Brugsglæde. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø (i midten) lærer sine børn, at genbrug ikke er en nødløsning, men en vej til bedre ting for færre penge. Her har hendes treårige datter Smilla (til vesntre) scoret et par smarte solbriller til et før-julearrangement. Foto: Sara Galbiati

Brugsglæde. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø (i midten) lærer sine børn, at genbrug ikke er en nødløsning, men en vej til bedre ting for færre penge. Her har hendes treårige datter Smilla (til vesntre) scoret et par smarte solbriller til et før-julearrangement. Foto: Sara Galbiati

Livsstil

Det er blevet cool at lægge genbrugsgaver under træet

Auktioner og brugtmarkeder melder om stigende salg op mod jul.

Livsstil

Brugt er synonymt med kasseret, aflagt, slidt og gammelt, hvis man følger ordbogen, men meget tyder på, at den trænger til at blive skrevet om. Finanskrise og grøn tankegang har de seneste år skruet gevaldigt op for danskernes interesse for genbrug, og nu ser det ud til, at bølgen også skyller ind over den traditionstunge jul.

»Det er tydeligvis blevet langt mere legitimt både at give og modtage secondhand julegaver. De seneste par år har vi op til jul oplevet en stigning i antallet af handler på cirka 10 procent«, siger underdirektør Eva Kemp fra Trendsales, der har specialiseret sig i tøj og accessories.

LÆS ARTIKEL

En undersøgelse blandt 2.300 af modemarkedets over 700.000 brugere har tre år i træk vist, at mellem 90 og 93 procent har det fint med at modtage gaver, der er købt som secondhand. Mellem 77 og 86 procent kunne selv finde på at give genbrugsgaver. I begge tilfælde er andelen vokset fra 2010 til 2012.

Tendensen genkendes hos Den Blå Avis, som sidste år op mod jul oplevede en stigning i handlen med de mest populære kategorier på over 50 procent. Med en omsætning på 25 millioner kroner fra midt i november til midt i december steg salget af designermøbler – »det største julegavehit« – med 63 procent i forhold til året før. Stigningerne var næsten lige så høje for legetøj, spil, accessories og smykker.

»Inden for de seneste få år har vi set, at det er blevet acceptabelt og endda populært at lægge brugte julegaver under træet«, lød kommentaren i en pressemeddelelse, hvor Den Blå Avis forklarer udviklingen med en kombination af spareiver og muligheden for at give større gaver for samme beløb samt et ønske om at udvise politisk korrekt forbrugeradfærd.

Ifølge kommunikationskonsulent Anders Rasmussen er det for tidligt at fastslå, om billedet gentages i år, »men lige nu tyder alt på, at vi kommer til at se en lignende udvikling«.

Nye ting og mulighed for kup
Tendensen udfordrer opfattelsen af nyt og urørt som det ypperste. Men der er også muligheder for dem, der for eksempel ikke bryder sig om tøj, fremmede har gået rundt i, idet nettets markedspladser også formidler privat salg af ubrugte varer, altså fejlkøb.



»Kategorien vokser og vokser og tæller efterhånden en tredjedel af vores annoncer. Her kan man virkelig gøre en god handel, hvis man kan leve med, at gaven ikke kan byttes i en butik. Den kan dog altid sælges igen, hvis den ikke falder i smag«, siger Eva Kemp fra Trendsales.

Her går unge brugere typisk efter dyrere gaver, end der ellers ville være mulighed for, for eksempel en designertaske. Ud over tøj og tasker jagter de voksne brugere tit mærkevarer i form af børnetøj, legetøj og boligtilbehør.

Ifølge Eva Kemp signalerer tendensen med secondhand julegaver en »nytænkning af gaveorgiet, hvor overforbrug erstattes af betænksomhed og god stil«, uanset om drivkraften er et ønske om at få mere for pengene, miljøhensyn eller en blanding. Afgørende omtanke


At gaver uden byttemærke eller kvittering sjældent kan veksles til andre varer eller kolde kontanter, udfordrer nogle uskrevne gaveregler. En hurtig netsøgning på ordet genbrugsgaver fanger blandt andet disse udsagn:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Tør du lægge genbrugsgaver under træet?«, »...selvfølgelig ikke gaver, du bare har ompakket og givet videre (forbudt, forbudt)«, »jeg ville tale med forældrene – hvis de ikke vil have brugte ting til deres børn, så er det vel reelt bedre at lade være med at give noget« og »...en god idé lige at nævne, at det ikke handler om nærighed, men manglende rum i økonomien«.

Om genbrugsgaver er cool eller no go, afhænger ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator dels af kultur og miljø, dels af relationen mellem giver og modtager.

Er økonomien stram, er der klart mest prestige i en gave i uåbnet emballage – en luksus, der normalt er uden for rækkevidde, så hvis giveren har råd, er det ikke her, der skal vælges genbrug. Blandt overflodsmennesker kan det omvendt være tegn på omtanke.



»Kender giveren modtageren godt, er der stor sandsynlighed for, at gaven falder i smag. Så ligger der en ekstra omsorg i, at vedkommende har brugt tid og tanker på at finde frem til gaven, som tilmed kan være en god investering. Brugte kvalitetsting er som regel mere værd end købsprisen og kan om ikke andet sælges videre uden tab«, siger hun.

Er relationen mindre tæt, er det sværere at ramme plet, men det er stadig en fordel, at man kan få mærkevarer, der matcher nykøb i kvalitet, til en lavere pris. Det kunne være en BestLite lampe, kongeligt porcelæn, et antikt møbel eller noget Barbapapa-legetøj. Mere genbrug

Liselotte Lyngsø, der i år skal holde jul for en flok på 28, køber alle sine julegaver på brugtmarkeder. Hun sætter sig i god tid og søger, afgiver tilbud og tager så i en weekend rundt og henter byttet. Det resulterer i personlige gaver, et mindre stramt budget, bedre samvittighed i forhold til miljøet samt hyggelige møder med de private sælgere. Set med professionelle øjne spår hun genbrugsgaver en stor fremtid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ »For næste generation vil det handle mere om at have adgang til end ejerskab over ting. Vi går fra at være comsumers til at være prosumers, som køber dyrere, men færre og bedre ting og sælger dem videre, når vi ikke længere har brug for dem. Udviklingen er i gang til gavn for både miljø og vores følelse af velvære. For man får let produktbulimi, når man har råd til at købe, og tingene bare hober sig op«, slutter Liselotte Lyngsø fra Future Navigator.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden