Demotiverende. Lad være med kun at have det store mål i sigte, når du skal tabe dig. Sæt i stedet bittesmå delmål og oplev successen, når de er klaret, råder Birgitte Nymann.
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

Demotiverende. Lad være med kun at have det store mål i sigte, når du skal tabe dig. Sæt i stedet bittesmå delmål og oplev successen, når de er klaret, råder Birgitte Nymann.

Livsstil

Kniber det med nytårsforsættet? Sådan vedligeholder du slankekuren

Få træningseksperten og slankecoachen Birgitte Nymanns råd til at bevare motivationen.

Livsstil

Ambitionerne er store, når nytårsforsættet laves engang mellem jul og nytår - og der er ikke grænser for, hvor mange kilo man kan tabe, deller man kan opstramme og marathon man kan løbe.

Men når hverdagen vender tilbage, januar-trætheden har indfundet sig og kulden er sat ind, er der pludselig langt ned til træningscenteret, sukkeret lokker igen og så mange grøntsager var der jo alligevel ikke at vælge imellem nede i Netto. Motivationen er forsvundet som dug for solen, og spørgsmålet er, hvordan man får den igen.

LÆS ARTIKEL

Birgitte Nymann, forfatter, træningsekspert og slankecoach, forklarer, at man ikke kan træne sin motivation.

»Når jeg er motiveret til noget, betyder det, at jeg ikke kan lade være«, understreger hun.

Enten er man motiveret eller også er man ikke. Det nytter derfor ikke noget at blive frustreret over sig selv, fordi man ikke gør, som man forestillede sig, man ville gøre.

»Man bør i stedet finde ud af, hvad der afholder en fra at gøre det, man vil«, forklarer hun og giver nedenstående gode råd, der kan hjælpe med at holde en til ilden og gennemføre nytårsfortsættet:

1. Stil skarpt på konsekvenserne
Birgitte Nymann anbefaler først og fremmest, at man vender blikket indad.

»Man skal spørge sig selv om, hvorfor man ikke vil det bedste for sig selv, og hvad det er, der helt konkret afholder én fra at tage til træning, holde sig fra slik og spise sundt«.

Hun fortæller, at hun normalt beder sine klienter om at vende situationen på hovedet og i stedet for at fokusere på, hvordan det bliver, når man har tabt kiloene eller fået formen tilbage, spørger sig selv om, hvad det vil betyde, hvis det ikke sker.

Helt konkret anbefaler hun, at man stiller sig selv nedenstående to spørgsmål:

  • Hvad betyder det, hvis jeg ikke kommer i form/taber mig/spiser sundere? Først skal man have gjort klart, hvad det vil sige, hvis ikke man ikke taber sig eller bliver sundere. Hvilke konsekvenser vil det få?
  • Hvordan har jeg det med de konsekvenser? Dernæst skal man finde ud af, hvordan man har det med det. Hvad de konsekvenser vil komme til at betyde for ens fremtid.

Det, man når frem til i processen, er det, der skal bære motivationen.

»Og det kan være vidt forskelligt fra person til person. For nogle vil det være gravalvorligt og i stil med: "Hvis ikke jeg taber mig, så dør jeg". For andre vil det være i mindre skala«, forklarer Birgitte Nymann og understreger, at ingen årsager er forkerte eller rigtige.

2. Lav lister
Når konsekvenserne er fundet, skal de skrives ned, så man ikke glemmer, hvad det er, man arbejder for at undgå ske.

SE GUIDE

3. Start med det samme
Og så skal der handles, for at man fastholder sig selv i sit mål. Men det skal ikke være for fuld udblæsning - det gør intet for motivationen ifølge Birgitte Nymann:

»Det skal være noget helt konkret, der kan gøres med det samme - en handling, man kan foretage sig lige nu, der ikke kræver en langsigtet plan«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kan være at ringe til en veninde og lave en træningsaftale, melde sig ind i et fitnesscenter, købe noget nyt træningstøj eller en træningsbog.

»Det handler om at finde den strategi, der passer til én lige nu - og det kan være enormt succesfuldt at tage de små skridt og opnå succes med det samme - også selvom det bare er: "jeg fik lavet en træningsaftale"«, forklarer hun.

4. Bliv bedre til at arbejde med delmål
Det store mål om at tabe 15 kilo kan nogle gange ende med at spænde ben for motivationen, hvis man ikke synes, at det går hurtigt nok. Delmål giver derimod en bedre succesrate, omend vi ikke er så gode til at sætte dem.

»Det er svært for os mennesker at tage de små skridt. Hvis vi har et ønske om at tabe 10 kilo, skulle det helst være sket igår«, forklarer Birgitte Nymann og råder folk til at blive bedre til at arbejde med delmål.

»Det kan være helt bittesmå delmål. Det gør faktisk en stor forskel, at man når et mål om dagen eller om ugen«, fortæller hun, men understreger, at man skal sætte sig realistiske mål - eksempelvis at man vil træne den pågældende dag eller bare lave en træningsaftale til den næste.

5. Skriv ned
Det kan være en god ide at notere sig sine mål og fremskridt, så man kan følge med i, hvor meget man reelt set har udviklet sig.

»Mange synes, det virker ligegyldigt, men man ved, at folk, der skriver ned, hvad de gennemfører, har større sandsynlighed for at nå deres mål«, forklarer Birgitte Nymann og fortsætter:

»Når jeg vejleder folk i deres kostvaner, beder jeg dem om at skrive ned helt konkret, hvad de spiser i løbet af en dag. Og langt de fleste vil, efter at have skrevet deres kost ned i syv dage, vide præcist, hvor probemet er. De kan stort set vejlede sig selv«.

LÆS KLUMME

6. Del med andre

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Endelig er der god motivation at hente, hvis man deler sine mål og ikke mindst fremskridt med andre.

»Man forpligter sig selv vældig meget, hvis man har skrevet sine mål ned et sted, hvor andre kan se det«, forklarer Birgitte Nymann og foreslår, at man eksempelvis sætter det op på køleskabet, så hele familien kan følge med, eller på Facebook, hvis man har mod på det.

»Laver man det som en krydsliste, kan man løbende krydse af, når de forskellige delmål er opnået - og så kan alle følge med i udviklingen«, slutter hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

Forsiden

Annonce