Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fravalg. Gitte Stolberg er en af de danskere, som har valgt at holde jul uden familien, fordi hun nyder roen.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Fravalg. Gitte Stolberg er en af de danskere, som har valgt at holde jul uden familien, fordi hun nyder roen.

Jul
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det bryder idyllen, når vi takker nej til juleaften

Det er svært at få lov til at være alene juleaften, fordi det bryder et idyllisk billede.

Jul
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det gør nærmest ondt på os, hvis nogen takker nej til juleaften. Kan det virkelig passe, at han helst vil sidde helt mutters alene? Mens alle vi andre hygger, smovser og glædes? Den undren vil danskere, der har valgt julen fra, i høj grad kunne genkende, vurderer to eksperter med indsigt i familiepsykologi.

»Intet er så forbundet med traditioner og idylliske billeder som julen. Når man melder sig ud af den, bryder man idyllen for nogle andre«, lyder det fra psykolog Henrik Tingleff.

Julen er nemlig noget, vi i høj grad forbinder med barndommen. Stærke minder om varme og omsorg, som vi tager med os og er meget optaget af at give videre.

»Vi tænker tilbage på de flæskestege, vi har fået. Vi synger om, at hunden også skal have ekstra sul, for den skal også mærke, det er jul. Kirkerne slår dørene op. Og vi henter bedstemor og bedstefar ind«, siger familiepsykolog Margrethe Brun Hansen.

Intet er så forbundet med traditioner og idylliske billeder som julen. Når man melder sig ud af den, bryder man idyllen for nogle andre

»Derfor kan vi godt synes, det er svært, når nogen siger: ’Det har vi ikke lyst til’. For ingen skal sidde ensom juleaften«, forklarer hun. Der er mange myter omkring julen, påpeger Henrik Tingleff.

»En af de helt store er, at vi alle sammen skal være sammen. Når vi ikke er det, forbryder man sig mod en uskreven regel, som vi alle bidrager til«, uddyber han. Derfor kan det være overordentligt svært for dem, der af egen fri vilje vælger at være alene juleaften, at få lov til det.

»Når onkel John melder ud, at han ikke kommer juleaften, skaber han et problem for alle de andre. For nu er julen ikke intakt. Man lægger nogle spørgsmål over på de andre ved at melde sig ud. Hvad er der i vejen med os? Er vi ikke gode nok? Og der kan komme tryglen eller klynken«, siger Henrik Tingleff, der møder klienter i sin praksis, Mindwork, som har tilsvarende oplevelser.

Responsen bliver ofte, at familien stiller modspørgsmålet: Hvorfor kan vi ikke alle løfte i flok og få det til at fungere? »Man har forbrudt sig mod de sociale spilleregler, og det er særlig problematisk at gøre, når det er jul«, mener Henrik Tingleff.

Julen har altid forandret sig

Når vi har det svært med, at nogle melder sig ud af julen, beror det delvis på en misforståelse om, at julen altid er og bør være den samme.

»Men julen har altid ændret sig«, forklarer Margrethe Brun Hansen. Længe før kristendommen holdt sit indtog i vores kultur, mødtes mennesker på samme tidspunkt af året til fest og hyldede lyset. Sidenhen kom Jesu fødsel ind i fejringen. Og langt senere julemanden.

»Måden at holde jul på har altid ændret sig, i takt med at samfundet og vi mennesker ændrer os. På mange måder er det utroligt spændende, at vi har nået en tid, hvor nogle siger, at de bare har brug for at tage op i sommerhuset alene, sidde ved havet og kigge ind i stearinlyset«, mener Margrethe Brun Hansen.

Ifølge familiepsykologen kan der være mange gode grunde til, at vi ikke orker den store familiejul. For nogle kan det være et fravalg af det ’store hurlumhej’ omkring julen.

»Det er jo en raket, der bliver antændt 1. december, og som fyrer løs de næste 24 dage. Det er ikke alle, der orker det«, lyder den mest oplagte forklaring.

Men der er andre forklaringer, som vi også bør være opmærksom på. »Det er vigtigt, at bedsteforældre, der er oppe i årene, får lov til at sige: ’Jeg har egentlig ikke lyst til at skulle ud i kulden, og jeg sover bedre hjemme’. De kan sagtens vælge at være alene juleaften uden at være ensomme. Måske har hun holdt de jul, hun synes, hun skal holde«, forklarer Margrethe Brun Hansen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Endelig er der dem, der har mistet en ægtefælle eller f.eks. er blevet skilt.

»Der kan være en tid i et menneskes liv, hvor man har svært ved at rumme fællesskabet. Man frasiger ikke fællesskabet af egoistiske grunde, men fordi man er i sorg eller stress. Det sociale kan være for meget for en, fordi man er følelsesmæssigt for oversvømmet i en livsperiode«, forklarer Margrethe Brun Hansen.

I de tilfælde er det ifølge familiepsykologen vigtigt, at man ser den andens behov. »Så handler det bare om at sige ’okay’, give et klem og sige, at der kommer også en jul til næste år«.

Hvorfor skal vi ses 24.12.?

Fravalg af julen vil i mange tilfælde skyldes langt mere rationelle overvejelser, mener psykolog Henrik Tingleff.

»Det er nok de færreste ting, der i virkelighedens verden ligger så fjernt fra det idylliske billede, som julen gør. Det er et af de områder, hvor der hersker størst diskrepans. De faktiske forhold ligger meget langt fra ’Peters jul’«, siger Henrik Tingleff.

Vi må nok til at forholde os lidt mere objektivt til det her samvær i stedet for at forholde os til myterne om julen

»For mange rejser spørgsmålet sig, hvorfor vi skal være sammen lige præcis torsdag 24. december, når vi ikke ses mandag 3. marts, fredag 5. maj og onsdag 8. august. Det er helt objektivt et spørgsmål, som mange har brug for at stille hinanden«, mener psykologen.

Derfor er hans opfordring til danskerne, at vi krydrer det idylliske billede med lidt objektivitet i forhold til julen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi må nok til at forholde os lidt mere objektivt til det her samvær i stedet for at forholde os til myterne om julen. Tiden er moden til det, for flere og flere vil formentlig stille spørgsmålet, hvorfor vi skal være sammen, bare fordi der står 24 og 12 i kalenderen«, lyder det fra Henrik Tingleff, som tilføjer:

»Så bliver det nemlig pludselig langt mere okay, at onkel Finn, som plejer at sidde i dén stol juleaften, ikke gør det i år. For han vil hellere være alene«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Line Felholt eller Juleliv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden