Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

MASSEOPDRÆT. Konventionelle slagtekyllinger opdrættes i hold af 40.000, hvor 20 fuldvoksne dyr deles om en kvadratmeter. Her store, slagtemodne kyllinger af racen Ross 308, der udmærker sig ved hurtig vækst og stor kødproduktion.
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN

MASSEOPDRÆT. Konventionelle slagtekyllinger opdrættes i hold af 40.000, hvor 20 fuldvoksne dyr deles om en kvadratmeter. Her store, slagtemodne kyllinger af racen Ross 308, der udmærker sig ved hurtig vækst og stor kødproduktion.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lone lagde om til øko: »Man bilder folk ind, at nej til buræg løser problemerne med dyrevelfærd«

Økolandmand og maddebatør giver ikke meget for Coops og Dansk Supermarkeds buræg-signalpolitik.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Signalpolitik og en billig omgang buræg.

Sådan karakteriserer en landmand og agrarøkonom den kappestrid, som Dansk Supermarked, Coop og andre dagligvareaktører i øjeblikket tilsyneladende er ude i, hvor det gælder om at signalere til forbrugerne, at dyrevelfærden bag butikkernes fødevarer er i top.

Det sker ved at fokusere på forholdene for burhøns. Senest meldte Dansk Supermarked ud i dag, at fra september er det slut med buræg i Føtex, og at det samme vil ske for netto og Bilka i løbet af 2017.

LÆS ARTIKEL

Og Dyrenes Beskyttelse, som har kørt kampagne mod buræg i de senere år, kalder det en folkebevægelse og siger nu oven på Dansk Supermarkeds udmelding, at »Det bliver markant bedre at være høne i Danmark i fremtiden«.

Men er det nu rigtigt?

Ikke hvis man spørger Lone Vitus, der er landmand og blogger om landbrug og dyrevelfærd på nettet. Hun har tidligere været konventionel landmand og er uddannet mejeriingeniør og agrarøkonom.

»Det dulmer folks samvittighed, og det er et nemt sted at vise, at man gør noget. Men man tager ikke fat der, hvor det virkelig batter noget, og det er ikke effektivt, for vi køber stadig masser af buræg gennem alle de fødevarer, hvor æg indgår«, siger hun.

»Jeg synes, at for eksempel Coops politik med at fjerne buræg inden 2020 er for sløj. Det burde ikke tage fire år at stoppe et underlødigt produkt, som man ikke kan være bekendt at sælge«, siger hun.

Og så mener hun, at det umiddelbare alternativ til buræggene, som mange kunder så køber i stedet, nemlig skrabeæggene, giver hønerne et næsten lige så miserabelt liv som burhønsenes.

Og hvis dagligvarekæderne skulle tage burhønernes velfærd alvorligt, skulle de måske også stille krav til producenterne om velfærden i den del af hønernes liv, de lever, inden de begynder at lægge æg.

»I de første fem måneder af deres liv - og det er for hønerne i ægproduktionen faktisk en stor del af deres liv - går de sammen i store flokke fuldstændig uden regulering af pladsen. Her gælder slet ingen regler«, påpeger hun.

Men alt andet lige er det vel et skridt fremad, som Dyrenes Beskyttelse fremhæver, at man bandlyser den værste produktionsform?

»Det er da et positivt signal om, at det går i den rigtige retning, og det kan starte en debat om dyrevelfærd. Men det er samtidigt alt for nemt isoleret at slå ned på netop buræg. Man bilder folk ind, at der sker noget, men rent faktisk synker forholdene for andre husdyr hen i glemsel. Der er dyrevelfærdsproblemer i fødevareproduktionen, som er værre, og som også har betydning for os mennesker«, siger hun.

Lone Vitus peger blandt andet på svineproduktionen, hvor dyrene for eksempel får klippet halen af, for ellers kan de ikke stuves tæt sammen i produktionssystemerne, og hvor konsekvenserne af overforbruget af antibiotika og tungmetaller risikerer at ramme os mennesker hårdt i form af blandt andet smitte med multiresistente bakterier, som ikke kan slås ihjel med kendte typer af antibiotika.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og i mælkeproduktionen står det ifølge Lone Vitus ikke meget bedre til med dyrevelfærden. Her kommer tre ud af fire køer aldrig ud af stalden.

»Men også den del af fjerkræproduktionen, der handler om slagtekyllinger er tæt på hæslig«, siger Lone Vitus og peger på, at disse kyllinger er der meget få, der ytrer ønske om at fjerne fra kølediskene, selv om kyllingerne lever et kort og kummerligt liv.

»Her går kyllingerne i kæmpeflokke i produktionshaller med ammoniakdampe fra deres egen gødning og får hjerte- lungeproblemer og smertefulde sår på benene og tvinges til at vokse så hurtigt, at deres egne ben overbelastes. De ser aldrig dagslyset og slagtes, når de er 35 dage gamle«.

Lone Vitus undrer sig over, at man fokuserer så meget på problemerne med buræg, når de kun udgør en mindre del af det samlede dyrevelfærdsproblem i dansk fødevareproduktion.

»Men det er et nemt - og billigt - sted at fokusere«, siger hun.

Foto: Morten Fogde

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden