Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: DREYER METTE
Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Psyken spiller slankekuren et puds

Slankekure har for lidt fokus på stress, søvnmangel og selvværd, siger eksperter.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Patienternes psykiske form spiller en alt for lille rolle, når samfundet og den enkelte tager kampen op mod den overvægt, som 1,3 millioner danskere lider af.

Det påpeger ernæringseksperter, forskere og læger, som forsøger at arbejde med den enkelte overvægtiges egen vilje og styrke i kampen for et varigt vægttab. Indtil nu viser alle undersøgelser nemlig, at ni ud af ti, der går på kur, tager på igen.

»Overvægtige har mere brug for en slankekurs end en slankekur«, siger ernæringsekspert Per Brændgaard, som blandt andet står bag Sundhedsstyrelsens ’Små skridt til vægttab – der holder’.

Fra snack til rugbrød Er en overvægtig person selv med til at sætte målene for sin slankekur, ved man fra forskning, at den mentale styrke til at overholde de nye vaner bliver større. Slankevejen skal tilpasses den enkelte persons formåen. Det skete blandt andet for en mand i Rødovre, som var på et vægtstopkursus i kommunen. Han spiste mange småkager og aftalte med vægtstoprådgiver Jette Ørntoft, at han ville erstatte den søde snack med ristet rugbrød. Men småkagerne havde siden barndommen været forbundet med hygge og betød så meget for ham, at han ikke kunne gennemføre sin plan. De måtte finde et nyt mål.



»I stedet droppede han sukkeret i kaffen og tabte sig 10 kilo på et år. Jeg så ham for nylig, og han holder stadig fast«, siger Jette Ørntoft, som i dag arbejder i Sorø Kommune. Hun er uddannet inden for ’Små skridt’-metoden, ligesom vægtstoprådgivere i de fleste danske kommuner er det.

Forbudstænkning i slankekure har blandt andet den psykologiske effekt, at mennesker ubevidst får mere lyst til det forbudte. Det illustreres af ny forskning fra Institute of Health Research på School of Medicine ved Universitet i Leeds. Her oplevede de personer, som var på diæt, en nærmest ustyrlig trang til de forbudte madvarer, af forskerne kaldet food craving. Trangen til forbudt mad blev langt større i gruppen af personer på diæt end i kontrolgruppen.

Men også anden forskning peger i retning af, at slankekure gør mennesker federe og øger dødeligheden, påpeger Per Brændgaard:

»Slankekure virker stressende og er med til at fastholde folk i deres uhensigtsmæssige vaner. Det skyldes kurenes fysiologiske virkning, men især deres psykologiske virkning«, siger han.

Netop stress er mistænkt for at øge fedme, fordi det bringer kroppen i ubalance og desuden påvirker overskuddet til at spise rigtigt og få nok søvn.

Ny livsstil kræver kræfter
Fysisk sundhed er næsten blevet en religion i Danmark, men vi burde i stedet interessere os for den mentale sundhed. Det mener læge og sundhedsekspert Peter Qvortrup Geisling, som peger på, at 430.000 personer er ramt af langvarig stress.

»De får ikke nok søvn, de er ramt af en tristhed, de ikke kan forklare, og bliver trætte og uoplagte. Ingen mennesker, der har det sådan, har kræfter til den livsstilsomlægning, som kræves, når man skal slanke sig«, siger lægen, som oplever, at mange mennesker slås forgæves for at leve op til samfundets sundhedsidealer. Han understreger, at det handler om at følge den metode, der passer godt til en selv. Nogle vil have det bedst med at skifte kostvaner i ét hug, mens andre har brug for at tage små skridt mod en forandring.

LÆS BREVKASSE

»Det handler om lige så stille at lægge en skude om. Det er der gode takter i«, siger Peter Qvortrup Geisling.

At en persons psykiske tilstand kan betyde meget for vægten, viser sig især i gruppen af svært overvægtige, hvor mange lider af madmisbrug. Derfor har psykologerne på det nystartede Adipositas Center Limfjorden udviklet en behandling til overspiserne i samarbejde med psykologer fra Ringgården, hvor man behandler alkoholisme. Centret er det første sted i Danmark, hvor man for alvor trækker den psykologiske side af sagen ind i behandlingen side om side med kurser i ernæring og motion.

»Vi arbejder med det tankesæt, der gør, at man har trang til mad, og finder ud af, hvorfor og hvornår den trang opstår«, siger Birgitte Hansen, der er medstifter af behandlingscentret og mangeårig formand for Adipositasforeningen, en forening, der kæmper for overvægtiges forhold.



Hun efterlyser, at der skabes offentlige tilbud til mennesker med madmisbrug, for i dag kan sundhedsvæsenet ikke tilbyde svært overvægtige andet end en fedmeoperation.

»De mennesker, der kommer her, har en stribe slankekure bag sig. Intet har virket for dem«, siger Birgitte Hansen og peger på, at der stadig er alt for lidt viden om, hvad der kan få folk til at tabe sig og bagefter holde vægten.

Hvilke kalorier kan du undvære?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ser man på den mentale side af det at tabe sig, er det sværeste at holde fast i nye vaner. Det kan nok så mange vægtstopkonsulenter og slankebøger ikke gøre for folk. Derfor er det nødvendigt at give magten og ansvaret over til den enkelte, mener Per Brændgaard. »Folk taber sig af de ændringer, de selv foretager. Der er en tendens til at give kuren æren, men i stedet bør vi anerkende folk egen indsats«, siger Per Brændgaard. Han ser hellere, at man taber 10 kilo og kan holde den nye vægt frem for at tabe 20 kilo og senere tage 15 eller 25 kilo på igen.

LÆS BREVKASSE Ernæringsforskerne Arne Astrup og Christian Bitz, som står bag den populære slankebog ’Verdens bedste kur’, har en anden filosofi, hvor en stram madplan med lækre, mættende opskrifter lover et hurtigt vægttab. Det virker motiverende, mener Christian Bitz, der arbejder som forskningschef ved ernæringsenheden på Herlev Hospital. »Jo hurtigere man taber sig, jo større er chancen for at holde vægten nede. Man mærker, at man får overskud«, siger Bitz, som sammen med Astrup har kritiseret Sundhedsstyrelsens ’Små skridt’-metode for at love vægttab, som den ikke kan love.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Ulempen er altså, at det kan tage længere tid at nå sit endelige kilomål. Fordelen er den sejrsfornemmelse, der kommer, når en ændring er på plads.

»For hvert skridt der lykkes, kan man sige: Yes, jeg gjorde det«, siger Birgitte Hansen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden