Foto: Sara Galbiati
Livsstil

Klarlunds brevkasse: Får man ikke bare en blodprop af for meget af det grønne?

Professor Bente Klarlund Pedersen svarer på læsernes sundheds- og motionsspørgsmål.

Livsstil

Spørgsmål fra læser Torben Harboe-Jepsen Nu har jeg ingen medicinsk baggrund, men jeg undrer mig alligevel lidt over anbefalingen af ’mere af det grønne’. Der er efter sigende et meget stort antal mennesker, som er i behandling med Marevan på grund af risikoen for blodpropper. Herudover er der rigtig mange mennesker, der ikke aner, at de er i risikozonen for at få en blodprop. Mange af de grove grøntsager indeholder store mængder K-vitamin, der medvirker til dannelsen af blodets størkningsfaktorer. Er der ikke en risiko ved at skifte til en kost med flere grove grøntsager – for slet ikke at tale om tang, der er blevet så moderne?

LÆS ARTIKEL

Selv har jeg oplevet et nærtstående familiemedlem, der levede sundt – motion, rigeligt med grønt, ingen rygning etc. – der fik svære blodpropper og hjertestop. Har jeg misforstået noget?


Svar

Jeg er ked af, at du har mistet et nærtstående familiemedlem. Det kan forekomme uretfærdigt, at man kan få en blodprop og dø, selv om man lever sundt.

LÆS KLUMME: Ved at leve sundt kan vi nedsætte den statistiske risiko for at blive syge og dø tidligt. Hvis alle danskere spiste sundere, motionerede mere, droppede tobakken og drak med mådehold, så ville der være færre, der fik livsstilssygdomme, og vores gennemsnitlige middellevetid ville blive længere. Men der er som bekendt ingen garantier, når det gælder den enkelte. I den nye madpyramide er der især fokus på, at vi skal spise meget grønt og groft. Den helt store ændring er, at grøntsagerne er kommet ned i bunden – til det, vi skal spise mest af. Frugterne ligger stadig i midten af madpyramiden. For selv om frugt er sundt, bør vi have flere grøntsager i vores mad. Det er en udbredt opfattelse, at ’6 om dagen’ betyder seks stykker frugt om dagen. Det er en misforståelse. For vi bør spise mindst 300 gram grøntsager hver dag og helst flest af de grove. Derfor er den vigtigste ændring i madpyramiden, at grøntsagerne er flyttet ned i bunden.





LÆS ARTIKEL:

Dit spørgsmål går på, om det nu ikke kan være betænkeligt med alt det grønne, fordi netop de grønne grøntsager indeholder meget K-vitamin, som øger blodets evne til at størkne. Jeg kan imidlertid berolige dig med, at selv store mængder K-vitamin, indtaget med maden, ikke øger risikoen for blodpropper.

Nogle mennesker er i behandling med præparaterne Marevan eller Marcoumar. Formålet med denne behandling er at nedsætte blodets evne til at størkne for dermed at forebygge blodpropper.

K-vitamin kan ophæve effekten af Marevan eller Marcoumar. Hvis man får disse præparater, skal man sørge for, at det daglige indtag af K-vitamin er nogenlunde konstant.

LÆS ARTIKEL:

De fleste patienter vælger et lavt dagligt indtag af K-vitamin, som typisk findes i grøntsager som f.eks. spinat, broccoli, rosenkål og grønkål. Andre mad- og drikkevarer, der har et højt indhold af K-vitamin, er kikærter, sojaprodukter, tang og grøn te.

Hvis man får Marevan eller Marcoumar og gerne vil spise en større mængde af de K-vitaminrige grøntsager og madvarer, skal man bare gøre det i nogenlunde samme mængde hver dag, så kan medicinen justeres derefter.

Bente Klarlund Pedersen



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce