Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MAGNUS HOLM
Foto: MAGNUS HOLM

EGENBETALING. Slagter Stefan Romanowski har valgt at betale for en fedmeoperation selv, fordi det offentlige ikke længere vil behandle ham.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stefan må selv betale for sin fedmeoperation

Nye regler betyder, at det offentlige ikke længere vil betale Stefan Romanowskis fedmeoperation.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stefan Romanowski tøver ikke et sekund, når man spørger ham, hvad han mener om, at han selv må betale for en sin fedmeoperation.

»Det er åndssvagt«, kommer det fra den rapmundede slagter, der tager sig en kort pause fra den travle slagterforretningen på Taastrup Hovedgade.

»Med det høje bmi, jeg har, er det næsten sikkert, at jeg vil få en masse følgesygdomme senere i livet. Om ti år skal jeg sikkert have et par nye knæ. Jeg får dårlig ryg. Sikkert også hjerteproblemer. På den lange bane bliver det langt dyrere for det offentlige, end hvis jeg bare fik fedmeoperationen nu«, siger Stefan Romanowski.

LÆS ARTIKEL

Han er en af de overvægtige danskere, der ikke længere har adgang til operation på det offentliges regning.

Ved årsskiftet strammede regeringen og regionerne reglerne for, hvem der kan få en fedmeoperation.

Tidligere var kravene blandt andet, at patienten skulle have et bmi på mindst 40, men ved årsskiftet blev det sat op til 50.

Effekten er ikke udeblevet. Nye tal fra regionerne viser, at antallet af operationer er mere end halveret i forhold til sidste år. Stefan Romanowski er en af de patienter, der mistede muligheden.

Ikke fed nok
»Groft sagt kan man jo sige, at systemet har givet mig besked på, at hvis jeg vil have en operation på det offentliges regning, skal jeg æde mig endnu federe. Men jeg har så valgt selv at betale«, siger Stefan Romanowski, der har kunnet sparet de 60.000 kroner op, som en fedmeoperation koster på Privathospitalet Hamlet.

»På min fars side af familien kan jeg se, at alle hans brødre er store. Det ødelægger hjertet og kroppen og giver et dårligt helbred. Det hele går den forkerte vej. Jeg har så forsøgt at tabe mig, men jeg har konstateret, at det var for meget op ad bakke. Derfor besluttede jeg mig for en operation«, siger Stefan Romanowski.

LÆS ARTIKEL

Han er vant til at tage diskussionen om, hvorvidt fedmeoperationer er noget, det offentlige i det hele taget bør tage sig af, fordi patienten selv er skyld i sin sygdom.

Dobbeltmoralsk
Han siger, at det samme kan siges om en række andre sygdomme, som ingen sætter spørgsmålstegn ved, at det offentlige betaler.

»Der er også mange, der bliver syge af rygning, som bliver behandlet i det offentlige. Derfor kan man godt sige, at det er urimeligt at skære på adgangen til fedmeoperationer. Samfundet har jo heller ikke noget imod, at der bliver solgt usund mad, slik og kager overalt. Man vil gerne have indtægterne til erhvervslivet, og så synes jeg det er lidt svært at sige, at man ikke vil have noget med konsekvenserne at gøre. Det er dobbeltmoralsk«, siger Stefan Romanowski.

Som at tisse i bukserne

I foreningen for fedmeopererede siger formand Mona Larsen, at de strammede retningslinjer udelukker patienter fra en operation, der ville være det eneste rigtige både for patienten og samfundet. Desuden har politikerne aldrig sat noget i stedet for de operationer, som fedmepatienterne går glip af.

LÆS ARTIKEL

»Den nye bmi-grænse på 50 betyder ikke engang, at man er sikker på at få en operation. Vi har haft mennesker med et bmi på 52 og 53, der er blevet afvist, fordi de ikke samtidig har nogen følgesygdom – endnu. Det får de så senere, og så kan de få operationen, men så er de også blevet endnu dyrere for samfundet. Derfor er den her beslutning ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen. De sparer penge nu, men udgifterne bliver større senere«, siger Mona Larsen, der dog medgiver, at for mange – især unge – er blevet opereret for tidligt.

»Det er fint, at der bliver strammet op for blandt andet de unge. Men problemet er, at man har ikke sætter noget i stedet. Man har bare fjernet operationerne. Det er noget skrammel, at man ikke har overvejet konsekvenserne for de mennesker, der altså ikke forsvinder, bare fordi man træffer beslutning om ikke at ville operere dem længere«, siger Mona Larsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden