skaraldeforsøg. Trods de ambitiøse toner er det helt frivilligt for borgerne, om de vil være med.
Foto: JENS DRESLING

skaraldeforsøg. Trods de ambitiøse toner er det helt frivilligt for borgerne, om de vil være med.

Livsstil

Landsby vil afskaffe skraldespanden

I 2014 skal 600 beboere øve sig i en anden levevis, der skal minimere skraldet.

Livsstil

1. januar træder de cirka 600 beboere i landsbyen Tversted nær Hirtshals ind i fremtidens Danmark uden affald.

Som et forsøg skal landsbyens borgere hele næste år tænke genbrug i stedet for affald og på den måde sørge for, at kun ganske lidt affald ender på forbrændingen.

Det skriver dr.dk/viden

LÆS ARTIKEL

»Det er ikke nyt at sortere affald. Men det er nyt, at borgere skal sætte fokus på affald allerede inden det kommer så vidt, at det bliver affald«, siger leder af projektet, Lene Høg, til dr.dk/viden.

»Det handler om folks måde at leve på, at købe ind på, at spise på og sortere affald på. Deres livsstil er jo med til at skabe det affald, som senere skal håndteres«, siger hun.

Trods de ambitiøse toner er det helt frivilligt for borgerne, om de vil være med.

Men netop dét, at man vælger et lille samfund som Tversted, håber Nulskrald-projektet kan få flere folk med i løbet af året og udvikle idéer til fælles løsninger.

Tversted er en slags enklave med to købmænd i et større samfund. Og selv om familierne også køber ind store steder, så vil man gerne støtte lokalbutikkerne. Det kan man udnytte affaldsmæssigt.

På et informationsmøde i landsbyen for et par uger siden talte borgerne om, at det kunne være smart at købe varer i mindre mængde og uden emballage - fx løse æg.

Eller man kunne lægge emballagen i lokalbutikken og så selv sørge for noget at fragte varerne hjem i.

Selv om kampagnen hedder Nulskrald, vil der dog stadig være affald, der skal forbrændes.

Men målet er, at Tversted-borgerne ved udgangen af 2014 har reduceret mængden af affald, der skal brændes af med 30 procent.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce