0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Psyken spiller slankekuren et puds

Slankekure har for lidt fokus på stress, søvnmangel og selvværd, siger eksperter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
DREYER METTE
Foto: DREYER METTE
Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Patienternes psykiske form spiller en alt for lille rolle, når samfundet og den enkelte tager kampen op mod den overvægt, som 1,3 millioner danskere lider af.

Det påpeger ernæringseksperter, forskere og læger, som forsøger at arbejde med den enkelte overvægtiges egen vilje og styrke i kampen for et varigt vægttab. Indtil nu viser alle undersøgelser nemlig, at ni ud af ti, der går på kur, tager på igen.

»Overvægtige har mere brug for en slankekurs end en slankekur«, siger ernæringsekspert Per Brændgaard, som blandt andet står bag Sundhedsstyrelsens ’Små skridt til vægttab – der holder’.



»I stedet droppede han sukkeret i kaffen og tabte sig 10 kilo på et år. Jeg så ham for nylig, og han holder stadig fast«, siger Jette Ørntoft, som i dag arbejder i Sorø Kommune. Hun er uddannet inden for ’Små skridt’-metoden, ligesom vægtstoprådgivere i de fleste danske kommuner er det.

Forbudstænkning i slankekure har blandt andet den psykologiske effekt, at mennesker ubevidst får mere lyst til det forbudte. Det illustreres af ny forskning fra Institute of Health Research på School of Medicine ved Universitet i Leeds. Her oplevede de personer, som var på diæt, en nærmest ustyrlig trang til de forbudte madvarer, af forskerne kaldet food craving. Trangen til forbudt mad blev langt større i gruppen af personer på diæt end i kontrolgruppen.

Men også anden forskning peger i retning af, at slankekure gør mennesker federe og øger dødeligheden, påpeger Per Brændgaard:

»Slankekure virker stressende og er med til at fastholde folk i deres uhensigtsmæssige vaner. Det skyldes kurenes fysiologiske virkning, men især deres psykologiske virkning«, siger han.

Netop stress er mistænkt for at øge fedme, fordi det bringer kroppen i ubalance og desuden påvirker overskuddet til at spise rigtigt og få nok søvn.

Ny livsstil kræver kræfter
Fysisk sundhed er næsten blevet en religion i Danmark, men vi burde i stedet interessere os for den mentale sundhed. Det mener læge og sundhedsekspert Peter Qvortrup Geisling, som peger på, at 430.000 personer er ramt af langvarig stress.

»De får ikke nok søvn, de er ramt af en tristhed, de ikke kan forklare, og bliver trætte og uoplagte. Ingen mennesker, der har det sådan, har kræfter til den livsstilsomlægning, som kræves, når man skal slanke sig«, siger lægen, som oplever, at mange mennesker slås forgæves for at leve op til samfundets sundhedsidealer. Han understreger, at det handler om at følge den metode, der passer godt til en selv. Nogle vil have det bedst med at skifte kostvaner i ét hug, mens andre har brug for at tage små skridt mod en forandring.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce