0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Julen har englevinger: Vores bevingede julekultur har dybe rødder

Ærkeenglen Gabriel bebudede Jesu fødsel, og engle spiller naturligt nok en stor rolle i julen og i pynten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Raphael Sanzio/IIM
Foto: Raphael Sanzio/IIM

englebørn. Englene i bunden af Rafaels maleri ’Den sixtinske madonna’ kender vi fra glansbilleder, tryk på tøj med meget mere. Billedet blev malet i 1512-13 til kirken San Sisto i Piacenza og blev senere solgt til Dresden. Foto: Raphael Sanzio/IIM

Jul
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Jul
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi har hver vores forestillinger, når vi hører ordet engel. I min barndom stod blide hvide versioner fra glansbilleder og kristendomsundervisning for de første synsindtryk.

Senere fascinerede de modne overfrakkeklædte mandlige engle i Wim Wenders’ storbyblues ’Himlen over Berlin’ fra 1987, og siden har englemindretallet i hjemmets nissedominerede julekasse gjort et tvivlsomt forsøg på at højne æstetikken i pyntesæsonen.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce