Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

PERSONLIGHED. Musikeren Mixen Lindberg er én af de seks personer Stine Behrendtzen har fået til at fortælle historien bag deres tatoveringer. Mixen Lindbergs hammerhaj er tegnet af en ven og har stor betydning for ham.
Foto: LIV AJSE OLSEN

PERSONLIGHED. Musikeren Mixen Lindberg er én af de seks personer Stine Behrendtzen har fået til at fortælle historien bag deres tatoveringer. Mixen Lindbergs hammerhaj er tegnet af en ven og har stor betydning for ham.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tatoveringer er blevet allemandseje

Hver tiende dansker har en tatovering. Vi viser nogle af dem frem og fortæller historierne bag tuschen.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Engang var det forbeholdt sømænd og hårde drenge.

Men i dag er det omkring hver tiende dansker, der har en af tatovering, viser en rundspørge, som analyseinstituttet TNS Gallup sidste år foretog for TV 2.

»Det nye og interessante er, at tatoveringer er blevet allemandseje. De har flyttet sig fra at være en subkulturel ting, som sømænd eller særlige typer havde, til at være blevet en del af populærkulturen, som mange flere benytter sig af«, siger lektor i kulturanalyse ved Aarhus Universitet Dorthe Refslund Christensen.

Klik dig frem nederst i artiklen og få en række menneskers fortællinger om deres tatovering.

Det skal være stort Hvor en diskret rose på anklen engang kunne gøre det, er det nu ofte iøjnefaldende tatoveringer, danskerne efterspørger, fortæller tatovør Uncle Allan fra Conspiracy Inc. i Nansensgade i København. »Folk er blevet mere modige. For nogle år siden var det meget små tatoveringer, som folk fik lavet. Ikke så meget farve, helst mønstre og simple ting. Nu er det mere specielle tatoveringer og gerne mange farver. Det er nu både slipsetypen og folk over 50 år, som får dem lavet«, siger han.

Har du en tatovering, du gerne vil vise frem på politiken.dk? Så send et billede af den til ditfoto@pol.dk.

Bad boy-attitude bliver dyrket
Og det er ikke kun på gadeplan, at ’tuscherne’ breder sig, fortæller modejournalist og stylist Chris Pedersen, der er tidligere moderedaktør på magasinet Euroman. Fra omkring årtusindeskiftet er de for alvor buldret frem på podierne i Paris og de røde løbere i Hollywood.

» Bad girl- eller bad boy-attituden bliver virkelig dyrket i modebilledet for tiden. Man ser det hos stjerner og supermodeller. De render alle sammen rundt med tatoveringer – selv de pæne piger i Hollywood«.

»I 80’erne skulle modellerne være glamourøse som Claudia Schiffer. Men nu er vores forbilleder sådan nogle som skuespilleren Angelina Jolie, der har tatoveringer på hele kroppen og ikke dækker dem til. Eller sangerinden Amy Winehouse, der drikker sig fuld og har tatoveringer fra øjenbrynet og ned til tæerne«, siger Chris Pedersen og tilføjer, at Danmarks mest eftertragtede kvindelige model for tiden, Freja Beha Erichsen, har flere af slagsen.

Farverige valg til underarmen
Men hvad er det for nogle tatoveringer, folk efterspørger? Ifølge Uncle Allan er danskerne blevet mere bevidste om, at de kan få designet deres helt egen tatovering i stedet for bare at vælge et tilfældigt mønster hos en tatovør.

»En af de stilarter, som er kommet tilbage – og som jeg gør det meget i for tiden – er de gammeldags ’sømandstatoveringer’: som et hjerte med bannere eller et anker med blomster omkring. Før gik folk efter sort eller grå. Men nu tør de godt kaste sig ud i farver«.

Kropsdyrkelseses også i mediebilledet

Ifølge lektor i kulturanalyse ved Aarhus Universitet Dorthe Refslund Christensen skyldes det blandt andet den kropsdyrkelseskultur, der er blomstret op de seneste ti år. »Det er en øget bevidsthed om kroppen. Du kan også se det i mediebilledet: Forskellige former for forvandlings-tv er vokset frem, hvor folk får alt fra nye garderober til nye næser. Det spiller i stigende grad en rolle, hvordan vi præsenterer os over for andre – også over for folk, vi ikke kender. Det visuelle spiller en større rolle end for 20 år siden. For alting går hurtigere, og vi lever og formidler os i højere grad gennem medier«, siger hun. Stor signalværdi om ung sjæl Desuden er det på mode at holde sig ung. Og i den forbindelse har tatoveringerne stor signalværdi, mener Chris Pedersen: »Vi gider ikke længere blive gamle, som vores forældres generation gjorde det. Tag bare Michael Jackson og Madonna, som fyldte 50 for nogle uger siden. Det bliver mere og mere udtalt, at vi gerne vil beholde energien og nysgerrigheden i os. Tatoveringerne er bare et lille eksempel på den tendens. I tidligere kulturer var det religiøse tegn folk fik tatoveret. Nu handler det om at signalere rock’n’roll«.






Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden