Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MORTEN LANGKILDE
Foto: MORTEN LANGKILDE

Undersøgelsen viste, at forsøgspersonerne tog kortere skridt, og deres hæle ramte jorden med mindre lodret kraft, når de gik med klip-klapper, end når de havde kondisko på.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klip-klapper kan give dig fodsmerter

De populære klip-klapper kan give smerter fra fødderne og helt op i underlivet, viser ny forskning

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klip-klapper er nærmest et basisfodtøj her i sommertiden, men de kan være et smerteligt bekendtskab for dine fødder og ben, viser ny forskning.

Det skriver New York Times.

Forskere fra Auburn University i Alabama har studeret bio-mekanikken i klip-klapperne og fastslået, at går du med klip-klapper kun med en rem foran ved tæerne, kan det resultere i ømme fødder, ankler og ben.

Folk med klip-klapper ændrer deres gang »Vi har konstateret, at når folk gå med klip-klapper, ændrer de deres gang, hvilket kan resultere i problemer og smerter fra foden op i hofterne og underlivet«, siger ph.d.-studerende i bio-mekanik, Justin Shroyer, der præsenterede resultaterne på det seneste årsmøde i American College of Sports Medicine i Indianapolis.

I undersøgelsen fik forskerne 39 mænd og kvinder i college-alderen at gå med henholdsvis klip-klapper og kondisko.

Derefter fik de dem til at gå på en platform og målte samtidig den kraft, deres fødder ramte jorden med. Et videokamera målte skridtlængde og benenes vinkel på krop og underlag.

Klip-klapper giver kortere skridt
Det viste sig, at forsøgspersonerne tog kortere skridt, og deres hæle ramte jorden med mindre lodret kraft, når de gik med klip-klapper, end når de havde kondisko på.

Forsøgspersonerne hævede heller ikke deres tæer så meget, når de gik med klip-klapper, som når de gik med kondisko.

Det resulterer i en kortere skridt længde, fordi vinklen på ankelen blev større, viste undersøgelsen. Årsagen kan være, at folk har tendens til at gribe om klip-klapperne med tæerne for ikke at tabe dem.

Justin Shroyer bemærker, at han selv ejer to par klip-klapper, og at forskningsresultaterne efter hans mening ikke betyder, at folk skal lade være med at gå i klip-klapper. Men de er bedst egnede til at bruge i kortere perioder for eksempel på stranden eller til afslapning efter en sportspræstation.

»Derimod er de ikke designet til at støtte fod og ankel hele dagen«, siger han til New York Times.

Ikke optimalt fodtøj

Johannes Yde, centerchef i Danske Privathospitaler og speciallæge i ortopædkirurgi, er enig i, at klip-klappere ikke er en optimal sko.

»Det er ikke specielt godt fodtøj. De fleste har en meget tynd bund, og det er ikke så godt, når vi ofte går rundt på asfalt. Det giver stød op gennem systemet i hælen, akillessenen og kan gå helt op i hoften og ryggen, hvis man har dårlige ben,« forklarer han til metroXpress.dk.

Skal man ud på en længere tur er Johannes Ydes råd, at man tager en sandal på med en tyk sål, en der sidder godt fast på foden med en rem, og en, hvor der er støtte omkring hælen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden