Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG

Det er borgerne uden uddannelse eller med kort uddannelse og dem, der er uden arbejde, som lever mest usundt og betaler prisen i form af kortere levetid, flere sygdomme, lægebesøg og hospitalsindlæggelser.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Myten bekræftet: De rige drikker, de fattige ryger

Ulighed: Rygning er den største dræber og årsag til hvert fjerde dødsfald.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundheden er ulige fordelt. Jo bedre uddannet danskerne er, jo mere sundt lever de – uden cigaretter og med masser af salat og motion.

Men på et punkt er den sociale ulighed i sundheden vendt på hovedet: De bedst stillede danskere med de længste uddannelser og bopæl på de bedste adresser er dem, der drikker mest alkohol.

Det viser en ny rapport om ulighed i sundhed fra Region Hovedstaden, som beskriver, i hvilket omfang hovedstadsområdets 1,3 millioner borgere lever efter de gode råd om rygning, alkohol, kost og motion.

LÆS ARTIKEL

Jo højere uddannelsesniveau, jo flere er der, som har »tegn på alkoholafhængighed«. Hvor det er 16 procent af borgerne uden uddannelse, der har tegn på alkoholafhængighed, er det 22 procent af borgerne med en lang videregående uddannelse, viser rapporten.

Whiskeybæltet har et problem med alkohol
»Man kan se, at borgerne i whiskybæltet har det største alkoholproblem. Det er dem, der drikker mest«, siger forskningsleder, overlæge Charlotte Glümer, der er en af forskerne bag rapporten.

Ellers bekræfter rapporten det billede, der har tegnet sig tydeligere og tydeligere de seneste årtier. Det er borgerne uden uddannelse eller med kort uddannelse og dem, der er uden arbejde, som lever mest usundt og betaler prisen i form af kortere levetid, flere sygdomme, lægebesøg og hospitalsindlæggelser.

LÆS OGSÅ

Den helt store dræber er rygning, som i følge regionernes sundhedsprofil er skyld i 26 procent af alle dødsfald, svarende til 14.000 dødsfald om året på landsplan.

Antallet af rygere falder
Den gode nyhed er, at antallet af rygere har været faldene gennem en årrække, og i 2010 kom det ned på 20 procent. Et fald fra 23 procent i 2007. Men blandt de borgere, der ikke er på arbejdsmarkedet, er der ikke sket noget fald, og det forstærker uligheden i sundhed, påpeger regionens forskere. Således er andelen af rygere fire gange så stor blandt borgere med kort uddannelse som blandt borgere med lang uddannelse.

»I 1978 var der ingen forskel på andelen af rygere blandt langt- og kortuddannede, men fra slutningen af 1980’erne opstod der en forskel. Det må være, fordi det især er de højtuddannede, der har taget kampagnerne mod rygning til sig«, siger Charlotte Glümer.

LÆS OGSÅ

»Men med alkohol er vi, hvor vi var med rygning i 1980’erne. Alkohol er en del af vores alle sammens kultur, og måske er det derfor, vi ikke gør så meget ved alkoholproblemet«.

Charlotte Glümer er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at få borgerne til at leve et sundere liv.

»Rygning er den store dræber. Man er nødt til at sætte prisen på tobak op, og så skal man nok lave nogle målrettede rygestoptilbud til dem med de korte uddannelser. Prisen på alkohol skal også sættes op, og måske skal man forhøje aldersgrænsen for, hvornår man må købe alkohol. Og så er vi nødt til at diskutere, hvordan vi kan skabe en kultur, hvor det at drikke ikke behøver at være en del af det at hygge sig«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden