Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De fleste af isteerne er lavet på noget, der i varedeklarationerne kaldes te-ekstrakt.
Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

De fleste af isteerne er lavet på noget, der i varedeklarationerne kaldes te-ekstrakt.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Is-teen strutter af sød kemi

Der er ikke mange naturlige ingredienser i de færdige is-teer, der er populære i sommervarmen.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du får ikke meget te, når du køber en færdiglavet is-te.

Kun to af de ialt 13 indkøbte is-te, som er med i dette tjek, er lavet på rigtig te. Den ene består af ren grøn te og er købt i et thailandsk supermarked i Istedgade.

Den anden, som sælges i 7eleven, er også lavet på grøn te, men indeholder til gengæld også to kunstige sødestoffer foruden sorbitol, som er et naturligt sukkerstof.

Resten af isteerne er lavet på noget, der i varedeklarationerne kaldes te-ekstrakt.

Is-te er saftevand »Jeg tror, de fleste forbrugere godt er klar over, at iste er en slags saftevand eller lemonade-drik. Hvis vi lavede vores iste som en rigtig te, ville te-drikkerne sikkert synes, det var ok. Men de fleste af kunderne ville ikke bryde sig om den bitre smag«.

Det siger ejeren af Aquad'or, Allan Feldt, som producerer Aquad'or ice tea peach light, som blandt andet sælges i Fakta.

De fleste producenter bruger te-ekstrakt i stedet for rigtig te, fordi kunderne ikke vil bryde sig om det »snulder«, som ifølge Allan Feldt ville fylde flasken.

»Vi har set eksempler på iste lavet på rigtig te, men de bliver solgt i brune flasker eller anden emballage, som skjuler »snulderet«, siger han.

Iste med masser af sødt
Iste er for det meste en sød drik.

Selv om sukkerindholdet i isteerne med tilsat sukker er noget lavere end i almindelig sodavand, kan man ifølge souschef Jens Therkel Jensen i Fødevarestyrelsen hurtigt komme op på overkanten af det anbefalede sukkerindtag om dagen, når man drikker iste.

50 gram sukker om dagen
Anbefalingerne siger nemlig, at en kvinde for eksempel ikke skal indtage mere end 50 gram tilsat sukker om dagen.

Det når hun, hvis hun for eksempel drikker lidt over en halv liter Kildespring Lemon Ice Tea. Og så er der hverken plads til sukker i kaffen eller dessert om aftenen.

Et andet eksempel på anbefalingen er, at et barn højst skal drikke en halv liter sodavand med sukker - om ugen.

Det vil i flere tilfælde svare til en liter is-te, medmindre der er tale om en is-te uden tilsat sukker.

Til gengæld er den så tilsat kunstige sødestoffer, for is-te skal være sødt.

Halvdelen er med kunstigt sukker
Seks ud af de 13 isteer er tilsat kunstigt sødestof, som heller ikke er helt harmløst. For eksempel er sødemidlet cyclamat, som er tilsat Nettos fersken is-te, forbudt at bruge i is og slik.

Man har fundet ud af, at der er risiko for, at børn overskrider grænsen for, hvornår de får for meget af sødestoffet. Men i læskedrikke som is-te er det tilladt at bruge i mindre mængde.

Iste med æbler - uden æbler
Enkelte af is-teerne er også udtryk for, at det er svært at regne med, at man få det, man tror, når man køber en is-te.

Loven siger, at hverken varen eller reklamen for den må give indtryk af, at den indeholder en bestemt ingrediens, som ikke findes i varen.

Det er imidlertid tilfældet på 7elevens iste Arizona, som præsenterer et smukt billede af tre æbler og nogle tranebær, og den engelske tekst cranberry og apple lige nedenunder.

Potentielt vildledende

At der så også på flasken står anført »Contains no juice«, holder efter al sandsynlighed ikke i byretten.

»Det kunne potentielt være vildledende markedsføring, hvis der ikke er hverken æble eller tranebær i is-teen, men det må en konkret vurdering afgøre«, siger fuldmægtig Jørgen Bender-Pedersen, der er jurist i Fødevarestyrelsen.

Klik på »Se stort skema« og få oplysninger om enrgiindhold, aroma, kunstige sukkerstoffer og andet frem.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden