Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lørdagsslik. Ny undersøgelse viser, at når det bliver fredag, ryger alle gode intentioner over bord, og man tillader sig selv at spise fed mad, søde sager, chips og alkohol.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Lørdagsslik. Ny undersøgelse viser, at når det bliver fredag, ryger alle gode intentioner over bord, og man tillader sig selv at spise fed mad, søde sager, chips og alkohol.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi spiser alt for usundt i weekenden

Danskerne spiser sundt til hverdag, men slår sig løs i sukker, fedt og salt i weekenden. Dermed sætter vi sundheden over styr, siger myndighederne, som er på vej med nye kostråd.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne er blevet en nation af weekendsyndere.

Således ryger der mere end dobbelt så meget vin, øl og snaps i indkøbsvognen på lørdage som på mandage.

Det samme gælder slik, chips og snacks fredag og lørdag sammenlignet med hverdagene, viser tal fra Coops såkaldte Mad-O-meter, hvor Coop Analyse siden 2009 har fået mere end 70.000 danskere til at registrere over 1 million måltider.

Vi ville gerne have, at man ikke gav den så meget gas i weekenden



»Danskerne lever klart mere usundt i weekenden«, siger Coops analysechef, Lars Aarup.

52 weekender om året
De faktiske indkøbsvaner stemmer fuldstændig overens med forskningen på området.

En ny undersøgelse af danskernes kostvaner fra DTU Fødevareinstituttet viser, at forbrugerne generelt spiser og drikker nogenlunde sundt fra mandag til torsdag. Men når det bliver fredag, ryger alle gode intentioner over bord, og man tillader sig selv at spise fed mad, søde sager, chips og alkohol.

Sundhedsmyndighederne ser med alvor på den voldsomme skævhed mellem hverdag og weekend, for det er ikke nok at leve sundt fem af ugens dage.

»Vi ville gerne have, at man ikke gav den så meget gas i weekenden, som rigtig mange børnefamilier gør. Der er trods alt 52 weekender om året«, siger ernæringsfaglig medarbejder Trine Grønlund fra Fødevarestyrelsen.

LÆS OGSÅ I erkendelse af at danskerne stadig spiser for usundt, er en arbejdsgruppe ved at revidere de officielle kostråd på basis af den videnskabelige viden, man har opnået, siden de nuværende kostråd blev udformet i 2005, siger Trine Grønlund. For meget fedt, sukker og saltDen seneste kostundersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet bygger på tidligere landsdækkende kostundersøgelser, der blandt andet viser, at børn og unges sukkerforbrug er markant højere i weekenden end til hverdag.

Skævheden mellem hverdag og weekend er lige så udbredt blandt de voksne, viser det nyeste studie. Og den er mest udtalt blandt de personer, som ellers interesserer sig for at spise sundt og betragter sig selv som sunde.

»Kostvanerne i hverdagen er fornuftsbestemte, men i weekenden giver man sig selv lov til at synde. Det er det røde udskårne kød med sovs og kartofler, det er slik til børnene, chips og vin, og det betyder, at mange samlet set får for meget fedt, sukker og salt«, siger sociolog Jeppe Decker Iversen fra DTU Fødevareinstituttet, som står bag undersøgelsen.



Nok så interessant viser forskningen tillige, at hovedparten af danskerne vurderer, at de lever sundere, end de faktisk gør.

Således er det kun 40 procent af de danskere, som anser sig selv for at have sunde kostvaner, der spiser den anbefalede mængde på mindst 600 gram frugt og grønt om dagen. Blandt mændene er det kun 15 procent af de ’sunde’ mænd, der spiser frugt og grønt nok.

Sund mad er ikke kedelig

I et forsøg på at ændre danskernes usunde kostvaner vil de nye kostråd som noget nyt også handle om glæden ved at tilberede og spise sund mad, oplyser Trine Grønlund fra Fødevarestyrelsen. »Vi vil gerne lave nogle kostråd, som befolkningen tager til sig. Vi vil især gerne gøre op med myten om, at sund mad er kedelig mad«, siger Trine Grønlund.

LÆS OGSÅ Madsociolog Jon Fuglsang fra Professionshøjskolen Metropol glæder sig over meldingerne. »Nydelsen og samværet omkring måltiderne skal ind i hverdagsmaden, så hverdagslivet ikke bliver en sur pligt. I Danmark har vi helt glemt, at det fremmer sundheden at lave god mad, som man nyder at spise, også på hverdage«, siger han.



Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden