rugbrød. En af de vigtigste kilder til fuldkorn er rugbrød, men det spiserne danskerne mindre og mindre af.
Foto: FOLKVER PER

rugbrød. En af de vigtigste kilder til fuldkorn er rugbrød, men det spiserne danskerne mindre og mindre af.

Fødevarer

Vi spiser mere fuldkorn, men ikke nok

Salget af fuldkorn går frem, men danskerne spiser mindre og mindre rugbrød.

Fødevarer

På trods af det store fokus på stenalderkost og stigende kulhydratforskrækkelse spiser danskerne stadig mere fuldkorn.

Salget af de fuldkornslogo-mærkede produkter steg 7,2 procent i 2012 i forhold til 2011. Og 82 procent af den danske befolkning mener, at fuldkorn er sundt.

Stadig for lidt

Men stadig spiser danskerne ikke nok i forhold til anbefalingerne, og den helt store synder i det regnskab er, at vi spiser mindre rugbrød.

Det fremgår af den årlige opgørelse fra analyseinstituttet Nielsen, som Fuldkornspartnerskabet har fået foretaget. Fuldkornspartnerskabet består blandt andre af en række producenter og detailkæder, Diabetesforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Foreningen af Kliniske Diætister og Fødevarestyrelsen.

LÆS ARTIKEL

Ifølge opgørelsen er salget af fuldkornslogomærket knækbrød steget med 47 procent, dybfrost brød med 17 procent og morgenmad med 21 procent i 2012 i forhold til året før.

»Det er glædeligt at se, at danskerne har taget fuldkorn til sig. Fuldkorn findes efterhånden i utrolig mange forskellige produkter, hvilket gør det nemt at få fuldkorn ind i kosten både til morgen, middag og aften«, siger sundhedskoordinator og klinisk diætist, Lisa Witt fra Diabetesforeningen.

Trods fremgang i salget er der stadig en opgave, der skal løftes. Fødevarestyrelsen anbefaler, at en voksen spiser 75 gram fuldkorn om dagen. Det svarer til en lille portion havregryn og 1-2 skiver rugbrød, og der er vi ikke endnu.

»Rugbrødssalget er desværre samlet set faldende. Heldigvis er der en lille stigning i salget af fuldkornslogomærket rugbrød. Rugbrød er sammen med havregryn danskernes primære kilde til fuldkorn, og vi ønsker at få rugbrødet tilbage på tallerkenen som en af danskernes foretrukne fødevarer«, siger kampagneleder i Fuldkorsfællesskabet, Rikke Iben Neess.

I 2008 spiste danskerne ifølge rapporten Fuldkorn fra DTU Fødevareinstituttet 36 gram fuldkorn hver dag svarende til ret nøjagtigt halvdelen af det anbefalede. Børn mellem 4 og 10 år anbefales at spise forholdsvis mere fuldkorn end voksne, mellem 40 og 60 gram.

I øjeblikket er der en stor kostundersøgelse under udarbejdelse, men det endelige resultat af den, som kan fortælle, hvor meget danskerne spiser af fuldkorn i dag, ventes først færdig i starten af 2014.

»Men vi tror, at tallet er stigende«, siger Rikke Iben Neess blandt andet med henvisning til det stigende salg af fuldkornsprodukter, men hun nævner, at det er mindre heldigt, at danskernes forbrug af rugbrød stadig falder. På et år er det således faldet med tre procent.

Man ved ikke, hvem det er, der spiser meget lidt fuldkorn og derved trækker gennemsnittet ned.

»Vi havde håbet, at man kunne pege på en konkret befolkningsgruppe, men det er mere broget. Det eneste vi kan se er, at det drejer sig om mennesker, der spiser meget pizza, hvidt brød og croissanter«, siger hun.

Ifølge undersøgelsen ville danskerne spise mere fuldkorn, hvis flere produkter indeholdt fuldkorn, og hvis der var fuldkorn i de produkter, som de normalt køber.

»Det er i hvert fald en positiv opfordring til producenter om at tilsætte fuldkorn i alle mulige produkter«, siger kampagneleder Rikke Iben Neess.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce