0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nettet er en virtuel kirkegård

På sociale internetfora som Facebook og Arto lever mindet om de døde videre. Kommunikationen kan være med til at bearbejde sorgen, vurderer forskere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det var dejligt at se dig!!!! Du er i mine tanker... Jeg håber, der er rigtig grineren, hvor du er!!!! Al min kærlighed«.

Sådan skriver en bruger af Facebook på sin afdøde vens profil. Eksemplet er et af talrige på, at internettet er blevet et sted, hvor man mindes de afdøde og bearbejder sin sorg.

Tre virtuelle netværk
På digitale sociale netværk som Facebook, Myspace og Arto skrives der beskeder direkte henvendt til de afdøde og oprettes støttegrupper til de efterladte. På siden mindet.dk kan man tænde virtuelle lys og oprette mindetekster for dem, der er gået bort:

»Det kan bare ikke passe, du er væk – håber hver dag på, at du vågner op, at det hele var en fejl. Kigger på min telefon og håber, at du ringer. (...) Vi var så ens – hvem skal jeg nu dele mine tanker med – vi havde det på samme måde«, skriver en pige til sin afdøde veninde.

Postkasse til sjælen
Tasha Buch har forsket i sorgen på nettet ved blandt andet at interviewe adskillige brugere af mindet.dk. En af dem forklarede, at nettet fungerer som »en postkasse til fars sjæl«.

»Den slags fora skaber rum til at udtrykke sine følelser. Der er ikke så meget religiøsitet i vores kultur, og nettet legitimerer en eller anden tro på, at den døde er der et sted. Man kan få sin kontakt ud, selv om man nok godt er klar over, at der ikke kommer svar tilbage«, siger Tasha Buch, ph.d.-stipendiat ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Død og længerevarende sorg er stadig tabubelagte emner i vores samfund, men på nettet kan man finde et bekræftende fællesskab, der vil lytte til de svære tanker.

»Efter et halvt år forventer ens omgivelser typisk, at man er kommet videre efter at have mistet nogen. Men mange har et stort behov for at udtrykke deres sorg i længere tid. På nettet kan de logge på klokken fem om morgenen og snakke med nogen; det kan være befriende og uforpligtende«, siger Tasha Buch.
Man hjælper hinanden på nettet

Blandt børn og unge er bearbejdelsen af sorg på nettet meget udbredt, siger Malene Charlotte Larsen, der har forsket i unge menneskers brug af digitale fællesskaber.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu