røg. De højtuddannede kvitter i stor stil smøgerne, mens lavtuddannede ryger videre. Det koster ekstra leveår for sidstnævnte gruppe. (arkivfoto)
Foto: THOMAS BORBERG

røg. De højtuddannede kvitter i stor stil smøgerne, mens lavtuddannede ryger videre. Det koster ekstra leveår for sidstnævnte gruppe. (arkivfoto)

Livsstil

Derfor lever de rige danskere længere end de fattige

Rygning og alkohol koster leveår hos folk med kort uddannelse, viser undersøgelse.

Livsstil

Danskere med kort uddannelse og ringe indkomst dør flere år tidligere end rige og højtuddannede personer, fordi de ryger og drikker langt mere end de velbjærgede.

Dermed er rygning og alkohol den absolutte hovedforklaring på uligheden i sundhedstilstanden blandt de forskellige grupper i befolkningen. Andre livsstilsfaktorer spiller en klart mindre rolle.

Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, som Knud Juel og Mette Bjerrum Koch har foretaget. De har undersøgt, hvad danskerne er døde af fra 1985 og frem til 2009 og holdt det sammen med informationer om afdødes uddannelse.

LÆS OGSÅ

Det viser sig, at mellem 60 og 70 procent af de leveår, som personer med kort uddannelse går glip af, direkte skyldes, at de ryger flere cigaretter og drikker mere alkohol.

Gabet er blevet større
»Det er meget voldsomme tal, som aldrig har været fremme i den danske debat før nu«, siger Knud Juel, der er forskningsleder og ekspert i levealder og dødsårsager på instituttet, der hører under Syddansk Universitet.

Gabet mellem rige og fattiges levealder er vokset støt de seneste 25 år, og det skyldes ifølge undersøgelsen altså i høj grad, at højtuddannede har forstået at handle på de mange kampagner og budskaber om sundhed, som de offentlige myndigheder sender afsted.

Derimod er lavtuddannede og fattige ikke ligeså tilbøjelige til at forstå budskaberne og ændre livsstil i en sundere retning.

De to forskere har zoomet ind på, hvor mange år en person på 30 år i gennemsnit har tilbage at leve i, alt afhængig af om vedkommende har lang eller kort uddannelse bag sig.

Lavtuddannede mister tre ekstra år
Det har de holdt sammen med, hvad folk i de forskellige grupper af befolkningen dør af. Med de informationer i hånden har de fundet frem til, hvor mange år lavtuddannede taber, fordi de ikke i samme omfang som højtuddannede stopper med at ryge og drikke.

De lavtuddannede mister godt tre år ekstra på grund af rygning og alkohol.

På baggrund af tallene mener Knud Juel, at hvis den sociale ulighed i sundhed skal øges, så også lavtuddannede lever længere, så skal den forebyggende indsats gå målrettet efter personer med kort uddannelse, som ryger og eller drikker.

»Politikerne på Christiansborg er alle sammen enige om, at de vil gøre en indsats for at bekæmpe den sociale ulighed i sundhed. Med den her undersøgelse i hånden får de et redskab, så de kan sætte handling bag ordene. Det er meget enkelt. De skal få lavtuddannede til at holde op med at ryge og drikke«, siger Knud Juel.

Danskerne kvitter smøgerne
Adskillige undersøgelser har gennem årene påvist, at danskerne i gennemsnit lever kortere end befolkningen i andre vestlige lande, vi normalt sammenligner os med. Forskere har peget på, at det i høj grad skyldes vores livsstil med masser af smøger og alkohol.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det seneste årti er andelen af rygere dog raslet ned, men det har endnu ikke sat sit præg på levealderen, der stadig er i bund. Knud Juel understreger dog, at de lavtuddannede fortsat halter efter. De rige stopper med at ryge, mens de fattige pulser videre.

Gennem årene har debatten ofte kredset omkring grænserne for den personlige frihed: For hvor langt skal politikerne gå for at beskytte borgerne mod deres dårlige vaner? Er det ikke op til den enkelte borger at vælge om, han vil ryge eller lade være? Eller skal samfundet tage over, når folk ikke selv vil eller kan træffe sunde valg?

»Den ligger lige til højrebenet«
Forskningsleder Knud Juel siger:

»Vi hører ofte fra politikere, at ulighed i sundhed er noget skidt, mens det kniber med at gøre noget drastisk for at forhindre rygning og alkohol. Det bliver kaldt den enkeltes ansvar, men de her tal viser, at det over årene er blevet sværere for de lavtuddannede at tage det ansvar på sig. Så den ligger lige til højrebenet for politikerne at gøre noget ved det her«, siger Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed.

Men er politikerne ikke også godt i gang med det? Der er blandt andet kommet en rygelov, så det er svært at få lov at ryge nogen steder, ligesom afgifter på alkohol og tobak er sat op?

»Jo, men vi kan se, at uligheden stadig er der, så måske skal politikerne gå mere drastisk til værks«, siger Knud Juel.

Han har selv foreslået en fordobling af priserne på cigaretter, så lavtuddannede ikke har råd til at ryge så meget som nu. Sammenligner man rygning og alkohol, har rygning den største betydning for uligheden.

Unge med kort uddannelse drikker meget

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Siden midten af 1990'erne har personer med lang uddannelse trukket færre flasker vin op, mens de kortuddannede fortsætter med at drikke i samme tempo. Det samlede tal dækker dog over, at ældre højtuddannede drikker mere end genstandsgrænserne, mens overforbruget blandt unge er størst hos dem med kort uddannelse.

Dansk Sundhedsinstitut har tidligere regnet ud, at samfundet kan spare et tocifret milliardbeløb i sundhedsudgifter til operationer, medicin, sygedagpenge m.m., hvis den tredjedel af befolkningen med de laveste uddannelser levede lige så sundt som den midterste tredjedel.

Regeringen har det som sin erklærede politik at begrænse uligheden i sundhed.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce