0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kvinderne køber større gaver end sidste år

Mænd vil spare på gaverne, mens kvinder lægger an til større gaveindkøb end sidste år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
BORBERG THOMAS
Foto: BORBERG THOMAS
Jul
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Jul
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Vi ser nu, at mænds ledighed for første gang nogensinde er højere end kvinders, fordi de brancher, mænd arbejder i, er hårdere ramt af krisen. Det betyder utvivlsomt, at mange ser mere negativt på deres økonomi«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Pengene går til pensionsopsparingen
Hun peger på, at kvinder oftere arbejder i det offentlige, som er langt mindre ramt af fyringer, og mange af dem får dermed ligefrem flere penge til rådighed under krisen, blandt andet fra skattelettelserne.

»Samtidig ved vi, at flere mænd indbetaler ekstra penge på deres pensionsopsparing ved årets udgang for at slippe for at betale topskat, og da særlig mange benytter den mulighed i år, vil de have mindre til rådighed til gaver i december«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Juletiden er normalt en fest for butiksbranchen, men mange har i år frygtet, at handlen vil blive endnu værre end sidste år, hvor danskerne beholdt pengene i lommerne og salget var ualmindelig kriseramt.

Julen er reddet
Politikere og erhvervsliv har derfor stor fokus på, om julen i år kan få danskerne til at bruge penge igen og dermed trække landet ud af nedturen.

Kvindernes genvundne købelyst får nu Nordea til at spå, at julehandlen i hvert fald ikke bliver værre end sidste år.

Den spæde optimisme har også bredt sig til erhvervsorganisationen DI, som ellers har frygtet et katastrofalt salg indtil nu.

»Vores forventning er nu, at vi så småt begynder at se en lille stigning i salget. Vi har nu for første gang tegn på, at danskerne ser lysere på fremtiden«, siger branchedirektør Lars William Wesch fra DI.

Baggrunden for, at DI ser mere positivt på danskernes køb i juletiden, er, at forbruget nu for første gang er steget, siden krisen for alvor brød ud i september sidste år. Omsætningen steg således 1,1 procent i oktober, viser Danmarks Statistiks tal for detailhandlen, som kom tirsdag.

Vi fravælger luksus

»Stigningen kan skyldes, at folk nu er begyndt at bruge af SP-midlerne, men det kan også være, fordi folk forventer at have flere penge til rådighed i den kommende tid på grund af de kommende skattelettelser«, siger Lars William Wesch. Han vil dog ikke kippe med flaget, før salget af de større luksusvarer kommer i gang. Danskerne holder fortsat igen med at købe mærketøj og avanceret elektronik, og før der kommer gang i salget på den front, er der stadig sved på panden rundt om i branchen. »Vi har set, at der skal virkelig meget til, før danskerne begynder at bruge penge. Senest skulle der en trussel om sort skærm til, før folk købte nye fjernsyn«, siger Lars William Wesch, med henvisning til at skiftet til det digitale tv-signal fik salget af fjernsyn til at boome i oktober.