0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Caspar Erics coronajul: »Jeg satser på, at det bliver crazy«

Uanset om vi får en større forståelse for hinanden eller fornyer vores juletraditioner, håber Caspar Eric, at pandemien får os til at tænke på nye måder. Det fortæller forfatteren, der lige nu er aktuel med en digtsamling om corona.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Digteren Caspar Eric er særligt vild med, at selv om hver familie har sine helt egne traditioner i julen, er vi alle alligevel en del af noget fælles. »Det er meget smukt på en eller anden måde«.

Jul
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Jul
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvordan skal du fejre jul?

»Sammen med mine to søstre, min nevø og niece, min mor, hendes mand og måske en onkel. Som skilsmissebarn tager jeg julen ret meget, som den kommer; og jeg tror generelt, at en lektie ved corona er, at man ikke kan planlægge sig ud af alting. Men så tænker jeg faktisk også, at fordi vi kun må mødes i mindre grupper, kan det være, at julefejringen kommer til at strække sig lidt længere. Og måske i nogle nye konstellationer rundt om andre slags borde eller i en park i fuldt vintergear«.

Så du har det okay med, at julen bliver anderledes i år?

»Selvfølgelig er jeg ærgerlig over ikke at kunne se min farmor, holde en stor herrejulefrokost eller tage i kirke juleaftensdag, som ellers lige var en tradition, jeg var begyndt at dyrke. Men samtidig er det også ret nemt at omstille mig på noget nyt. Måske fordi jeg som skilsmissebarn har været vant til at holde jul på mange forskellige måder. Eller fordi jeg har et fysisk handikap (cerebral parese, red.) og altid har sagt til mig selv, at jeg bare må få det bedste ud af det. Sådan prøver jeg også at tænke på julen – altså, den er jo ikke aflyst. Og uden at romantisere det bliver det i hvert fald en jul, vi aldrig kommer til at glemme. Enten fordi det bliver den første af mange coronajule, eller fordi det var den ene gang, vi alle sammen gjorde noget andet. Uanset hvad, tror jeg, at det kan føre til nye ritualer. Måske er det naivt at håbe, men det kan jo også være, der kommer noget godt ud af det«.

Hvad kunne det for eksempel være?

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter