Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
ADRIAN JOACHIM
Foto: ADRIAN JOACHIM

USKYLDIGT. Det ligner blot et mælkeprodukt, men motionsredaktøren oplevede, at det kunne tage overhånd og tårne sig op.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Motionsredaktørens sandfærdige beretning: Jeg er blevet fanget af skyr

Glæd dig til allersidst i artiklen, hvor vi kan afsløre, hvad skyr smager af.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Måske er det bare fordi, jeg ikke har nok at lave til hverdag, nu da ungerne heller vil bo i udlandet eller bare ligge på sofaen og se Netflix. Måske er det fordi, jeg bor på Østerbro, og dermed er genetisk kodet for at tage imod kostråd. Måske er det bare fordi, jeg ligesom alle andre tyksakker får et ildesmagende alibi for at lade stå til resten af dagen.

Uanset grunden. Min fortryllende hustru begyndte at gå til kor. Jeg går til skyr.

Det startede, da jeg for godt fire år siden skulle slanke mig (bare rolig, alt er tilbage ved normalen igen). Derfor er jeg, ligesom alle andre danskere med et vægtproblem (hvilket, hånden på dellen, vil sige stort set alle danskere), lærte at elske skyr.

Selv om det jo smager afskyrligt. Som vi skrev her i Lørdagsliv i en test, så er det islandske mælkeprodukt ifølge dommeren bedst, når det er ’lidt hønserøvsagtig’.

Nu skal man jo ikke tro på alt, hvad der står i aviserne, og de færreste mennesker er ikke i stand til at skelne hønserøv fra smagens af andre dyrs bagdele. Men hvorfor er det så, at vi elsker skyr?

Det første søde fix

For mig var det i begyndelsen helt uskyldigt.

Jeg nuppede et lille bæger hos Emmery’s (jeg sagde jo, jeg boede på Østerbro), hvor der i bunden var lagt en klat syltetøj eller nogle friske bær eller lidt melon.

Senere prøvede jeg at spise skyr med vaniliesmag og rørt med rabarber.

Langsomt blev jeg mere hardcore og begyndte at spise det rent. I så store mængder, at jeg måtte trille det hjem i cykelanhængeren, hvor børnene tidligere sad og skændtes så sødt på vej hjem fra ’daggis’.

Så nu slæber jeg dagligt rundt med literspande, der minder om dem, jeg hentede hos Flügger, dengang køkkenet skulle males. Og heldigvis har jeg stadig nogle rørepinde liggende fra renoveringen, som jeg så kan bruge til at få den træge skyr til at blande sig med sig selv og blive ordentligt flydende.

Det skal gøre ondt

Hvorfor jeg gør det? Jamen, det er jo fordi, at alle diætisterne siger, at man skal fylde op med proteiner for at undgå at blive fristet i løbet af dagen.

Man får cirka tre gange så mange proteiner, som hvis man spiste yoghurt med muesli eller en portion gryn med mælk. Til gengæld smager det jo så helt ad skyr til med en sær, tør eftersmag.

Samtidig sætter det sig om munden, så man skal ud og soigneres med en våd klud bagefter. Lidt ligesom man gjorde rutinemæssigt for 10 år siden, når børnene havde smurt sig ind i havregrød og smørklat.

Men jeg har tænkt over det. Det har jeg masser af tid til, når min fortryllende kone alligevel er til kor.

Og jeg er nået frem til, at skyr skal være ondt. For sådan kan vi protestanter lide det. Vi straffer os selv lige fra morgenstunden. Inden vi fyrer den af med torsdagskage, kantinens osteindsvøbte lasagne, og chips og hvidvin, mens der stresses hjem og laves aftensmad.

Men om morgenen, mens alt stadig er godt og renfærdigt, skal de uskyrlige livsdrifter holdes nede med tugt og mælkeproteiner. Eller prutteiner, som de siger i min drengs idrætsklasse, hvor diætisten Frk. Skrump også har været forbi og anbefale skyr. Selv om man jo ikke skal være blind for, at meget proteintung kost godt kan medføre forøget flatus.

Men hvem tænker på det, mens skyrtårnet vokser.

For sådan et er jeg nemlig ved at bygge.

Fars egen skyr

Min nabo, der også har store sønner, der stirrer fjernt ud i horisonten i stedet for at høre, hvad deres far synes en ung mand i deres alder burde gøre, har købt sig en cockerspaniel. Super sød, helt sikkert. Men jeg har altså valgt at få skyr.

Ovenpå min mikrobølgeovn stabler jeg de brugte, men rengjorte beholdere. Mest for at være lidt samfundsbevidst omkring emballagen. Men så blev jeg grebet af storheden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Efter nogle måneder nåede stablen inklusive låg omkring to meter op til loftet, og jeg præsenterede det stolt på Facebook. En af mine kolleger kaldte det en skyrskraber. Jeg fik over 100 likes.

Hvilket gav mig motivation til et endnu dristigere projekt. Påbegyndelsen af skyrtårn to, så jeg ligesom kunne holde min egen tankevækkende parafrase over Twin Towers i samtalekøkkenet på Østerbro.

En dag kom min fortryllende hustru dog hjem fra kor, kiggede et kort øjeblik op fra noden, hun ellers havde travlt med at indstudere, og kommenterede:

»Det der skal væk«.

Historien gentager sig. Jeg vidste jo godt, at også mit bygningsværk en dag ville blive angrebet af de vantro, så jeg var egentlig afklaret med at gå på genbrugsstationen.

For uanset hvor meget Ground Zero jeg skal starte med, så kan jeg altid skovle skyr i mig til at skabe noget nyt og stort, uanset, hvor meget min familie prøver at bremse mig.

Tvivl ved container

På genbrugsstationen blev jeg modtaget af to mænd i sorte heldragter, der altid skuler til det, jeg har i cykelanhængeren, og altid finder noget, jeg har gjort galt.

Enten er sækken i en forkert farve, eller også er der småt brændbart sammen med pappet. Og så må man aldrig blande porcelæn med vinduesglas. Eller indmuringskabler med husholdningselektronik, som så igen ikke hører til sammen med tv-bordet. Eller gamecuben, tænk dig dog om.

Denne gang havde jeg kun mine to skyrtårne. Det, synes genbrugsmanden godt nok, var noget underligt noget. Han stirrede længe. Kiggede væk og havde for første gang i vores lange samliv en reflektionspause, en frugtbar tvivl. Hvor han ikke bare kunne slynge et containernummer ud.

Pludselig sagde han kort og klart:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hård plast«.

Fra fulde børn og genbrugsfunktionærer skal man høre sandheden. Det er præcis, sådan det smager. Tænkte jeg, mens jeg tog afsked ved containerkanten.

Af plast er du kommet. Til plast skal du blive. Af plast skal du igen genopstå.

Hovhov. Hvis du læser denne sætning først, så har du vist prøvet at snyde dig til lidt hurtig indsigt om skyrsmag. Om igen. Læs forfra. Det skal gøre ondt, før det gør godt. Sådan er det også med skyr.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden