Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Farvekombinationer. Frivillige Kirsten Andersen (tv) og Lisbeth Toft (th) ordner butikken og sætter nye ting frem. Der rænkes meget i farve kombinationer, og stil. Kirkens Korshær i Køge er en af de store genbrugsbutikker, hvor stadig flere køber julegaver eller gavekort til genbrug. Bærende billede fra butikken med rigt udvalg af varer - gerne fra livsstilsafdelingen.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Farvekombinationer. Frivillige Kirsten Andersen (tv) og Lisbeth Toft (th) ordner butikken og sætter nye ting frem. Der rænkes meget i farve kombinationer, og stil. Kirkens Korshær i Køge er en af de store genbrugsbutikker, hvor stadig flere køber julegaver eller gavekort til genbrug. Bærende billede fra butikken med rigt udvalg af varer - gerne fra livsstilsafdelingen.

Jul
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brugte ting hitter under juletræet

Flertallet af danskerne vil blive glade for en julegave, der er købt brugt.

Jul
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Julegaven kan ikke byttes i en landsdækkende forhandlerkæde. Til gengæld kan brugte ting være vejen til større julegaver, fordi giverens budget rækker længere. Til unikke ting, som giveren har brugt tid og omtanke på at opdrive. Til ting, som ikke tærer yderligere på klimaet og klodens ressourcer, fordi de allerede er produceret. Til gaver, hvor betalingen støtter hjælpeorganisationer.

Hver anden dansker kunne finde på at give en julegave, der er købt brugt, f.eks. på et loppemarked, på nettet eller i en genbrugsbutik. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov for nylig har lavet for DBA, der er landets største onlinehandelsplads for brugte varer. Ifølge undersøgelsen vil 58 procent af danskerne blive glade for at få en julegave, der er købt brugt.

»Jeg oplever, at der er sket en opblødning i forhold til at give og modtage brugte ting i julegave. I min egen sammenbragte familie, som består af biologer og businessfolk, har brugte gaver længe været o.k. blandt biologerne, men nu anerkender businessfolket også, at der kan være masser af legeværdi i brugt legetøj og brugte børnebøger, der slet ikke er læst op«, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.

»Min mand køber f.eks. gaver til børnebørnene, når andre børn sælger ud af deres brugte legetøj på loppemarkeder«, fortæller hun. Selv har Ann Lehmann Erichsen for nylig været på jagt efter nogle kogebøger af engelske Elizabeth David, som ikke fås hos boghandlerne.

»Sådan en gave koster måske ikke alverden i kroner og øre, men giveren lægger tid, møje og kærlighed i at finde den helt rigtige ting og skal måske en tur til Rødovre for at hente den«, fremhæver hun.

Skriv det på ønskesedlen

Andre ting, der kan vække glæde hos andre, har man måske allerede i huset. I sin seneste bog ’Plus på kontoen – syv smutveje til en sjovere økonomi’ beskriver Ann Lehmann Erichsen, hvordan vi – inklusive hende selv – klamrer os til vores ting.

»Det har jeg nu fået gjort op med. Min voksne datters gamle bamser, dukkeseng og rulleskøjter i børnestørrelse er kommet ud af kælderen. Jeg har ikke tid til at sælge dem videre, men jeg liner tingene op ude på fortovet, og så er forbipasserende velkomne til at tage dem«, fortæller hun.

Det er bestemt ikke hele befolkningen, der er åbne for at give eller få brugte gaver, mener Ann Lehmann Erichsen.

»Vil man gerne indføre genbrugsgaver, kan man signalere det på sin egen ønskeseddel og tilføje, at eksempelvis bøger gerne må være brugte eller antikvariske, eller at det ønskede fad eller tøj gerne må være brugt, hvis det er rent og pænt. Så behøver giveren ikke at overveje, om det vil falde i god jord at give en genbrugsgave«, råder hun.

’Prøv noget nyt – giv noget brugt’, opfordrer onlinemodebasaren Trendsales.dk. I en undersøgelse blandt 500 af portalens brugere svarer hver fjerde, at de siger eller skriver på ønskelisten, at de gerne vil modtage secondhandgaver.

6 ud af 10 svarer, at de gerne vil have secondhandgaver, fordi de så kan ønske sig noget større, der ellers ville være for dyrt som nyt. Især brugt boligtilbehør som lamper, vaser, stole og designklassikere hitter, når de adspurgte i DBA’s undersøgelse skal indkredse, hvilke brugte varer de ville vælge at give i julegave. Legetøj og elektronik følger trop.

Hos DBA spår kommunikationschef Sofie Folden Lund på baggrund af søgninger fra tidligere år, at mærkevarer som Royal Copenhagen, PlayStation, Lego og iPhones vil være blandt årets populære brugte julegaver.

75 procent af de 1.008 adspurgte i undersøgelsen kunne godt finde på at gøre deres brugte julegave i stand, inden de giver den videre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Gavekort til genbrug

Kirkens Korshær har 250 genbrugsbutikker i Danmark. I Køge bekræfter Lis Bolt, som er daglig leder af den 1.200 m2 store butik, at genbrugstanken i høj grad er slået igennem, når det gælder julegaver. »Vores kunder vil gerne finde gaver, der er unikke. Noget, der er anderledes end det, man kan få henne i Imerco«, fortæller hun.

Vores kunder vil gerne finde gaver, der er unikke

Butikkens livsstilsafdeling har flere dyre varer på hylderne, og det er ikke længere mest lavindkomstgrupper, der handler i forretningen, hvor der altid er kaffe på kanden og kage til kunderne.

»Her kommer alle aldre og typer – lige fra borgmesteren til sådan nogle som mig«, konstaterer Lis Bolt. Genbrugsbutikken bytter ikke julegaver, så en del kunder vælger at købe et gavekort til butikken i stedet for.

»Vores salg af gavekort er stærkt stigende. Så kan modtagerne finde nøjagtig, hvad de vil have – og i den rigtige størrelse«, slutter Lis Bolt.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Juleliv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden