Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

VALG. Lillian Gjøl tænder stearinlys, selv om hun godt ved, at de danner partikler. »Jeg synes, det er hyggeligt, og man tager nogle valg«. Foto: Peter Mydske
Foto: Peter Mydske

VALG. Lillian Gjøl tænder stearinlys, selv om hun godt ved, at de danner partikler. »Jeg synes, det er hyggeligt, og man tager nogle valg«. Foto: Peter Mydske

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lillian tænder 17 lys: »De er jo skrækkelig hyggelige«

Lillian Gjøl tænder 17 lys, når hun har gæster. Men bare et enkelt får måleren til at gå amok.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Miljøingeniør Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd har to dårlige og en god nyhed til Lillian Gjøl, som elsker lys.

Han har pakket en partikelmåler på størrelse med en håndstøvsuger ud og sætter den fra sig på Lillians rustikke træbord. I det højloftede, lyse rum kræver det en trænet næse at ane, at Lillian godt kan lide at tage sig en smøg. Her fra morgenstunden er stearinlysene, som man kan øjne i vindueskarme, hjørner og på bordflader, ikke tændt endnu.

LÆS ARTIKEL Hunden Lupa vimser nysgerrigt om Kåres ben, mens han sætter måleren i gang og kommer med den første dårlige nyhed: Partikelniveauet i køkken-alrummet er allerede højere end det, man kan måle på H.C. Andersens Boulevard i København, Danmarks mest trafikerede vej. 55.000 ultrafine partikler er der i hver kubikcentimeter luft, viser måleren. Bittesmå partikler »Det er bittesmå partikler, der kommer fra forbrændingsprocesser. Det vil sige madlavning, når du steger mad, eller hvis du rister brød, og det brænder på. De kommer også fra stearinlys, rygning og lignende«, siger Kåre Press-Kristensen. »Det var meget«, lyder det undrende fra Lillian Gjøl, som bor i huset med en voksen datter, der lige nu er på arbejde. Før Kåre Press-Kristensen starter målingen af partikler fra det første stearinlys, vil han gerne have luftet ud, og et par døre smækkes op, så der bliver gennemtræk. Jeg tænder lys overalt Som sygeplejerske og ryger er Lillian Gjøl vant til at opveje risikoen ved cigaretterne mod den nydelse, de giver. Så hun har sagt ja til at få målt, hvor mange partikler stearinlys sender ud i luften, vel vidende at hun nødig vil undvære sine lys. I den aflange stue samt køkkenet tæller hun hele 17 stearinlys: bloklys, lys i stager, fyrfadslys, alle sammen farveafstemt i turkise og gyldne toner, der giver den ellers nordiske indretning et orientalsk præg. »Når jeg bare er mig selv, tænder jeg et par stearinlys, men når vi skal have gæster, tænder jeg det hele, for det synes jeg ser skrækkelig hyggeligt ud. Der er stearinlys i køkkenvinduet og i alle vinduer. Udenfor har jeg lys i lanterner«.

LÆS ARTIKEL

Fra 9.000 til 60.000
Efter udluftningen er partikeltallet nede på 9.000, og partikelmåleren stilles i strategiske 30 centimeters afstand fra et enkelt bloklys af ren stearin. Samme afstand, som en person let kunne sidde i. Lillian brænder vægen over med sin lighter og sætter ild til. Efter kun et minut er der gang i måleren.

»Nu står den og svinger der mellem 60 og 80.000 partikler per kubikcentimeter«, siger miljøingeniøren til målingen, der først lige er sat i gang.

»På grund af ét lys! Det er da for syret«, udbryder Lillian, men ganske kort efter ligger tallet og svinger omkring 150.000.

LÆS ARTIKEL

Kun lys ved særlige lejligheder
Kåre Press-Kristensen forklarer, at turbulensen ved det kolde vindue får partiklerne fra lyset til hurtigt at fordele sig i rummet. Efter 5 minutter står det klart, at hans anden dårlige nyhed er, at et enkelt lys får partikelindholdet til at lande på omkring 300.000 partikler per kubikcentimeter. Seks gange højere, end det var, da vi kom ind første gang, før huset var blevet gennemluftet. Og mere end 30 gange højere end de 9.000 partikler, der var, før lyset blev tændt.

Selv om han synes, at det er hyggeligt med stearinlys, er det sjældent, at de bliver tændt hjemme, hvor han bor med sin kone og deres to børn.

»Min kone synes, det er ærgerligt. Men hos os tænder vi kun lys ved særlige lejligheder som jul og fødselsdage«, siger miljøingeniøren. Det enlige bloklys pustes ud, og røgen får tallet på partikelmåleren til at tage endnu et lille hop. Nu skal der luftes ud igen, før der sættes gang i en ny måling.

Partikelmåler når sin grænse
»Hvis du smider endnu flere stearinlys i gang, går det selvfølgelig endnu mere agurk«, siger Kåre Press-Kristensen profetisk, og efter bare 10 minutter med syv lys tændt er måleren oppe på de 500.000 partikler per kubikcentimeter, som er den øvre grænse for, hvad den kan måle. Den stabiliserer sig dog på 450.000, efterhånden som luften ’blandes’. Efter en time vil hele rummet være fyldt med luft, der indeholder det højeste antal partikler.

LÆS ARTIKEL

»Når der er gæster, sidder man jo i det i mange timer. Men hvis vi ryger, lufter vi jævnligt ud«, konstaterer Lillian Gjøl.

Partiklerne får hende ikke til at droppe sine lys.

Udluftning hjælper

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg synes, det er hyggeligt med lys, og man tager nogle valg. Men jeg slukker da stearinlysene med fingrene, så de ikke ryger. Og vi lufter ud hver aften, inden vi går i seng«, siger hun.

Netop udluftning er den bedste redningsplanke og dagens gode nyhed, konstaterer Kåre Press-Kristensen. Partiklerne forsvinder nemlig lynhurtigt, når man gennemlufter huset. Partikelmåleren registrerer faldet. »Det her viser også noget om udluftning. Vi havde 450.000 partikler i luften, og vi har luftet ud i 10 minutter, og nu nærmer det sig det niveau, der er udenfor«.



Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden