Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

ÆG. Netto-kunder er positive over, at Netto kommer til at fjerne buræg fra hylderne.

ÆG. Netto-kunder er positive over, at Netto kommer til at fjerne buræg fra hylderne.

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Netto-kunder: Vi betaler gerne et par ekstra kroner for økologiske æg

Det skal være slut med buræg i Føtex, Netto og Bilka, råber Dansk Supermarked i munden på Coop. Men hvad siger kunderne?

Fødevarer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere og flere dagligvarekæder fjerner buræg fra hylderne.

Tidligere på året meldte Coop ud, at salget af buræg skal stoppes, så alle deres butikker er burægfri i 2020.

Nu har Dansk Supermarked fulgt trop og i dag meldt ud, at fra september vil det være slut med buræg i Føtex, og at det samme vil ske for netto og Bilka i løbet af 2017.

Politiken har spurgt en række kunder i Netto ved Vesterport Station i København om, hvad de siger til, at de snart ikke længere kan købe buræg i butikken.

Tina Lindberg, 51 år, selvstændig.

»Jeg køber altid økologiske æg på grund af dyrevelfærd«.

»Det er fantastisk, at de vil udfase buræg. Det er jo en måde at styre det på. At stoppe dårlig dyrevelfærd«.




Anita Christensen, 33 år

»Jeg køber økologiske æg på grund af bedre dyrevelfærd og egen sundhed. Det virker fornuftigt, så det vil jeg gerne give et par kroner ekstra til«.

»Prisen betyder noget. Hvis det er to kroner eller fem kroner mere for et produkt, vil jeg gerne give det ekstra for økologisk. Hvis det nu var dobbelt så dyrt eller en halv pris oveni, bliver det for dyrt i madbudgettet. Der skal være balance i det«.

»Det er en rigtig god idé, at de vil udfase buræg. Det støtter den holdning, jeg har, og hvis flere danskere er med på den, og hvis det økologiske landbrug vinder fremgang, begynder det nok også at blive mere et mellemleje i forhold til prisen. Så vil det nok blive det naturlige valg«.


Claudia De La Mau, 23 år, kontorchef.

»Jeg køber økologiske og frilandsæg. Aldrig buræg. Jeg vil gerne betale lidt ekstra for økologi«

»Jeg ville ønske, at jeg kunne købe al mad økologisk, men jeg gør det mest, når prisforskellen ikke er så stor mellem konventionelt og økologisk. Det skal passe ind i budgettet«



Thorbjørn Andersen, 29 år, softwareudvikler.

»Jeg køber generelt økologiske æg. Aldrig buræg, hvis jeg kan undgå det. Det er den lille smule man kan gøre i hverdagen for at gøre verden til et bedre sted«.




Elsebet Jensen, 50 år, nyuddannet pædagog.

»Jeg køber altid fritgående – det er synd for hønsene i de små bure. Hvis fritgående og økologiske æg kostede det samme, ville jeg tage de økologiske«

»Jeg vil ikke støtte en produktion af et produkt, som er så omkostningsfuldt for et dyr. Ellers vil jeg hellere vælge æg fra«.

»Det er ikke så tit, jeg køber æg. Det er lidt en luksusvare i min studieøkonomi«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»For hønsenes skyld er det fint, at de udfaser buræg. For de stakkels landmænd er det dybt problematisk, fordi der sidder nogle landmænd, som har lagt hele deres økonomi på burhøns og måske skylder millioner væk, men som ikke kan afsætte deres æg«.




Karsten Larsen, 49 år, energirådgiver.

»Jeg køber buræg. Jeg læste engang en artikel om, at nogle økologiske landmænd havde puttet buræg i bakkerne, så jeg mistede tilliden til økologiske æg og tænkte, at så kan jeg lige så godt købe buræg«.

»Prisen betyder lidt, men ikke ret meget. Jeg tænker ikke så meget over, hvordan hønsene har det«.

»Jeg er ikke sikker på, om de andre høns har det bedre end burhøns. Skrabeæg har det næsten lige så dårligt, og så kommer de andre i rækken. Jeg aner ikke, hvad der er hvad, så jeg køber bare det billigste«.

»Når de udfaser buræg, må jeg jo købe nogle andre æg. Man gider jo ikke gå i en anden butik for at spare to kroner. Det valg har de ligesom truffet på ens vegne«.


Malene Koch, 46 pr, ernæringsekspert og alternativ behandler.

»Vi køber kun økologiske æg. For det første vil vi gerne have noget mad, der indeholder næring. For det andet kan vi overhovedet ikke støtte produktionen af buræg«.

»Generelt spiser vi primært økologisk. Vi kan også godt skulle spare en gang imellem, men hvis vi kun har råd til burhøns sidst på måneden, vil jeg hellere lade være med at købe æg«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg tror simpelthen også, at vi indtager så meget stress ved at spise æg fra burhøns, der har levet under de vilkår. Det må give dårlig karma«.


Ali Jasam, 45 år, postbud

»Jeg køber altid buræg. Økologiske æg er lidt for dyre. Hvis de blev billigere, kunne jeg godt finde på at købe dem«.

»Det er okay, at de udfaser buræg. Hvis der er en god grund til det, er det okay. Jeg vil stadig købe de billigste æg. Jeg går ikke meget op i kvalitet og sådan noget«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden