Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
 MIRIAM DALSGAARD
Foto: MIRIAM DALSGAARD
Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Billig hyldeblomstdrik smager ægte

En dyr hyldedrik er ikke nødvendigvis bedre end en langt billigere – det vigtigste er smagen af den ægte vare.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Er man ikke på hjemmebryggerholdet, skorter det ikke på muligheder for at læske ganen i saft med mere eller mindre smag af hyldeblomster – de fleste dagligvarebutikker fører en eller flere varianter.

Mødregruppe-drik nummer et
Vi købte ti forskellige slags – heraf fire økologiske og tre light-varianter – og hidkaldte en mindre mødregruppe, som vi bad om at bedømme de anonymiserede saftblandinger, som var hældt på ens plastikflasker.

»Det ligner jo urinprøver«, lød den første kække kommentar ved synet af væskerne, som varierede fra det tyndt vandige til en kraftig mørkegul.

To af saftdommerne, Dorte Caswell og Sørine Berg, er vant til at drikke hyldeblomstsaft, mens Katrine Rasmussen for en del år siden fik nok af sin mors hjemmelavede udgave. Efter testen var hun dog klar til at tage et par af de mest velsmagende hyldeblomstsafter til nåde.

Skal smage ægte
Andre saftblandinger fik derimod hele holdet til at vrænge på næsen og nedfælde ord som ’kunstig’ og ’kemisk’ på de uddelte testskemaer (se kommentarerne i artiklerne om hvert produkt).

»Der var altså mange rædsomme«, udbrød Dorte Caswell efter smagningen.

»Det går bare ikke. Hyldeblomstsaft skal smage som den ægte vare«, var dommerne enige om.

»Jeg opfatter hyldeblomstsaft som et naturprodukt. Det spiller slet ikke sammen med en syntetisk smag som Fun-saftevand«, uddybede Katrine Rasmussen.

Let smag eller kvalme
Hun var dog godt tilfreds med, at nogle af safterne var lettere i smagen sammenlignet med den kvalmefremkaldende tyngde, som hjemmelavet hyldeblomstsaft kan have.

Dorte Caswell havde dog et par trøstende ord til nogle af de safter, der blev kritiseret for at have en lidt kunstig smag, selv om de er fremstillet af naturlige råvarer:

»Nogle gange kan en kemiagtig smag skyldes citronsaften eller citronsyren. Ligesom hvis man selv lader citronerne ligge for længe i«, sagde den erfarne hjemmesaftmager.

Stor prisforskel
Prismæssigt er hyldeblomstsaft en vidtspændende vare, viser de ti eksempler i testen. Udregner man prisen per liter opblandet saft, går den fra bare 66 øre for Coops X-tra Læskedrik med hyldeblomstsmag til 11 kroner for Svanes Økologiske Hyldeblomstsaft. Testens dyreste saft er således næsten sytten gange dyrere end den billigste.

Men den er bestemt ikke sytten gange bedre, mente dommerne, som bedømte saften uden at vide, hvilken variant de smagte på. Faktisk havnede den dyreste drik nederst i selskab med testens tre billigste varianter – Læskedrik med smag af hyldeblomst fra SuperBest, Coops X-tra Læskedrik med hyldeblomstsmag og hyldeblomst fra Fun (alle tre lightprodukter) – da dommernes point blev talt sammen.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden