Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

plet. Sælfangst i Grønland foregår med riffel, og her lever ingen babysæler, for sælerne yngler ved Canada. Her henter en fanger sit bytte på et isbjerg ved Ammassalik i Østgrønland. Arkivfoto: AP

plet. Sælfangst i Grønland foregår med riffel, og her lever ingen babysæler, for sælerne yngler ved Canada. Her henter en fanger sit bytte på et isbjerg ved Ammassalik i Østgrønland. Arkivfoto: AP

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pelsmodstand rammer bæredygtig sælfangst

Tirsdag stopper Magasin salg af pels fra vilddyr. Grønlandske fangere rammes.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Massedrab, der farver isen rød af sælblod, og hvide babysæler, der får knust deres små kranier med køller. Det er formentlig billeder, der dukker op på mange forbrugeres og modeindkøberes nethinder, når de ser en lækker sælskindsjakke.

I hvert fald er salget af sælskind dykket med jævne mellemrum i takt med diverse kampagner fra dyreværnsforeninger og kendte, som opponerer mod kommerciel sælfangst.

Magasin stopper salg af pels
Samtidig med at salget af mange andre typer pels er skudt i vejret, er Grønlands eksport af sælskind faldet fra 60 millioner kroner i 2006 til under 6 millioner i 2010, selv om blandt andre Verdensnaturfonden kalder fangsten bæredygtig.

Senest har Magasin meldt ud, at kædens seks varehuse fra 1. maj vil stoppe alt salg af pels fra vilde dyr og pels, som ikke er et biprodukt fra fødevareproduktion.

LÆS ARTIKEL

Beslutningen får nu en flok grønlandske sælfangere til at tage flyet til København for at demonstrere ved en happening på arbejdernes kampdag. For Magasins nye pelspolitik er blot det seneste eksempel på, at den politiske korrekthed rammer indfødte folk, som jager med respekt for naturen. Det siger formanden for de grønlandske fangeres organisation, Knapk, Leif Fountain, som selv har levet af fiskeri og fangst i de seneste 27 år.

Sæler giver mad på bordet
»Når man bor i Grønland, lever man af havets ressourcer; det har vi altid gjort, for det er de muligheder, der er. Især for fangerne i yderdistrikterne er det svært at få mad på bordet, når sælskindshandlen falder, for de har ikke nogen alternativer. Mange af dem er blevet afhængige af socialhjælp i de seneste par år«, fortæller han.

Mens canadierne bruger køller ved cirka en tredjedel af deres sælfangst, foregår jagten i Grønland udelukkende med riffel. Sæler lever meget mere spredt i Grønland end i Canada og New Foundland. Grønlandske fangere må derfor jage fra joller og kan kun fange et begrænset antal.

Når en sæl stikker hovedet op, bliver den dræbt ved et skud i hovedet. Ulempen er, at en del sæler går tabt, hvis de blot bliver anskudt og svømmer væk eller synker til bunds, før fangeren når frem.

LÆS OGSÅ

Klima- og energichef John Nordbo fra WWF Verdensnaturfonden kender ikke det præcise omfang af spild og tør derfor ikke blåstemple den grønlandske fangstmetode fuldstændig, men måden, dyret dør på, er etisk set »helt i orden«, siger han.

Og når det gælder sælbestandens størrelse, kan pelsfans købe grønlandske sælskind med ren samvittighed. Bestanden af grønlandssæl er siden slutningen af 1970’erne vokset fra omkring to millioner til nu ni millioner, mens den anden af de mest jagede sælarter, ringsælen, findes i fem til syv millioner eksemplarer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En enkelt art, den spættede sæl, er i dag truet og totalfredet og jages derfor ikke i Grønland.

LÆS OGSÅ

»Der er rigeligt med sæler. Derfor mener jeg også, at Magasins pelspolitik er for restriktiv. Grønlandske fangere kommer i klemme på grund af en bekymring, som primært vedrører fangstmetoder i Canada. Det er jo den, der er baggrunden for hele nedgangen i salget af pelsprodukter med sæl. Foretagender som Magasin burde i stedet gå i dialog med leverandørerne af sælskind for at sikre, at dyrevelfærd og bæredygtighed er i orden«, siger John Nordbo.

Det grønlandske medlem af Folketinget Sara Olsvig (IA) mener, at EU bærer en stor del af ansvaret for sælskindskrisen i Grønland. For i 2006 foreslog Europaparlamentet et totalforbud mod import af produkter fra sæler begrundet i hensyn til dyrevelfærd.

Selv om det endelige forslag, som blev vedtaget i 2009, indeholdt en undtagelse for indfødte folks bæredygtige fangst, har markedet straffet grønlænderne lige så hårdt som alle andre. EU har forsømt at oplyse toldmyndigheder, erhvervsliv og forbrugere om, at sælskind fra Grønland er okay at købe, lyder kritikken.

»Det handler ikke bare om dyrevelfærd. Det handler også om et folks ret til at leve af de ressourcer, vi har, og om retten til at bevare en helt grundlæggende del af vores kultur og identitet«, siger Sara Olsvig.

Magasins nye pelspolitik er overtaget direkte fra ejeren, Debenhams, i England, hvor modstanden mod pels er stærk. Kommunikationschef i Magasin Jan Helleskov afviser, at beslutningen om at følge moderselskabets retningslinjer vil få konsekvenser for de grønlandske fangere.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har stort set ikke solgt pelsfrakker af nogen art de seneste ti år. Så efterspørgslen var i forvejen væk, og vi er glade for nu at få en politik med fokus på dyrevelfærd og etik«, siger han.

Grønlænderne spiser mange af de sæler, de fanger, og bestanden er stor. Hvad er det ved den grønlandske sælfangst, som ikke lever op til jeres krav om dyrevelfærd og etik?

»Vi har besluttet, at vi kun vil sælge skind fra ko, får, lam og ged, og kun, hvis pelsen er et biprodukt fra fødevareproduktion. Men hvis én af vores konsessioner (butikkerne i Magasin, red.) kommer med et konkret sælskindsprodukt, de gerne vil sælge hos os, må vi jo spørge Debenhams, hvordan de vil forholde sig til det«, siger Jan Helleskov.

FACEBOOK

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden