Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sko på indendørs deler vandene i Danmark

Nogle mener, at udesko inden døre er ulækkert, andre at strømpekrav til gæster er uhøflige.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Kom indenfor!«.

Katrine Emme Thielke slår døren op på vid gab og træder til side, så der er fri passage over to dørmåtter – den ene ligger i opgangen foran lejligheden på Østerbro i København, den anden lige indenfor. Hun smiler imødekommende og er det.

Men prøver man at snige sig ret langt ind på lejlighedens lyse trægulve uden at afmontere fodtøjet, vil hun venligt bede gæsten om lige at tage skoene af ved fordøren.

»Jeg synes, det er ulækkert at slæbe udendørs skidt indenfor. Det er ikke, fordi jeg er specielt bakterieforskrækket eller rengøringsvanvittig, jeg synes bare ikke om, at der kommer udendørs skidt på noget, jeg taber indenfor. Fornemmelsen af, at det knaser under fødderne med noget udefra, er ubehagelig. Hvis man ikke tager udendørs sko på indenfor, ved man, hvad der kan ligge på gulvene – nullermænd, krummer og hår. Det er o.k., men ikke noget udefra«, siger den 32-årige kommunikationsrådgiver Katrine Emme Thielke, der bevæger sig rundt på grå strømpefødder.

Blufærdighedskrænkende syn
Om skoene må blive på eller skal af i entreen, kan være svært at vide som gæst i et dansk hjem i modsætning til i de fleste muslimske hjem, hvor der er almindelig enighed om, at de skal af. Det gælder også i japanske og for den sags skyld svenske hjem.

LÆS ARTIKEL

Men i Danmark råder forvirring om skoetiketten. I nogle hjem skal fodtøjet absolut af, mens andre gerne ser sig frabedt, at gæster lægger andet end overtøjet.

Blandt de sidste er Claus Dahl, der er selvstændig og arbejder med software. Han føler sig nærmest blufærdighedskrænket ved synet af strømpesokker:

»Jeg kunne aldrig drømme om at bede folk om at tage deres sko af! Jeg synes, det er mærkeligt, hvis de begynder at smide dem. Hvorfor skal jeg se på deres strømpesokker? De kunne lige så godt smide bukserne. Jeg beder dem om at beholde skoene på, hvis de gør mine til at tage dem af«.

LÆS OGSÅ Claus Dahl er jyde og mener derfor ikke, det holder, når nogle mener at vide, at jyder er mest til at gå uden sko indenfor. »Som barn tog jeg måske nok skoene af, når jeg kom ind, men børn er mere beskidte og bliver derfor bedt mere om det. For os voksne, der lever et kontorliv, er der ikke noget problem i at beholde dem på. Jeg synes, det er direkte uhøfligt at bede folk om at tage skoene af«, siger Claus Dahl, der dog ville smide skoene uden at diskutere, hvis værten bad ham om det. Barnligt og usexet Netop fornemmelsen af, at det er børn, der skal af med skoene og futte rundt i strømpesokker, er en af grundene til, at mange af os ikke er så vilde med det, mener ph.d.-studerende antropolog på Syddansk Universitet Jeppe Trolle Linnet.

Han forsker blandt andet i danskernes hverdagsliv:

»Det kan føles for uformelt og barnligt at gå rundt i strømpesokker. Jeg tror heller ikke, at der er så mange, der selv går rundt på strømpesokker derhjemme om vinteren – vi lever i et rimelig koldt klima, så mange har hjemmesko. Sådan nogle har man jo ikke som gæst, og jeg tror, at mange kan have en følelse af fysisk ubehag over at skulle træde ud af tætsluttende fodtøj og gå omkring på måske lidt fugtige fødder – man kan også være bange for, at fødderne lugter«, siger Jeppe Trolle Linnet.



Desuden går mange mennesker voldsomt op i deres sko, som fuldender dagens outfit. Og så er det kedeligt at blive beordret i strømpesokker:

»Man har måske klædt sig på med det udgangspunkt, at ingen skal se ens strømper. Hvis man har et par kedelige, hullede tennissokker nede i sine 2.000-kroners sko, så føler man sig ikke så sexet længere«, vurderer Jeppe Trolle Linnet, der også påpeger, at det kan være et irriterende tab af højde at stille skoene:

»Hvis man nu er en lille mand, der har klodset sig godt op i skoene, er det jo ærgerligt at være tvunget til at tage dem af«.

Til rette tid
Vores repræsentant for strammerfløjen, Katrine Emme Thielke, anser det for almindelig høflighed at tage skoene af, sådan som hun lærte det i barndomshjemmet i Århus, hvor de var fire børn. Og gør gæsterne det ikke af sig selv, må de have en pæn anmodning.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men indimellem forpasser hun tidspunktet til at bede en gæst smide slæberne inden for døren og må hele aftenen lide med, at de jokker rundt på hendes gulve. Engang har hun endda haft en gæst, der lagde skoene op i hendes sofa.



Katrine Emme Thielke tager naturligvis selv skoene af, når hun er gæst. Men hun har også oplevet at blive bedt om at tage skoene på. Det var, da hun ofte sad i strømpesokker på sin tidligere arbejdsplads, Patent- og Varemærkestyrelsen – indtil chefen satte en stopper for det.

»Vi fik tit officielle gæster, og de skulle ikke se på mine strømpesokker. Det forstod jeg godt, da jeg fik det forklaret. Jeg har heller ikke selv noget behov for at se andres strømpesokker, hvis vi mødes i arbejdssammenhænge«.

Børn sætter nye regler

På privatfronten har hun også respekt for, at skoene er en del af outfittet i nogle sammenhænge, f.eks. til fest: »Jeg holdt en reception herhjemme med 30 mennesker – dem kunne jeg ikke bede tage skoene af. Det har noget med antal at gøre, tror jeg. Men hvis vi holder nytårsfest og kun er seks mennesker, får de også lov at beholde skoene på, for de har gjort meget ud af hele deres påklædning med sko, der passer til. Jeg synes, det er ulækkert, men lever med det«, siger Katrine Emme Thielke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Skospørgsmålet og gulv uden udesnavs er blevet ekstra aktuelt for hende, efter at hun og kæresten fik deres lille søn, Otto. Men reglerne i lejligheden har været klare længe, selv om kæresten foretrak at bruge sko indenfor, da de mødte hinanden: »Det betød ikke så meget for ham, om han tog skoene af eller ikke, og han kunne mærke, at det gjorde det for mig. Så han bruger ikke sko inde længere«. Modtag aktuelle guides og nyheder om penge, sundhed og meget mere med Tjek.dks nyhedsbrev.





Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden