babyklar. Nina Nielsen vil gerne møde en mand, som er indstillet på, at de bliver en familie inden for de næste par år.

babyklar. Nina Nielsen vil gerne møde en mand, som er indstillet på, at de bliver en familie inden for de næste par år.

Livsstil

39-årige Nina 'baby-dater': Jeg går målrettet efter at stifte familie

Når børn er en del af datingkonceptet, fylder emnet ikke så meget, lyder det.

Livsstil

Nina Nielsen vil gerne have en familie og leder derfor målrettet efter en kæreste, som vil det samme.

Derfor oprettede den 39-årige psykolog fra København for seks uger siden en profil på datingsitet Babyklar.nu, som siden juni har tiltrukket flere end 3.000 brugere.

LÆS OGSÅ

Nina Nielsen har tidligere har været i forhold og på dates, hvor man lærer hinanden at kende og hen ad vejen finder ud af, at man har forskellige ønsker og forventninger til det at stifte familie.

»Nu er jeg 39 og ved jo godt, at det bliver sværere og sværere at få børn med alderen. Derfor vil jeg gerne finde en kæreste, som er indstillet på, at vi bliver en familie inden for de næste par år«, siger hun.

Lægger pres på den anden I tidligere bekendtskaber har hun oplevet, at det kan være svært at bringe emnet børn på bane – og skuffende at få svaret, at manden ikke er klar lige nu og måske aldrig bliver det.

»Man lægger jo et pres på den anden, og samtidig er det noget, der fylder rigtig meget hos en selv«, siger Nina Nielsen.

På datingsitet Babyklar.nu er brugerne mere direkte om, hvad de ønsker, og det er en stor lettelse for hende:

»Når alle ved, at det ligger i konceptet, fylder det ikke så meget. Så kan man koncentrere sig om at lære hinanden at kende«.

Usmarte på en positiv måde
Hun har indtil videre skrevet med et par stykker, og skal mødes og drikke kaffe med en mand i næste uge.

Nina Nielsen fremhæver, at profilerne på Babyklar.nu virker meget ærlige:

»Folk er usmarte på en positiv måde. De kan f.eks. lide at gå ture og vandre i bjerge og prøver ikke at oversælge sig selv«, mener hun.

Tid til familien

Nina Nielsen har selv en ret omfattende profil på sitet.

Her fortæller hun, at hun leder efter en usnobbet, omsorgsfuld, moden mand, der er i kontakt med sine egne behov og ved, hvad han vil. Hun er også tydelig omkring, at hun ikke prioriterer et materielt rigt liv med designerbolig, to biler og 60 timers arbejdsuge.

Det er vigtigere, at der er tid til familien, mener Nina Nielsen.

Ingen gå-i-byen-type

Hun har overvejet at tage med til nogle af datingsitets arrangementer, hvor brugere mødes og går i teatret eller til foredrag sammen.

LÆS OGSÅ

»Det virker som om, det er nogle meget oprigtige og engagerede personer, der står bag sitet. Det kan jeg godt lide«, siger Nina Nielsen, som ikke er den store gå-i-byen-type og føler sig for gammel til at hænge i en bar og satse på at møde en potentiel familiefar der.

»For mig er det oplagt at prøve på Babyklar.nu«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce