Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hoho. HVordan taler man med sine børn om julemanden? Tegning: Mette Dreyer.

Hoho. HVordan taler man med sine børn om julemanden? Tegning: Mette Dreyer.

Jul
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Juledilemma: Skal man lyve for sine børn om julemanden?

Der er grænser for, hvor meget magi børn kan rumme, råder familierådgiver Lola Jensen.

Jul
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et af de mest komplekse spørgsmål, man kan få som forælder (muligvis overgået af ’hvor kommer babyer fra?’) er: ’Findes julemanden?’.

På den ene side er julen som bekendt traditionernes fest, og julemanden er da hyggelig. Men på den anden side er det også lidt fjollet at lyve for sine børn. Især fordi de med garanti opdager det på et tidspunkt, når det går op for dem, at julemanden ikke findes. Så bliver de med al sandsynlighed skuffede.

Det er ikke nemt at finde det rigtige svar. Selv ikke for en julemandsekspert som Henrik Jacobsen, oldermand i Dansk Julemandslaug. Han mumler lidt i skægget, da han får det prekære spørgsmål.

»Jeg tror på myten om julemanden, lad mig sige det sådan. Historien om julemanden begyndte i det 4. århundrede med biskoppen Nikolaus, der senere blev til Sankt Nikolaus, fra Patara i det, der nu hedder Tyrkiet. Han arvede en masse penge fra sine forældre, og legenden fortæller blandt andet, hvordan han anonymt forærede tre fattige piger medgift, så de kunne blive gift og undgå at blive solgt til prostitution«, siger Henrik Jacobsen og fortsætter:

»Hans ideer – om at give uden at forvente at få noget igen – vil jeg gerne videreføre og det er dem, der gør, at jeg bruger tid på at besøge syge børn på hospitaler og den slags«.

Henrik Jacobsen taler med andre ord lidt udenom.

Ødelæg ikke magien

Familievejleder Lola Jensen har arbejdet med børnefamilier i over 30 år. Hun møder mange forældre, der er i tvivl om, hvordan man takler manden i kanen.

Jeg fortalte lystigt mine børn om julemanden, der boede på Nordpolen. Hvorefter DR kort tid efter sendte ’Nissebanden på Grønland’, hvor julemanden bor i Grønland. Forvirringen blev total, da et emsigt barn i børnehaven – vistnok med en finsk forælder – insisterede på, at julemanden faktisk boede i Finland.Da børnene også begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor julemanden brugte samme gavepapir, som vi havde, havde jeg efterhånden rodet mig ud i et så kompliceret net af løgne, at jeg opgav at holde fast i historien.

»Jeg anbefaler forældre, at de giver et neutralt svar, hvis de bliver spurgt, om julemanden findes. De skal ikke sige nej, men heller ikke fortælle en hel masse om julemanden. Ligesom vi heller ikke diskuterer, om Hans og Grete og Klods-Hans findes i virkeligheden, synes jeg, at vi skal betragte julemanden som et rart og hyggeligt eventyr. Men også kun et eventyr«, siger Lola Jensen og uddyber:

»Man skal ikke ødelægge magien, men heller ikke bestemme, hvordan den skal se ud. Man behøver slet ikke at gå i detaljer med julemanden. På samme måde som forældre godt kan sige, at noget mad er sundt og noget er usundt uden at komme ind på kulhydrater og flerumættede fedtsyrer«.

Det er jo bare onkel Otto

Da min datter var 4 år, fortalte hun os, at hun var ked af, at julemanden aldrig havde været forbi vores hus. Hvad havde hun mon gjort, siden han ikke ville komme med gaver til hende? Den sved. Så vi fik hurtigt arrangeret, at naboens bedstefar kom forbi. Han var alligevel i kostumet og skulle dele gaver ud inde til juletræsfesten inde ved siden af.Men da han ringede på, blev min datter fuldstændig desperat, ravruskende angst. Efter at have åbnet døren gik der kun et sekund før hun stod i hjørnet og skreg. Og det blev hun ved med. Julemanden prøvede at gøre tilnærmelser, men hver gang han prøvede at gå et skridt nærmere, skreg hun bare endnu højere.Efter nogle minutter på den måde måtte julemanden lægge gaven på gulvet og bakke væk fra skrigeren i hjørnet. Derpå gik julemanden ud ad døren med ordene: Det var dog utrolig irriterende. Farvel.

Hjemme hos os har vi alle år udvidet den virkelige verden med et overnaturligt juleunivers. Der har været nisser på loftet, børnene er blevet vækket om natten, fordi vi havde hørt nisserne rumstere, og engang havde de endda danset på spisebordet. Det har været så livagtigt, at børnene om morgenen nogle gange har været sikker på, at de så et glimt af nissen.På samme måde har julemanden været meget tilstedeværende. Jeg har haft julemandskostume på, og de første år gik jeg rundt og delte gaver ud. Nu hvor de er blevet lidt større, har jeg nærmet mig huset med en flagermuslampe og smidt sækken og løbet. Mine børn er virkelig troende. De har jo selv set julemanden mange gange.Men i år er den ældste kommet i 2. klasse. De fleste andre børn tror ikke på julemanden, og nogle ved knap nok, hvem han er. Min søn har hårdnakket argumenteret for hans eksistens, for han har jo set ham. Det har sat mig i et moralsk dilemma, for de ikketroende børn har jo ret. Men hvor langt ud skal jeg køre løgnen? Jeg vil jo ikke gøre mine børn til grin. Det er bare også hårdt at tage eventyret fra dem. Og min yngste på 1 år skal jo heller ikke snydes.Jeg tror, jeg ender med at give dem nogle hints. På et tidspunkt bliver de store nok til at lade fornuften råde og vil stille kritiske spørgsmål. Jeg mistænker, at de måske inderst inde godt ved, at det er løgn, men ikke har lyst til at kende sandheden endnu. Jeg håber så bare, at de opdager den iskolde sandhed, inden de ender med at blive hånet i skolen.

Lola Jensen får nogle gange skudt i skoene, at hun er imod julen. Men det understreger hun ikke er tilfældet.

»Slet ikke. Julemanden er absolut en hyggelig tradition, men der er bare grænser for, hvor meget magi børn i dag kan rumme«, siger Lola Jensen.

»Forældre vil sikkert tænke: ‘Jamen, da jeg var barn, troede jeg da på julemanden, og det gik da fint. Også da jeg opdagede, at det bare var onkel Otto, der var klædt ud’. Det er også rigtigt. Men dengang var julemanden også det eneste stunt, der var den jul«.

Lola Jensen udbygger sin tanke:

»I dag er der tre julekalendere i tv, drillenisser i skoletasken, klippe-klistre-arrangementer på fritidshjemmet, chokoladekalendere og pakkekalendere og alt muligt andet. Børn bliver overmætte. Og julemanden skal ikke være et eksistentielt spørgsmål som døden og religion. Når Anton på 4 år er kommet i seng og vinduet står åbent, så tandfeen kan komme ind til hans 6-årige storesøster, der har tabt en tand og lillesøster har været i Dyrehaven og hængt sutter på suttetræet, kan jeg godt forstå, hvis han ikke kan sove, hvis han også skal ligge og spekulere på, om julemanden mon findes«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Juleliv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden