Skilsmissebørn slæber delejulen med sig langt ind i voksenlivet

Da han var teenager, blev forældrene skilt. Hans mor tog patent på de første par juleaftener efter skilsmissen. Derefter blev der etableret en egentlig deleordning, som skulle vise sig at række langt ind i Anders Berthelsens voksenliv.

»Skilsmissen var noget værre møg, og min bror og jeg blev meget kede af det. Jeg var utrolig skuffet over, at de ikke tog en ekstra tur i manegen. Når vi holdt jul med en af dem, mindede det mig om, at familien var skilt ad«, siger Anders Berthelsen, der er 39 år, far til to piger og selvstændig kommunikationskonsulent.

LÆS ARTIKEL

Han husker det som smertefuldt, at forældrene ikke kunne være i stue sammen efter skilsmissen, og selv om forældrene holdt det hemmeligt, var det også smertefuldt for hans mor:

»Min mor ville ønske, at hun kunne have holdt juleaften med os hvert eneste år. Højtiden betød utrolig meget for hende. Det fortalte hun mig for nylig«.

Svært at bryde ud

Første juledag tilbragte Anders Berthelsen altid på Lolland, hvor de voksne »fik skyllet julefedtet ned« i selskab med hans mors side af familien. Traditionen fortsatte efter skilsmissen. Det eneste, der manglede, var Anders Berthelsens far og hans sublime evner ud i kunstnerisk juleklip.

»Første juledag foregik altid efter samme manuskript. Det var altid de samme mennesker, den samme handling og den samme julebuk, der kom frem på bordet. Sådan havde det været, siden jeg blev født, og ingen satte spørgsmålstegn ved det«.

En skelsættende dag for snart 10 år siden besluttede Anders Berthelsen sig for at bryde med forældrenes juleordninger. Det skulle vise sig at få store konsekvenser for hele familien.

Det er et velkendt dilemma, at barndommens deleordninger flytter med langt ind i voksenlivet. Det mener Anna Prip, der er selvstændig psykoterapeut og arbejder i foreningen Frie Børnehaver og Fritidshjem:

»Når forældreskabet splittes op i to, får delebarnet et dobbelt hensyn at tage. Uanset om man er 4, 15 eller 40 år, er man barn af sine forældre, og for skilsmissebørn er det utrolig svært at bryde ud af deleordningerne fra barndommen, fordi delebørn er trænet i at gemme deres egne behov«, siger hun og understreger vigtigheden i at bryde ud af juledeleordningen, hvis det føles forkert, når man selv bliver voksen:

»Der findes voksne på 50 år, der stadig ikke har taget det skridt. Men voksne skilsmissebørn har brug for at blive set i deres egne behov, fordi de som regel kom i sidste række i barndommen«.

I Center for Familieudvikling møder de også voksne skilsmissebørn, der har det svært, når julen nærmer sig. Mange voksne søger hjælp, når de vil bryde ud af deleordningerne fra barndommen, fortæller Annette Due Madsen, der er psykolog og leder af centret:

»Det er vigtigt at skabe sine egne juletraditioner, når man bliver voksen. For delebørn er det særlig svært, fordi man har to forældre, der skal tages hensyn til. Delebørn føler ofte, at begge deres forældre har ret til en bid af dem. De har en stærk retfærdighedssans, og derfor er det enormt sårbart at bryde med ordningerne omkring jul«.

Det endelige opgør

Da Anders Berthelsen skulle fejre sin 30. juleaften, besluttede han sig for at sætte sine egne behov før hensynet til forældrenes følelser. Han havde fået en kone, der også var skilsmissebarn, og det var faktisk hende, der tog initiativet til at bryde med traditionen:

»Vi stod på Hovedbanegården klokken 9 om morgenen første juledag. Vi skulle nå til frokost på Lolland, som vi plejede. Jeg havde aldrig sat spørgsmålstegn ved det. Men da hun sagde det, kunne jeg godt mærke, at vi var enormt stressede, fordi vi havde fire fraskilte voksne, der skulle stilles tilfreds mellem jul og nytår«.

Året efter fik Anders Berthelsen sit første barn, og nu ventede det endelige opgør. Han greb telefonen og ringede til sin mor for at indvie hende i de nye omstændigheder. Fremover skulle julen foregå på Vesterbro i København hos den lille nybagte familie. De familiemedlemmer, der havde lyst, kunne dukke op med godt humør og en ret til middagen.

Første juledag skulle familien slappe af. Der skulle ikke skylles mere julefedt ned på Lolland, men de besøgte gerne bedsteforældrenes ø på andre tidspunkter af året.

»Det brød min mor sig ikke om. Hun er meget traditionsbunden og havde regnet med, at vi skulle fortsætte med ordningen resten af livet. Men hun blev nødt til at sluge en kæmpe kamel«, siger han, mens han piller i en lysdekoration, der i den vintermørke københavnerlejlighed går under navnet ’juledepressionen’.

Til Anders Berthelsens store overraskelse takkede tre ud af fire skilsmisseparter ja til arrangementet det første år. Allerede et par år senere blev juleaften fuldkommen, da samtlige skilte voksne pludselig var samlet om den røde juledug.

»Jeg var enormt bange for, at det skulle føles opstillet. Men faktisk var det dejligt befriende. Nu var det pludselig mig, der bestemte, efter 30 år. Det gik op for mig, at man sagtens kunne gøre det hele på en anden måde – og samtidig have det hyggeligt«, smiler han.

Slip de unge fri

Skulle de spise risalamande med hans mors kirsebærsovs eller med svigermors passionsfrugtsovs? Og kunne man spise fisk som forret selveste juleaften?

Det tog et par år, før alle traditionerne var forenet, men Anders Berthelsen mærkede ikke det store til de to forældrepars indbyrdes konflikter. Det skyldes en særegen evne til at sætte sig selv til side, mener psykolog Annette Due Madsen. Det er langtfra alle fraskilte par, der besidder den evne:

»Jeg møder også voksne skilsmissebørn, der har ondt i maven, fordi de ikke ved, hvordan julen bliver. Men de voksne forældre skal give de unge frihed til at vælge selv. Den voksne bedstefar kan for eksempel sige: »Jeg ved godt, at I var hos mor sidste år, men I skal ikke føle, at I behøver at besøge mig i år«. Det er også vigtigt, at man ikke hægter alt samvær op på første og anden juledag og nytårsaften. Julen er en kæmpe udfordring rent logistisk, og de ældste bør give børnefamilierne mere ro«.

Psykoterapeut Anna Prip kalder Anders Berthelsen et »meget modigt og ansvarsfuldt voksent delebarn«, fordi han skaber sit eget rum og træffer beslutninger ud fra sit eget behov. Hun er også imponeret over, at de fire skilte forældre formår at være i rum sammen juleaften. Det er et eksempel til efterlevelse, siger hun:

»Hvis skilsmisseforældrene nægter at være sammen til en juleaften, sætter de deres egne behov i første række. Deres følelser og tanker kommer til at styre situationen, og de nedprioriterer derfor deres voksne barns følelser«, siger hun. Men som skilt forælder skal man kun takke ja til jul med eksmanden eller -konen, hvis man er i stand til at lægge fortidens konflikter bag sig. Hvis konflikterne stadig spøger i kulissen, vil det voksne delebarn lide for meget under det.

Julen er hjerternes fest

»Mange voksne delebørn er det, man kalder antennebørn. De orienterer sig mod stemningen og ikke mod de ord, der bliver sagt. Det giver kun tryghed og velbehag, hvis de de skilte forældre kan skabe en god stemning«, siger Anna Prip.

God stemning er det, Anders Berthelsen bedst husker fra den første fælles juleaften under eget tag. Det var som at rejse tilbage til et ubekymret barndomsland:

»Selv om mine forældre er skilt, betyder det meget for mig, at de igen kunne holde ud at være i rum sammen. Juleaften er netop hjerternes fest, og jeg følte, at ringen blev sluttet, da vi igen kunne holde jul sammen«.

For fire år siden døde Anders Berthelsens far. Nogle år forinden havde han fået en hjerneblødning, der havde sat sig i kroppen som en halvsidig lammelse. Han var ensom og sad bundet til en kørestol det meste af året. Men når julen nærmede sig, livede han op og trak i sit stiveste puds.

»Juleaften var årets bedste dag for ham. Det var som at få min gamle far igen. Det betød meget for ham, at han måtte være med til at fejre jul med os andre«, siger Anders Berthelsen.

Julen handler netop om at inkludere andre i fællesskabet, understreger psykolog Annette Due Madsen:

»Vi glemmer, at julen handler om et lille hjemløst barn, der bliver født ude i en stald. Vi bør alle prøve at tænke mere på andre end os selv og vores egne konflikter. Det er netop det, der er julens budskab. Vi blomstrer alle op, hvis vi bliver inkluderet i fællesskabet. Derfor bør vi tænke på, hvordan vi kan gøre det så godt som muligt for så mange som muligt, når det er jul«.