Utroskab. Lær at score eller holde dig på måtte til julefrokosten. Tegning: Philip Ytournel.

Utroskab. Lær at score eller holde dig på måtte til julefrokosten. Tegning: Philip Ytournel.

Jul

Det er en gammel nordisk tradition at hore og drikke op til jul

At sidespring og firma-julefrokoster hænger uløseligt sammen, er ikke bare en skrøne, lyder det fra parterapeuter.

Jul

Du har altid betragtet dig selv som en pæn og anstændig ægtemand og familiefar. Faktisk lidt til den kedelige side, når du har sammenlignet dig med de andre gutter i din omgangskreds. Men efter firmajulefrokosten i går er det næppe billedet af den forudsigelige familiefar med skemalagte maddage, dine kolleger har på nethinden, når de ser dig på mandag.

Præcis hvilket billede, der i stedet vil figurere, er uklart. Omtrent lige så uklart, som aftenens og især nattens oplevelser ubehageligt popper frem på din egen nethinde her dagen derpå. I udgangspunktet husker du nemlig ikke meget mere end de første fredelige par timer, inden mørbraden kom på bordet, og før de lidt for mange snaps under silden viste deres værd.

LÆS ARTIKEL

Lidt efter lidt bliver dine i sig selv dunkende tømmermænd nu afløst af hårdtslående øjebliksbilleder og kraftige tåkrumninger. For der var noget med Jannie fra salgsafdelingen i skinnende nylonstrømper, som du vist kommenterede adskillige gange i aftenens løb.

Pludselig stod du med venstre arm om livet på hende, mens din højre hånd holdt på din første cigaret, siden du prøvede at ryge i gymnasiet. Og fuck, ... glimt fra de senere nattetimer fortæller dig, at det ikke kun var din arm, der kærtegnede Jannie, og at det ikke kun var cigaretten, der blev tændt.

En forbudt juletradition

Hvert år hører vi historier fra nær og fjern om julefrokoster, der fører til utroskab, og det med god grund, fortæller to parterapeuter, som begge afviser, at fænomenet blot er en gammel skrøne.

»Det er altid en stigning i parproblemer lige efter jul, og det skyldes flere ting, men julefrokosterne er absolut en del af forklaringen«, siger sexolog og parterapeut Vivi Hollænder. Også Martin Østergaard, der er parterapeut og forfatter til flere bøger om forholdet mellem mænd og kvinder, mærker det årlige udsving i sin praksis.

»Der er ikke nogen tvivl om, at der kommer en stigning i antallet af snakke om utroskab umiddelbart efter julefrokosterne, men faktisk også et stykke ind i det nye år, for ofte kan det jo udvikle sig til relationer og forhold, der står på i et stykke tid og først bliver opdaget nogle måneder senere«, siger han.

De to fagfolk bakkes op af en undersøgelse, som Wilke udførte for Avisen.dk forrige år, og som viser, at 1 af 20 adspurgte har været utro med en kollega til julefrokosten. Men hvordan kan det være, at netop juleballet med kollegerne er forum for forbudt flirt og sidespring for mennesker, som resten af året ikke kunne drømme om at være deres faste partner utro? Svaret skal findes i den fortælling, vi som samfund har opbygget omkring julefrokoster, fortæller Martin Østergaard.

»Det er blevet et kulturtræk, og vi har bare vænnet os til, at man slår gækken løs i forbindelse med julefrokoster. På en eller anden måde er det mere legitimt, fordi julefrokosten er et helt særligt område, som jeg tror folk længes efter. Vi har altså fået institutionaliseret sidespringene til julefrokosterne, og der er en forståelse af, at her er det i højere grad okay at gøre, hvad man har lyst til«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Frit lejde og fri leg

Kommunikationsrådgiver og livsstilsekspert Henrik Byager, fortæller, at julefrokosten som institution står i skærende kontrast til, hvad der ellers foregår i julen.

»Man kan se det som en værdimæssig modpol, for resten af julen er meget traditionsbunden – nogle ville sige borgerlig, konservativ – fordi folk har nogle helt bestemte roller, og det handler om børn, hygge og uskyldighed i familiens skød«, siger han, som dog ikke mener, at der som sådan eksisterer en almen accept af utroskab ved julefrokoster.

»Men der ligger måske en frit lejde-agtig stemning, som nogle mennesker benytter sig af, hvis de har haft et latent crush på en kollega. Der en forståelse af, at alt kan ske, så hvis man får sagt noget superdumt til chefen eller kysset lidt for meget på ham fra værkstedet, så får vi bekræftet hinanden i, at det er jo sådan noget, der sker«, siger han.

Eller som sexolog Vivi Hollænder udtrykker det: » What happens at the julefrokost stays at the julefrokost«. Hun tilføjer, at julefrokoster og julelege har gået hånd i hånd i mange år.

»Der er en lang tradition for, at julefrokosten er det årlige frirum. Det har altså rod langt tilbage i historien til dengang, da man holdt julestuer ude på gårdene, hvor det også gik hedt for sig. Det er simpelthen en gammel nordisk tradition at hore og drikke op til jul«.

Selv om mange sidespring ved nutidens julefrokoster bliver betragtet som uheld, svipsere og impulsive juleknald, ligger der som regel mere bag, mener sexologen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Lur mig, om de fleste, der ender med at være utro til julefrokosten, ikke godt kan mærke, at det kildrer på forhånd. Det er sjældent, at sidespringet kommer som den helt store overraskelse for den, der er utro«, siger Vivi Hollænder, mens Martin Østergaard mener, at man ligefrem kan bruge det årlige arrangement konstruktivt i et skrantende ægteskab.

»Brug dog julefrokosten til at finde ud af, om du skal videre i dit liv. Hvis man ikke kan holde sig i skindet, kan det være en god måde at finde ud af, at man er færdig i sit forhold, på. Mærk efter, om det vil sende dig hjem med fornyet kraft til at arbejde videre på dit ægteskab, eller få sagt til din partner, at det er slut«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden