Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Irene Carstensen (til højre) og Christina Jespersen i deres tøjbutik i Hørsholm. Arkivfoto.
Foto: EHRBAHN JACOB

Irene Carstensen (til højre) og Christina Jespersen i deres tøjbutik i Hørsholm. Arkivfoto.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Har du flirtet med din butikspige i dag?

Vi flirter åbenbart helt vildt, når vi shopper. Giver god mening, siger mandeforsker.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis du også sender flirtende smil af sted til ekspedienten, når du er ude at købe ind, er du ikke alene.

En undersøgelse, som varehuset Magasin har lavet blandt 7.239 danskere, viser at vi i høj grad flirter igennem, når vi shopper, skriver Urban. I undersøgelsen svarede 45 procent kvinder og 55 procent mænd ja til, at de flirter på indkøbsturen, og det er der en god grund til.

Det siger datingeksperten Michelle Hviid, som er stifter af datingkonceptet Running Dinner.

»Det er uforpligtende og spændende at flirte på shoppingturen, og vi kan nemt identificere os med de mennesker, der shopper samme sted som os selv«, siger Michelle Hviid.

Shopping giver lette smil
Når vi shopper er vi desuden mere modtaglige over for flirten ifølge Michelle Hviid.

»Når vi shopper, er vi tit i vores rette element. Det er hyggeligt og får os til at føle os godt tilpas, og så kan man nemt lige kaste et ekstra smil af sig«, siger hun.

At det er mændene, der er særligt udfarende, når det kommer til at flirte, overrasker ikke Kenneth Reinicke. Han er mandeforsker og lektor ved institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

Maskulint at bruge penge
»Det kan jeg sådan set godt genkende. Jeg tror, at der for mænd ligger noget maskulint og sexet i at bruge penge. At være den, der betaler. Man kan måske sige, at mænd har den her ’daddy betaler’-mentalitet«, siger Kenneth Reinicke til Urban.

Han påpeger, at forskellen på antallet af flirtende mænd og kvinder er lille.

»Det er jo rart, at begge køn er med på den tendens. Jeg synes dog, at det er vigtigt at være opmærksom på, at mænd måske hellere indrømmer, at de flirter, end kvinder gør. Så der er måske flere flirtende kvinder, end tallene afslører,« slutter Kenneth Reinicke.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden