Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Efter at rygning har fået det røde kort på mange arbejdspladser, kan man mærke naboens røg meget mere tydeligt. Det bemærker man i Kræftens Bekæmpelses rådgivning, hvor der hver uge er flere spørgsmål om naborøg. Arkiv
Foto: JACOB EHRBAHN

Efter at rygning har fået det røde kort på mange arbejdspladser, kan man mærke naboens røg meget mere tydeligt. Det bemærker man i Kræftens Bekæmpelses rådgivning, hvor der hver uge er flere spørgsmål om naborøg. Arkiv

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver femte får naboens røg ind i lejligheden

Nu er der sat tal på, hvor mange danskere, der påvirkes af naboens røg i hjemmet

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tobaksrøg spreder sig gennem utætheder og ventilationskanaler i lejligheder, rækkehus, kollegier eller flerfamiliehuse.

I hvert fald registrerer 23 procent, at der kommer røg fra andre lejligheder omkring dem, mens 10 procent siger, at de mærker røgen enten hver dag eller hver uge. Det viser den første danske undersøgelse af, hvor mange der er udsat for naborøg.

»Jeg er ked af, at der er så mange mennesker, der er udsat for tobaksforurenet luft. Folk bliver frustrerede, for de har intet ønske om at bestemme, om naboen eller underboen må ryge i eget hjem, men samtidig er det ubehageligt ikke at kunne bestemme over tobaksrøg i deres eget hjem og de er bekymrede for deres egen og deres børns sundhed«, siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse, Inge Haunstrup Clemmensen.

5000 mennesker er blevet spurgt om, hvor ofte de udsættes for tobaksforurenet luft i undersøgelsen, som Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse står bag.

LÆS ARTIKEL

I Danmark bor over 2 millioner mennesker i etagebolig eller anden form for flerfamilieshus. Det betyder at over 200.000 mennesker dagligt eller ugentlig bliver udsat for naboernes tobaksrøg i deres eget hjem.

Røg siver mere ind om vinteren
Røgen fra underboen er mere påtrængende om vinteren, oplyser Kræftens bekæmpelse i sin pjece om naborøg. Når vores bolig bliver opvarmet om vinteren, er den varme indeluft lettere end den kolde udeluft. Det gør, at kold udeluft trænger ind i bygningen i de nederste etager og skubber den ’brugte’ luft til vejrs i bygningen.

»Vi ved fra andre undersøgelser, at partikler fra tobaksrøgen flytter sig fra hjem til hjem«, siger Inge Haunstrup Clemmensen på baggrund af forsøg fra danske forskere, der tændte to cigaretter i en lejlighed. Ni procent af de mindste partikler trængte op til overboen, to procent ned til underboen og en procent ind til naboen. Lejlighederne var ubeboede, så forskerne var sikre på, at partiklerne skyldtes tobaksrøgen.

»For fem år siden, var der ingen overhovedet, der talte om naborøg, men nu har vi adskillige opkald fra bekymrede mennesker hver eneste uge. De er generede af lugten og er ofte også bekymrede for, om røgen kan gøre dem syge«, oplyser overlægen, som tror, at rygestoppet på arbejdspladser og andre steder er med til at fremme opmærksomheden på naborøg.

RÅD MOD RØGFå Kræftens Bekæmpelses gode råd (eksternt link)

»Røg og brand er jo en lugt, som vi per urinstinkt vil flygte fra. Men møder man den alle steder i sin hverdag, som man gjorde før, så lærer man jo, at røglugten ikke er farlig for en lige her og nu. Nu kan de fleste gå igennem en dagligdag uden tobaksrøg, og derfor lægger vi mere mærke til den, når den siver ind i vores hjem«, siger Inge Haunstrup Clemmensen.

Flere rygere er holdt op med at ryge hjemme

Ifølge undersøgelsen vil 39 procent af beboerne i lejlighed eller på kollegium foretrække, at der var indendørs rygeforbud. Det ønske deler hele 14 procent af de adspurgte rygere.

LÆS ARTIKEL

»Det kræver en stor kulturændring at flytte rygningen udendørs, men heldigvis viser undersøgelsen, at denne kulturændring er godt i gang – allerede nu undgår mange tobaksforurenet luft i eget hjem. Næsten en tredjedel af dem, der selv ryger, oplyser at der aldrig ryges indendørs i deres eget hjem. Det er meget positivt«, siger Inge Haunstrup Clemmensen.

LÆS ARTIKEL

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden