Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Iben Steiness har erfaret, at gode følelser som forelskelse og glæde åbner for sluserne til undertrykt sorg. Nogle gange fylder sorgen meget i hendes liv, nogle gange mindre, men den vil altid være der og være en del af hende. Det skal både en ny partner og hun selv acceptere. Hun har nemlig erfaret, at sorgen – hvis hun skjuler eller undertrykker den for meget – er ødelæggende for et forhold.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sorgen er blind passager i nye  forhold

Siden Ibens mand døde, har den 38-årige kvinde haft to forliste forhold, fordi sorgbearbejdelsen var sværere end ventet.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Derfor har Iben Steiness brug for at få én ting på det rene, inden hun linder på døren til sit privatliv.

»Uanset om jeg finder en ny partner eller ej, vil jeg altid elske Jesper, og han vil altid være far til mine børn. Jeg kan ikke holde ud, hvis nogen opfatter en kæreste som tegn på, at Jesper er glemt, og at livet bare kører derudad. For gu’ gør det ej. Sådan en sorg kommer man sig ikke over, den lever man med«, siger den 38-årige kvinde fra Hellerup, der arbejder som investor relations manager hos Carlsberg.

Hun bor sammen med sønnerne Emil og Julius på 8 og 5½ år i det hus, som hun og Jesper købte, før hans sygdom vendte op og ned på familielivet. Hun lader sig interviewe om det personlige emne, fordi problemstillingen fylder meget i hendes liv, og det er hendes erfaring, at åbenhed har en terapeutisk funktion.

Længsel efter at være kvinde
»Jesper var syg i tre et halvt år, og selv om der var gode perioder, ændrer et så langt sygdomsforløb med smerter, behandlinger og bivirkninger fuldstændig parforholdet. Det betød ikke, at jeg elskede ham mindre, tværtimod. Men rollerne ændrede sig«, siger Iben Steiness og uddyber:

»Jeg tog styringen. Blev beslutningstager, sygeplejerske, omsorgsgiver, trøster, mor, fighter og praktisk gris. Så da han døde i sommeren 2007, gik der ikke ret lang tid, før jeg tænkte: Hold da kæft, hvor har jeg bare lyst til at føle mig som kvinde igen og prøve et jævnbyrdigt parforhold«.

Den unge enke troede, hun var kommet langt, fordi hun løbende havde bearbejdet sine følelser, men snart sandede hun, at der er forskel på at længes efter at blive bekræftet og tage konkrete skridt.

Tanken om nye muligheder
»Tanken om nye muligheder gav mig et boost, men samtidig opdagede jeg, at jeg slet ikke orkede noget nyt. Jeg ville jo bare have min familie tilbage«.

Sorgen var så overvældende, at Iben Steiness ubevidst inddæmmede den i et depot, hvorfra den frigives i mindre portioner. Lidt mere end et halvt år efter ægtefællens død, gav sluserne imidlertid efter. Et krævende projekt på jobbet slugte det lille overskud, der holdt hende oppe.

»Hver aften græd og græd og græd jeg, fordi jeg savnede Jesper sådan. Sorgen nærmest væltede frem. Jeg savnede at kende nogen i samme båd og ringede til en mand, jeg var stødt på, som havde mistet sin kone og var alene med to børn«.

Blev kæreste med enkemand
Samhørigheden var vederkvægende, og det endte faktisk med, at enkemanden og Iben blev kærester. Relationen gav umiddelbart ny energi, men den stillede også nye krav, og den samlede pakke viste sig at være for overvældende.

»Jeg var hverken klar til at være kvinde eller reservemor for to moderløse børn og al den praktiske logistik, der følger med at pakke børn og bil for at besøge hinanden på skift. Det har været meget svært for mig at nå til en accept af, at den klassiske kernefamilie ikke længere er en mulighed for mig«.

Tre slags sorg at bakse med
Iben Steiness’ stemme skifter hyppigt karakter. Den kan være lattermild, rå og fandenivoldsk eller sprød og meget tæt på at knække over; men det meste af tiden er den klar og nøgternt berettende.

Hun har analyseret sig frem til, at der er tre forskellige typer sorg forbundet med Jespers død, som påvirker hendes lyst og evne til at finde/ rumme en ny parter:

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden