Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SUNDT? Vi bliver løbende bombarderet med mere eller mindre udokumenterede råd om sundhed. (Arkivfoto)
Foto: THOMAS BORBERG

SUNDT? Vi bliver løbende bombarderet med mere eller mindre udokumenterede råd om sundhed. (Arkivfoto)

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi bliver bombarderet med gode råd om sundhed

15 forskere i et nyt »Vidensråd for Forebyggelse« skal sortere i fup og fakta.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et glas rødvin om dagen er godt for hjertet, får vi at vide den ene dag. Næste dag hører vi, at vinen øger risikoen for brystkræft. Den ene dag er mælken sund for vores børn. Den næste er mælken forvandlet til et farligt uhyre.

Sundhed og sygdom fylder mere end nogensinde i mediebilledet, og vi bliver løbende bombarderet med mere eller mindre udokumenterede råd, som risikerer at forvirre mere, end de gavner. Det nystiftede Vidensråd for Forebyggelse vil rydde op i junglen af ’gode’ råd, fortæller rådets formand, professor Morten Grønbæk.

Påstande bliver til dogmer »I forhold til forebyggelse er der rigtig meget, vi ved, og rigtig meget, vi ikke ved nok om. Alligevel er der mange påstande, som går igen, og som ender med at blive dogmer, og dem skal vi kigge på«, siger professor Morten Grønbæk, som er tilknyttet Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

LÆS KLUMME

Vidensråd for Forebyggelse holdt sit første møde 24. juni og består af 15 forskere, som har en særlig viden inden for forebyggelse af sygdom og sundhedsfremme. Rådet er etableret af Lægeforeningen og TrygFonden, som har bevilget 19 millioner kroner til tre års arbejde.

Rådet skal ikke selv bedrive forskning, men derimod indsamle og bearbejde al tilgængelig viden om forskellige temaer, der aktuelt berører danskernes sundhed – det kunne være helbredskonsekvenserne af stillesiddende arbejde – og formidle sine konklusioner til relevante sundhedsmyndigheder og ikke mindst til danskerne.

Her spiller pressen en central rolle, pointerer Morten Grønbæk, som også har som erklæret mål at påvirke landets journalister til at forholde sig mere kritisk til de mange dagsordener på sundhedsområdet.

Kernesunde påstande
Professor Morten Grønbæk nævner ’Kernesund familie’-bøgerne, som for nogle år siden blev bestsellere blandt børnefamilier, og som gav nogle konkrete ernæringsråd til spædbørn og småbørn, som var så uhensigtsmæssige, at Sundhedsstyrelsen måtte advare mod bøgernes indhold af frygt for underernæring blandt de mindste børn.

LÆS BREVKASSE

»Mange mødre begyndte at indrette deres børns kostvaner på basis af et helt uvidenskabeligt grundlag. Hvis de bøger kom nu, ville det være en oplagt opgave for rådet at gennemgå nogle af bogens påstande, for eksempel at mælk er skadeligt for små børn«, siger Morten Grønbæk.

Uafhængige eksperter
Rådets overordnede mål er at »forebygge sygdom og fremme befolkningens sundhed i bred forstand«. Samme mål har landets øverste sundhedsmyndighed, Sundhedsstyrelsen. Morten Grønbæk mener dog ikke, at de to institutioner kommer til at konkurrere eller spænde ben for hinanden.

»Vores råd er privat og består af en gruppe eksperter, som er uafhængige af det politiske system. Hvis vi mener, at en pakke cigaretter bør koste 60 kroner, kan vi nemmere melde det ud, end en politisk organisation kan«, siger Morten Grønbæk.

LÆS ARTIKEL

Han var medlem af Forebyggelseskommissionen, som i april 2009 kom med en række forslag til, hvordan man kan styrke forebyggelsesindsatsen i Danmark. Stort set alle forslag blev ignoreret af den daværende VK-regering, fordi de ikke faldt i tråd med regeringens politik.

Så hvem regner du med vil lytte til rådets anbefalinger?

»Forhåbentlig politikerne, beslutningstagerne, embedsmændene samt sundhedscheferne i kommunerne. Og befolkningen, naturligvis. Vi håber da bestemt, at vi kan påvirke sundhedspolitikken i Danmark«.

Nemmere for borgerne

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Risikerer man ikke at forvirre befolkningen, hvis I siger, at kaffe er sundt den ene dag, og Sundhedsstyrelsen siger det modsatte dagen efter?»Det sker ikke. Dels har Sundhedsstyrelsen en observatør i rådet, så vi sikrer os en koordinering af vores arbejde. Dels har vi nogle af landets bedste eksperter, som hver især har deres videnskabelige netværk, så vi ender ikke op med konklusioner, som Sundhedsstyrelsen ikke også kommer frem til. Vores fordel er, at vi kan kæfte op, og vi har ressourcer til at arbejde hurtigt«, siger Morten Grønbæk.

Når de første tre år er gået, vil rådets arbejde blive evalueret. Socialdemokraterne har tidligere meldt ud, at et sådant råd burde være en offentligt finansieret institution. Morten Grønbæk lægger ikke skjul på, at han håber, at det går sådan.

LÆS ARTIKEL Han frygter ikke, at det går ud over eksperternes frihed. »Det kan godt lade sig gøre at operere uafhængigt. Det er vigtigt for mig at bevare den politiske uafhængighed«. Om tre år, hvordan kan borgerne så mærke jeres eksistens? »Forhåbentlig er det lykkedes os at skabe større klarhed om, hvad der er godt og skidt blandt de mange sundhedsråd, hvilket vil gøre det nemmere for borgerne at træffe de rigtige valg«.







Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden