Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Telefonstress. Et enkelt bip fra telefonen var nok til, at Per fik det skidt, og han havde den med overalt. Til sidst brød Per sammen.
Foto: SØREN SCHNOOR

Telefonstress. Et enkelt bip fra telefonen var nok til, at Per fik det skidt, og han havde den med overalt. Til sidst brød Per sammen.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bippende smartphone gav Per hjertebanken

Per gik ned med stress. En af årsagerne var en konstant bippende smartphone.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Koncentrationsbesvær, manglende overblik og søvnbesvær.

Når jeg sad og spiste eller så tv, lå telefonen hele tiden ved siden af, så jeg kunne tjekke, når der kom en mail fra arbejdet«.

Sådan beskriver Per, som arbejder i Region Nordjylland, smartphonens indflydelse på sin hverdag. I virkeligheden havde han fået smartphonen for at gøre arbejdslivet nemmere, men i stedet endte den med at være en medvirkende årsag til, at Per bukkede under for en af de moderne livsstilssygdomme. Han fik stress.

LÆS ARTIKEL

Grænserne mellem arbejde og privatliv flød ind i hinanden. Arbejdsgiveren havde ikke sagt, at Per skulle tjekke sin mail konstant, men det følte han alligevel, at han skulle for at passe sit arbejde ordentligt. Hver gang en e-mail tikkede ind i indbakken, sagde telefonen bip.

»Med smartphonen flyttede arbejdslivet sig helt ind i mit privatliv. Jeg tjekkede mail på vej hjem i bussen, hjemme, på stranden, og når jeg var på ferie«, fortæller Per.

Men en dag på arbejde sidste år kulminerede stresssymptomerne.

På en seddel på dørkarmen til hans kontor stod fire tal, som han skulle bruge på computeren. Per kiggede på dem, vendte sig om og gik to meter hen til computeren.

Men da han skulle til at indtaste tallene, kunne han ikke huske et eneste tal. Han forsøgte at kigge på tallene igen, men hjernen var stadig helt blank, da han kom over til computeren. Tredje gang skrev han tallene ned. Ét for ét. Og så lykkedes det at få skrevet dem ind på computeren.

LÆS ARTIKEL

En kollega opdagede Pers arbejdsgang og fortalte ham, at det så helt galt ud.

»Det skal der gøres noget ved,« sagde kollegaen.

Og derefter søgte Per professionel hjælp.

Koncentrationen var blevet dårligere, og han havde svært ved at falde til ro om aftenen. Når han skulle løse en større arbejdsopgave, sad han og stirrede på papirerne og kunne ikke finde ud af, hvor han skulle starte og slutte. Effektiviteten var helt væk. Privat var han begyndt at afvise aftaler med venner, fordi han ikke kunne overskue det.

Måneder i mareridt
Lægen sendte Per hjem, og de næste par måneder blev et rent mareridt. Al tiden blev brugt på sofaen.

»Jeg kunne ikke engang vaske op. Hvis folk kom uventet på besøg, måtte jeg bede dem om at gå igen, for det kunne jeg ikke overskue. Og når telefonen ringede eller bippede med en mail eller sms, fik jeg hjertebanken«, fortæller Per.

Hans stress blev opbygget gennem flere år, hvor han altid har været engageret i sit arbejde. Han tog den ene opgave på sig efter den anden, men følte sig ikke altid fagligt klædt på til at løse opgaverne. Til gengæld brugte han al sin tid på arbejdet og rettede aldrig øjnene mod uret.

Ordet pyt gav hjælp

Erhvervspsykologen lærte Per et meget simpelt ord, ’pyt’, og det var med til at få ham tilbage på rette kurs. »Når jeg har fri, holder jeg fri. Og hvis jeg ikke ser en mail, eller når det hele, tænker jeg pyt. Det er rigtig godt at være engageret, men man skal kunne sige stop, så man ikke bliver for presset,« fortæller nordjyden. Arbejdstelefonen bliver nu kun brugt som arbejdstelefon, privat bruger Per en anden telefon for at kunne slå arbejdet fra. Og biptonen for en ny mail er også slået fra, så han i stedet kun tjekker sin mail, når han har tid. Arbejdsliv og privatliv er med andre ord blevet mere adskilt, og det har hjulpet Per tilbage på arbejdet, selv om han stadig har mén. »Hukommelsen er stadig ikke kommet helt igen, og jeg bliver træt meget hurtigere end tidligere,« fortæller Per og råder andre til at kende symptomerne på stress, så man kan fange det i opløbet.





FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden