Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

GOURMET. Lørdagsliv har testet frysepizzaer i gourmetudgaven.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fornemme frysepizzaer er lige så fede som de billige

Gourmet eller ej. Et rustikt udseende ændrer ikke på, at pizza er rig på kalorier, fedt og salt, fastslår ernæringsekspert Sisse Fagt.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Økologisk, håndlavet, autentisk italiensk. Med fuldkorn, rucola eller grillede peberfrugter. Og bagt i stenovn, over åben ild eller i original pizzaovn opvarmet med bøge- og egetræ.

Beskrivelserne af de testede gourmetpizzaer giver let indtryk af, at vi med dem får et lidt grønnere og sundere måltid, end hvis vi snupper pizzabagerens eller supermarkedets billigste. Men gourmet handler ikke om sundhed, fastslår seniorrådgiver Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet.

»Det er muligt, de smager bedre, men pizza er pizza, hvilket vil sige et kalorierigt, fedt og salt måltid. Det skal der mere end en stump peberfrugt til at ændre på«, siger hun med henvisning til en undersøgelse af danskernes foretrukne fastfoodtype fra 2006.

Den viser, at frisklavede købepizzaer stort set alle indeholder omkring 250 kalorier per 100 gram, uanset om det er en simpel Margarita med tomat og ost eller en med mere fyld. Dette har ikke ændret sig væsentligt. Frosne pizzaer fra supermarkedet indeholder ofte lidt mindre ost end dem fra pizzeriaer, men billedet er stadig jævnt.

LÆS VORES SMAGSTEST

De testede gourmetpizzaer til mellem 62 og 87 kroner kiloet, indeholder mellem 224 og 245 kalorier per 100 gram. Til sammenligning indeholder en tilfældig billig til 24,50 kroner kiloet 239 kalorier per 100 gram.

På aftensmadens top-10

Pizzaens indhold af tomme kalorier, fedt, salt og få fibre mætter ikke særlig godt og øger derfor risikoen for overspisning, men man kan selv gøre lidt for at rykke den populære spise i sundere retning. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man deler en pizza i stedet for at spise en hel, laver noget salat eller spiser noget groft grønt til og om muligt vælger nøglehulsmærkede udgaver.

Det er muligt, de smager bedre, men pizza er pizza, hvilket vil sige et kalorierigt, fedt og salt måltid

»Og så skal man for himlens skyld lade være med at drysse mere ost på og spise pizza hver uge«, siger Sisse Fagt.

Det gør især børn og unge op til 24 år, viser artiklen ’Populære retter i danskernes aftensmad’ fra DTU Fødevareinstituttet 2015. Pizza ligger i top-5 hos de unge og i top-10 hos alle andre aldersgrupper undtagen de 65-75-årige. Retten er altså den fastfoodtype, der oftest udgør et hovedmåltid.

Samtidig indeholder pizza typisk flere kalorier end både shawarma og burger. Spiser man en hel, ryger der typisk 1.000-1.200 kalorier ned, hvilket dækker cirka 50 procent af en kvindes daglige behov og 40 procent af en mands. Anbefalingen siger, at et hovedmåltid bør bidrage med 20-30 procent af dagens energi.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Annemette Grundtvig, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden