Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Katinka Husted
Foto: Katinka Husted

Not-so-sweetdeal. Karen Bendix købte en vinduespudsning på Sweetdeal, men rengøringsfirmaet ville kun levere varen hvis hun også købte en massage.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dealsites tager ikke ansvar for det, de sælger

Flere forbrugere føler sig klemt, når de ikke får den vare, de har betalt for.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En lækker klipning med farve, hårkur og hovedbundsmassage eller en stor menu med luksus-sushi til hele familien. Og det hele til halv pris.

Sådan lyder to af de tilbud, du kan finde på hjemmesider som sweetdeal.dk, downtown.dk og dagensbedste.dk – de såkaldte dealsites, der specialiserer sig i at sælge tilbud til forbrugerne på vegne af den enkelte frisør eller restaurant.

Du køber en værdikupon på et produkt hos dealsitet, som efterfølgende kan indløses hos leverandøren.

LÆS ARTIKEL

Denne type rabatjagt er blevet populær hos danskerne. Hos hjemmesiden bownty.dk, som samler alle tilbud fra danske dealsites, vurderer administrerende direktør Steffen W. Frølund, at de samlet har omsat for 500 millioner kroner de seneste 12 måneder. En kraftig stigning fra 2011, hvor tallet var 350 millioner kroner.

Men selv om det er blevet populært at handle på de mere end 20 forskellige dealsites, der findes i Danmark, går det ikke altid gnidningsfrit for forbrugerne.

Hos e-mærket, en dansk mærkningsordning for sikker nethandel, får de jævnlig henvendelser fra forbrugerne, der enten klager over et dealsite eller har spørgsmål til, hvordan de er stillet som forbrugere.

»Det er typisk svært for folk at gennemskue, hvor de skal klage, hvis noget er galt med varen«, siger direktør hos e-mærket Lars Schmidt Larsen.

Også hos Forbrugerrådet holder de et vågent øje med de danske dealsites. De sidste to år har de fået godt 50 henvendelser fra forbrugere, der har været utilfredse med et køb eller haft spørgsmål til rettigheder.

Pengene tilbage på særlig konto
En af dem, der har været utilfreds i mødet med et dealsite er Ann Dorte Ahrenskjær fra Ballerup. Hun købte et tilbud på en vinduespudsning på sweetdeal.dk og forsøgte i fire måneder at komme i kontakt med firmaet, der skulle levere den. Uden held. Derfor ringede hun til Sweetdeal for at få sine 400 kroner retur.

Ifølge Sweetdeals handelsbetingelser kan kunderne få pengene tilbage på deres bankkonto, hvis de fortryder købet inden 14 dage. Den tidsfrist havde Ann Dorte Ahrenskjær overskredet, og derfor tilbød Sweetdeal at indsætte beløbet fratrukket et gebyr på 10 procent, på en såkaldt sweetdealkonto, så hun kunne købe et andet tilbud.

Men Ann Dorte Ahrenskjær var kun interesseret i den vinduespudsning, hun havde købt.



»Jeg følte mig snydt og bondefanget og følte, at jeg havde lånt Sweetdeal mine penge i fire måneder. Og pludselig kunne jeg ikke få dem igen. Det lugter af, at de siger: Vi vil gerne være mellemled, men ikke påtage os noget ansvar for de produkter, vi sælger«, siger hun.

Hos Sweetdeal fik Ann Dorte Ahrenskjær at vide, at det er leverandørens ansvar, at hun fik sin vinduespudsning, og hun måtte igennem en længere mailkorrespondere med dealsitet, før det lykkedes hende at få udbetalt pengene til sin bankkonto.

Leverandøren har ansvaret
Jens B. Arnesen er direktør i Berlingske Mediers Consumer Sales, som Sweetdeal hører under. Han forklarer, at Sweetdeal ikke er forpligtet til at betale pengene tilbage til kunderne efter de 14 dage.

Det er en ekstra service, som Sweetdeal yder, når de udbetaler pengene til kundernes sweetdealkonto, og i Ann Dorte Ahrenskjærs tilfælde »strakte de sig langt«, da hun som en undtagelse fik pengene tilbage på sin bankkonto.

Han kan ikke forstå, at nogle kunder føler sig bondefanget.

»Jeg synes, vi har nogle meget klare handelsbetingelser, som vi kommunikerer åbent om«, siger Jens B. Arnesen.



Han understreger, at Sweetdeal kun er formidler af tilbuddet, og at leverandøren har ansvaret for varen. Juridisk gråzone

Netop usikkerheden om, om det er leverandøren eller dealsitets ansvar, at kunden får sin vare, ser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på netop nu. De har fået en række klager fra forbrugere, der står klemt mellem dealsite og leverandør. Den første sag blev i tirsdags fremlagt for Forbrugerklagenævnet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De forventer en afgørelse i løbet af den næste måned, og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen håber, at afgørelsen kan danne praksis, så det bliver klart, om dealsitet kun er ansvarligt for den værdikupon, man sælger, eller også for den vare, kunden skal have.

LÆS OGSÅ Maria Christensen står tilbage med samme spørgsmål, efter at hun 2. april 2013 gik på dealsitet groupon.dk og købte en deal hos et flyttefirma til 1.500 kroner. Der stod i dealen, at hun kunne kontakte flyttefirmaet 24 timer før, hun skulle have flyttet sine ting.

Hun kontaktede firmaet tre uger før, men fik at vide, at de ikke havde tid til at flytte for hende. Hun prøvede forgæves at lave en anden aftale med firmaet. Da hun kontaktede Groupon for at få penge tilbage, blev hun afvist, fordi de 14 dages fortrydelsesret var overskredet.



Jakob Steenstrup er jurist i Forbrugerrådet, og han opfordrer til at slå koldt vand i blodet og tænke sig grundigt om, når man støder på et godt tilbud fra et dealsite.

»Hvis du får problemer og ikke kan blive enig med dealsitet, synes jeg, du skal klage til Forbrugerklagenævnet«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden