besvær. Astma-Allergi Danmark har talt med en mand, der føler sig svært plaget af sine symptomer under sex.
Foto: THOMAS BORBERG/POLCREATIVE

besvær. Astma-Allergi Danmark har talt med en mand, der føler sig svært plaget af sine symptomer under sex.

Livsstil

33-årig mand: Min allergi gør mit sexliv svært

Kombinationen af astma, allergi og sex er ikke altid uproblematisk.

Livsstil

At have astma, allergi eller begge dele kan gøre det til lidt af en prøvelse at udfolde sig lagengymnastisk.

Det har Astma-Allergi Danmark sat fokus på i deres seneste nummer, hvor blandt andre en mand på 33 år fortæller om sit til tider besværlige sexliv.

Han lider af astma, pollen- og husstøvmideallergi, og har derfor svært ved at være tæt på sin kæreste, når det står værst til.

Ødelægger stemningen lidt
»Jeg har vejrtrækningsproblemer, når der sidder pollen i min kærestes skulderlange hår. Det betyder, at jeg er nødt til at holde minimum 30 centimeters afstand til hendes hår og ansigt, når vi dyrker sex, og det er ikke så fedt«, fortæller den 33-årige, der vil være anonym af hensyn til sin kæreste.

Pollenallergien forsvinder i perioder, men astmaen må han leve med dagligt.

»Det gør, at jeg både før og under samleje meget hurtigt bliver stakåndet, så jeg kan ikke holde meget længere end et kvarter. Hvis det er meget koldt i rummet kan jeg holde i maks fem minutter«, fortæller fyren, der i perioder mister lysten til sex på grund af sine gener.

»Hvis jeg kan mærke, at jeg begynder at blive stakåndet, sætter jeg tempoet lidt ned, så jeg kan holde længere. Jeg prøver at gøre det så min kæreste ikke opdager det, men der har været situationer hvor jeg har haft brug for min akutmedicin«.

»Heldigvis støtter min kæreste meget op om det og siger, at vi bare kan tage den med ro. Og så prøver vi at gennemføre, selv om den der hiven-efter-vejret-pause altså godt kan ødelægge stemningen lidt«.

Han ærger sig over, at hans allergi nogle gange dæmper hans nydelse ved sex. For det kan være svært at holde gejsten oppe, når man samtidig skal koncentrere sig om vejrtrækning, pollen og om at det stadig skal være godt for hende.

»Så bliver mit fokus på selv nydelsen ikke særligt stort. Det bliver lidt sterilt og ikke altid så intimt som jeg gerne vil have, det skulle være«, siger han.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden