Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Borgerlig begravelse: Det må og skal du selv

Der er en række ting, du bør overveje, hvis du vil begraves uden for kirkeligt regi.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Knap 6.000 mennesker blev i 2012 bisat eller begravet uden kirkens medvirken.

LÆS ARTIKEL

Der er grænser for, hvad du må foretage dig med dine kære, efter de er døde, men der også en række ting, du gerne må:

  • Du må selv fragte liget til og fra mindehøjtideligheden, hvis det foregår sømmeligt (jf. straffelovens bestemmelser og sømmelig og usømmelig omgang med lig) og sker uden forstyrrelse af den offentlige orden.
  • Du må selv bygge kisten, hvis du overholder krav til mål og materiale. Kisten skal være egnet til brænding. Kontakt kirkegården, hvis du ønsker at bruge en hjemmelavet kiste. På den måde kan du på forhånd sikre sig, at der ikke opstår problemer.
  • Du må selv sprede asken ud over havet, når du har fået tilladelse. Tilladelse gives, hvis det kan dokumenteres, at afdøde har ønsket det.
  • Du må selv holde mindeceremonien i din stue eller have.
  • Du må selv forestå ceremonien og bestemme sangene, hvis du vælger en borgerlig begravelse.
  • Du må grave urnen ned hos dig selv, hvis grunden er over 5.000 kvadratmeter, og du har fået tilladelse fra stiftsøvrigheden.

Kilde: Kirkeministeriet

Her følger en huskeliste over nyttige overvejelser, du bør gøre dig, hvis du skal begrave en pårørende - både i og uden for kirken.

  • Henvend dig til den lokale præst og meld personen død.
  • Vælg placering for ceremonien. Det kan være i kirken, din stue eller ved havet.
  • Bestil en bedemand til at fragte kiste til og fra kirken eller mindehøjtideligheden.
  • Indtryk dødsannonce i avisen, og bestil blomster til kisten.
  • Bestem sange med præsten eller pårørende.
  • Tryk sanghæfter, hvis du ønsker at synge noget, der ikke er i salmebogen.
  • Find et krematorium på internettet eller i telefonbogen, hvis den afdøde skal brændes. Bedemanden kan også hjælpe med at kontakte krematoriet.
  • Hvis asken skal spredes ud over havet, skal den afdøde udtrykkeligt have givet udtryk for det. Ellers må de pårørende selv henvende sig til Kirkeministeriet og bede om tilladelse.

Kilde: Naja Genet May, bedemand og antropolog.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden