Foto: RASMUS BAANER
Livsstil

Unges druk og stofmisbrug hænger sammen

Danske unge med europarekord i druk eksperimenterer mest med hårde stoffer.

Livsstil

Der er en 'meget stærk sammenhæng' mellem danske unges omfattende drukkultur og brugen af illegale strofer, som hash, amfetamin, kokain og ecstasy.

Så hvis man vil mindske de unges brug af illegale stoffer, bør man tage udgangspunkt i den 'fuldskabskultur', som præger de unges alkoholforbrug i Danmark.

Det konkluderer undersøgelsen 'Unge og stoffer', som Rockwool Fonden præsenterer torsdag.

Danske unge i top med druk

Ifølge Rockwool Fonden er der tale om den første undersøgelse i Danmark, som går i dybden med brugen af illegale stoffer blandt 17 til 19-årige unge.

LÆS ARTIKEL

Danske unge ligger i den europæiske top, hvad angår eksperimenter med både hash og hårde stoffer.

I 18-19-årsalderen har næsten hver anden prøvet at ryge hash, og de unge betragter hash og alkohol som omtrent lige (u) farlige.

Undersøgelsen viser, at det er de, der drikker og fester mest, der oftest ryger hash. Og ryger man regelmæssigt hash, så er der også en større sandsynlighed for, at man eksperimenterer med andre stoffer, som kokain og amfetamin.

LÆS ARTIKEL

Ifølge de interview, som undersøgelsen bygger på, er de unge ofte fulde, når de eksperimenterer med stoffer.

Men det er ikke kun alkohol og stoffer, der hænger sammen. Cigaretrygning øger tilsyneladende også sandsynligheden for, at unge ender med at tage hårde stoffer.

Et kendetegn ved de 18-19-årige er nemlig, at en meget stor del af dem var regelmæssige cigaretrygere allerede i 15-16-årsalderen.

LÆS ARTIKEL

Druk og stofmisbrug hænger stærkt sammen med det at gå i byen, og undersøgelsen viser, at stofmisbruget i løbet de sidste 15-20 år har spredt sig fra technoklubber til almindelige natklubber og diskoteker.

Unge på erhvervsskolerne er de mest aktive deltagere i fest- druk- og stofkulturen. Unge på erhversskolerne drikker oftere meget og bruger oftere hash og hårde stoffer.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce