Høflighed. Mange har oplevet at få ubrugelige gaver, der ender i kælderen eller i skabet, selvom man jo bare kunne have bedt om kvitteringen.
Foto: Peter Hove Olesen

Høflighed. Mange har oplevet at få ubrugelige gaver, der ender i kælderen eller i skabet, selvom man jo bare kunne have bedt om kvitteringen.

Jul

Mange udøver 'damage control' med deres ønskesedler

De fleste har prøvet at få en gave, de dybest set ikke kunne lide.

Jul

Stort set alle kender situationen.

Det er juleaften; man pakker en gave fra et formentlig velmenende familiemedlem op – og det viser sig at være noget, man absolut ikke har ønsket sig, ikke har noget ønske om at eje, og som grundlæggende bare er helt, helt forkert.

LÆS ARTIKEL

Den ærlige reaktion ville være: »Ved du hvad, farmor, den her skjorte kommer jeg aldrig til at gå med. Jeg er glad for tanken, men jeg tror, jeg bytter den«. Alligevel er der mange af os, der siger:

»Tusind tak, den er jeg vel nok glad for«, hvorefter skjorten kommer til at henslæbe et trist liv i bunden af klædeskabet.

Men måske er det et fænomen, der er på vej retur. Det mener livsstilsekspert og kommunikationsrådgiver Helle Lundsgaard i hvert fald:

»Selvfølgelig er der masser af os, der kan finde på at stikke en hvid løgn for ikke at såre nogen, men jeg tror, det bliver mindre udbredt. Der er ved at komme en holdningsændring til spild og fråseri, og der er mange af os, der ikke længere gider gemme en grim dug, som kun bliver lagt på, når svigermor kommer på besøg«, siger Helle Lundsgaard, der nævner opblomstringen af Trendsales og lignende som eksempler på, at vi hellere vil sælge ting, vi ikke bruger, frem for at gemme på dem.

Fordi det trods alt er de færreste, der bryder sig om at sige nej tak til gaver fra familiemedlemmer, der har gjort deres bedste, vurderer Helle Lundsgaard, at flere og flere forsøger at foregribe begivenhedernes gang:

»For det første er der mange, der ikke mangler noget i dagligdagen, men som kun ønsker sig ting, der er for dyre at give som gave. Her er det blevet ganske udbredt at ønske sig tilskud til en bestemt dyr ting. For det andet ser man mere og mere, at vi udøver damage control med vores ønskesedler.

Det er meget almindeligt at udsende elektroniske ønskesedler, hvor der er billeder, beskrivelser og links til helt konkrete ting i stedet for generelle ønsker som ‘en stegepande’«, siger Helle Lundsgaard.

Mod den menneskelige natur

At denne artikel overhovedet er at finde i din avis, er et temmelig dansk fænomen, vurderer adfærdsforsker og adjunkt ved Syddansk Universitets Institut for Psykologi Jill Byrnit:

LÆS OGSÅ

»Det er et meget dansk – og meget nyt – overhovedet at undre sig over, at vi ikke er bedre til at sige fra over for gaver, vi ikke bryder os om. De fleste andre steder på kloden er flokmentaliteten vigtigere, end den er for os. Der er omgængelighed og det at få flokken til at fungere langt vigtigere end at kommunikere egne grænser«.

»Det er også et meget vestligt fænomen, at vi opdrager vores børn til at sige fra, hvor det i mange andre lande er vigtigere at indordne sig i flokken. I asiatiske kulturer kan man slet ikke forestille sig, at man skulle sige sin ærlige mening om en gave, hvis det gjorde nogen kede af det, og selv i et land som USA, hvor der ellers er en klar jegmentalitet, er man langt mere afhængig af sit netværk og sit lokalområde, end man er i Danmark«.



Adfærdsforskeren og psykologen slutter med denne lille opsang:

»Det, at det er så svært at sige nej tak til en grim sweater, er netop, fordi det er at gøre vold på den menneskelige natur. Vores instinkt er at få flokken til at fungere. Og i virkeligheden er det vel vigtigere, at nogen har tænkt på dig, end at du fik en bog af Jussi Adler-Olsen, når du hellere ville have haft den nye af Jo Nesbø. For alle over 12 år er gavehøsten vel ikke det mest essentielle ved julen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden