LOKKEMAD. Kunstige rejer er også på vej i handelen. New Wave Foods’ alge- og plantebaserede rejer er ifølge flere madskribenter utroligt virkelighedstro (Foto: New Wave Foods).

LOKKEMAD. Kunstige rejer er også på vej i handelen. New Wave Foods’ alge- og plantebaserede rejer er ifølge flere madskribenter utroligt virkelighedstro (Foto: New Wave Foods).

Fødevarer

Ingeniører opfinder rejer lavet af planter og mel af knuste fårekyllinger

I Californien udvikler man teknologi. Nu anvender man samme metoder til at opfinde ny mad.

Fødevarer

Når vi tænker på udvikling af mad, fyldes den indre nethinde ofte med billeder af Michelin-stjernekokke, der står i deres madlaboratorium og eksperimenterer med konsistens og smag, indtil de opnår noget, der allermest kan betegnes som kunst.

Men der findes også en anden tilgang til mad, og hvordan fødevarer udvikles, nemlig Silicon Valley-metoden.

Her er det sjældent selve madens æstetiske kvaliteter, der udvikles på. I stedet forsøger man f.eks. at imødegå befolkningsvæksten i verden og løse en eventuel fødevarekrise før den opstår.

LÆS OGSÅ

Eller også vil man gerne producere fødevarer på mere fornuftige vilkår, der f.eks. ikke bidrager til den globale opvarmning, såsom industrialiseret landbrug ofte beskyldes for at gøre det.

Men når man bruger den samme tilgang til mad, som man gør til smartphones og andre forbrugerteknologi-produkter, giver det nogle sjove resultater. Her er nogle af dem.

1. Drik i stedet for at spise

Soylent er en drik, der kan erstatte et helt måltid - og nej, ikke på samme måde som Nupo og lignende. Drikker man fire glas Soylent om dagen får man alle de næringsstoffer, man har behov for, og behøver ikke spise noget mad.

Soylent bliver blandt andet markedsført til travle karrierefolk, der ikke gider bruge tid eller mentalt overskud på at købe eller lave måltider. Men Soylent købes også af folk, der blot vil spise mere miljøvenligt. Fordi Soylent er lavet udelukkende af ansvarligt dyrkede planter og alger, bidrager man ikke til klimaforandringer ved at indtage drikken.

Soylent er blevet så stor en succes i USA, at der allerede er en masse lignende produkter på markedet, der konkurrerer på at smage bedre eller være mere specifikt designede til den enkeltes behov. Soylent har i øvrigt lige lanceret en ny 'morgenmads-Soylent' med kaffesmag og 150 mg koffein, der kan erstatte morgenmåltidet.

2. Kunstige burgerbøffer fører an i revolutionen

Impossible Foods har fået en hel del opmærksomhed, fordi Bill Gates blandt andre har investeret i dem. De har formået at lave en burgerbøf, der er uhyggeligt tæt på at smage og føles som en rigtig burger. Men den er i virkeligheden lavet af grønsager, frø og kornsorter, og er tilsat en slags kunstigt blod, der er baseret på genmodificeret gær.

Det er det sidste, der gør fupbøffen saftig og får den til at smage af dyr. En burger lavet med Impossible Foods’ ’kød’ kan nu købes på en restaurant i New York. Men Impossible Foods er slet ikke alene på denne mission.

Google-stifteren Sergey Brin postede for nogle år tilbage forskningsmidler i udviklingen af en kunstig burgerbøf af ’rigtigt’ kød, der er dyrket kunstigt i et laboratorium ud fra ko-stamceller.

Da den blev vist frem for offentligheden første gang for to år siden kostede den 400.000 dollar – godt 2,7 millioner kroner – at fremstille. Men teknologiens udvikling har på blot to år fået den pris ned på 12 dollar, eller blot 80 kroner.

Det er naturligvis stadig en al for høj produktionspris til at kunne blive en stor succes, men indenfor 10 år mener Post, at vi kan forvente at se laboratorie-burgere i handelen.

3. Hønen eller ægget eller ingen af delene

Ovenfor nævnte Impossible Foods har en konkurrent, der hedder Beyond Meat, der allerede sendte deres produkter ud på amerikanske supermarkedshylder i 2013. Også her er der tale om folk fra tech-industrien, der har kastet sig over mad.

De bruger samme teknologi, altså omdannelse af plantestoffer til kødlignende proteinprodukter, dog uden at det tilsatte ’blod’. Bill Gates har også investeret i dem, efter han ikke selv kunne smage forskel på firmaets populære, plante-baserede kylling og den ægte vare.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men industrialiseret hønseavl er svært at komme til livs, fordi denne også står for at levere æg til verden. Det har Hampton Creek dog en løsning på. Hos Hampton Creek er man ved at bygge verdens største plantedatabase for at finde de stoffer i planter, man normalt ville skulle avle dyr for at kunne producere.

Et af resultaterne er et plantepulver, der kan bruges i stedet for æg i produkter, der normalt ikke smager ordentligt uden æg. Hampton Creek bruger med stor succes ægge-erstatningen i sine egne produkter f.eks. Just Mayo-mayonnaisen og en række relaterede salatdressinger, samt småkager og småkagedej.

4. Rejer med god samvittighed

Det er sikkert ikke ofte, man tænker over det, men køber man store rejer fra mere eksotiske egne, kan disse være blevet fremstillet under noget tvivlsomme forhold.

Nyhedsbureauet AP afslørede for eksempel sidste år, at der findes store fabrikker i Thailand, hvor migranter holdes som slaver og tvinges til at pille rejer.

Så er det jo godt, at de tre kvinder, der har startet New Wave Foods er ved at lave kunstige rejer til os. De kombinerer de røde alger, som rejer spiser og som giver dem deres farve, med den samme type plantestoffer som Impossible Foods og Beyond Meat bruger. Planterejerne skulle komme på markedet senere i år.

5. Spis Jesper Fårekylling

Når fårekyllinger ikke er søde Disney-figurer, der introducerer et tegnefilms-juleshow på tv, er de egentlig bare rimelig klamme insekter, der larmer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I USA er det nu blevet en hel industri at lave mad baseret på fårekyllinger. De små kræ er nemlig propfyldte med protein, og de kan knuses og kvases til fårekyllinge-mel, der er fyldt med næringsstoffer.

Adskillige firmaer med navne som Chapul og Exo tilbyder nu produkter baseret på fårekyllinge-mel, såsom protein-bar’er og bageprodukter som kiks og småkager lavet på fårekyllingemel.

Det lyder måske mærkeligt, men visse forskere siger, at det er langt mere miljøvenligt og fremtidssikret at lave mel med fårekyllinger end med korn, fordi fårekyllinger er mere resistente mod dårligt vejr og naturkastrofer, og fordi den mængde mel, man får ud af processen, simpelthen er større.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden