Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pump dækkene. Luft i dækkene en gang om måneden kan holde punkteringer og dyre lapninger for døren.
Foto: Martin Lehmann

Pump dækkene. Luft i dækkene en gang om måneden kan holde punkteringer og dyre lapninger for døren.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

5 tips til reparation af cykel

Tag kærlig hånd om din cykel og spar de dyre udgifter til cykelmekanikeren. Vi har her samlet fem tips og tricks.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

1. Pump for pokker

Behovet er individuelt, men pump dækkene mindst en gang om måneden. Velpumpede dæk punkterer ikke så let som dæk med for lidt luft, så der er penge at spare til lapning, slange- og dækskifte, og så giver det i øvrigt bedre fart og kontrol.

Det korrekte tryk er typisk angivet på siden af dækket. Det kan sikres ved at bruge en fodpumpe med bar-måler, som fås i mange prisklasser og fint kan deles af alle cykelkælderens brugere.

Priseksempel fra Alex Cykler, Kbh. S: Luksuspumpe til tre ventiltyper 400 kr. Montering, ny slange og nyt dæk (anti-punkteringstype) 399 kr.

LÆS ARTIKEL

2. Løft, slip og lyt

En cykel har ikke som en bil advarselslamper, men dens lyde kan benyttes som varsel, da den som udgangspunkt skal være lydløs.

Test cyklen ved at løfte den nogle cm over jorden og giv slip. Den gode lyd er dump, måske med lidt vibration fra skærme og bagagebærer, mens raslen, skramlen, skurren, skraben, knirken og piben næsten altid er tegn på, at der er noget i vejen. Måske skal der bare spændes en skrue, måske skal der mere til. Spørg cykelmekanikeren, hvis du er i tvivl.

LÆS ARTIKEL

3. Tjek bremseklodserne

Kast et blik på bremseklodserne - ofte er der markeret en slidgrænse på deres gummi. Få dem skiftet, når de er ved at være slidt i bund. Ellers bliver det på et tidspunkt bremsens metalklods, der presses mod hjulets aluminiumsfælg. Resultat: Fælgen slides hurtigt og bliver på et tidspunkt helt ødelagt.

Priseksempel fra Superfar Cykler, Frederiksberg: Udskiftning af bremseklods på et hjul 145 kr. Udskiftning af ødelagt forhjul 600 kr., ødelagt baghjul med nav 2.200 kr.

4. Smør kæden

Cyklen triller bare bedre med en ren kæde end med en beskidt eller knastør. Glem ambitiøse projekter om at pille den af, rense og stramme. Man kommer langt ved at give den lidt olie i ny og næ, f.eks. en gang om måneden. Giv lidt drypolie midt på kæden (ikke på siderne) og tør efter med en klud. Kæden må ikke se våd ud - overflødig olie suger sandkorn til sig, så der dannes en ’slibepasta’, der slider på andre dele.

Priseksempel fra Alex Cykler, Kbh. S: En god drypolie 89 kr. Ny kæde (inkl. arbejdsløn) 225 kr.

LÆS ARTIKEL

5. Drop sæben - køb service

Slip skyldfølelsen over manglende rengøring og pleje. Vand og sæbe er slet ikke godt for cyklens lejer og kædeled. Tør den af med en tør klud, hvis skidtet generer dig. Og husk, at et par årlige serviceeftersyn er en god erstatning for egen dovenskab i forhold til at forhindre slid, der fører til dyre reparationer. Bestil eventuelt rengøring af cyklen i samme forbindelse.

Priseksempel fra Superfar Cykler, Frederiksberg: Stramning, justering, smøring og rensning af hele cyklen 385 kr.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden