Køkkentjans. Kirsten Mitchell (t.h.) serverer suppe for Jakob Borbye (t.v.). I Andedammen er der fællesspisning cirka hver anden dag, og alle skiftes til at have køkkentjansen.

Køkkentjans. Kirsten Mitchell (t.h.) serverer suppe for Jakob Borbye (t.v.). I Andedammen er der fællesspisning cirka hver anden dag, og alle skiftes til at have køkkentjansen.

Livsstil

Unge og ældre rykker sammen i bofællesskab

De seneste seks år er der kommet 20 procent flere bofællesskaber i Danmark.

Livsstil

En lyshåret pige kommer springende i strømpefødder over det glatte parketgulv og stopper ved sedlen, der ligger på køkkenbordet. Hun misser med øjnene og kører pegefingeren ned over listen.

»I skal spise med i aften«, siger Kirsten Mitchell på 89 år og lægger armen om skulderen på pigen.

LÆS ARTIKEL

Kirsten har køkkentjansen, og på komfuret i det åbne fælleskøkken damper den voksne gryde, hvor jordskokker fra køkkenhaven er blevet til simrende suppe. Ud af 35 beboere i bofællesskabet Andedammen i Birkerød i Nordsjælland har 23 meldt sig til onsdagens fællesspisning.

Andedammen er et af 140 bofællesskaber i Danmark, hvor unge og ældre bor sammen. Rundt om fælleshuset og den lille dam, der har lagt navn til bofællesskabet, ligger 27 andelsboliger, hvor bofæller mellem 2 og 92 år bo hver for sig, men alligevel sammen.

Kirsten Mitchell åbner terrassedøren og ringer med klokken, der sidder på ydermuren af fælleshuset for at signalere, at maden er færdig. De sidste myldrer til og rundt om spisebordene sidder småbørnsforældre, pensionister, børnehavebørn og forældre, hvis børn er flyttet hjemmefra.

Kirsten Mitchell har boet i Andedammen i 19 år.

»Da jeg flyttede ind, sad alle børnene pænt ved bordene, indtil de fik lov at rejse sig. Nu farer de rundt og kravler under bordene, men det kan ikke forarge mig. For mig er det en måde at følge med tiden på«, siger hun.

Da hun som 70-årig gik på pension, ville hun væk fra det, hun kalder »sin lille luksuslejlighed«, hvor viceværten ordnede tingene for hende, og hun selv skulle opsøge det sociale liv, hun var vant til at have på sit arbejde.

Flere vælger bofællesskab
De seneste seks år har flere danskere valgt at skifte lejlighed, parcelhus eller seniorbolig ud med et bofællesskab. Antallet af husstande med mere end én familie er ifølge Danmarks Statistik steget med 20 procent de seneste seks år – fra 158.060 husstande i 2007 til 189.981 husstande i 2013.

Særligt blandt den ældre generation er bofællesskaber populære. I 2010 spurgte Danmark Statistik 4.000 personer over 50 år, hvordan de helst ville bo, når de blev ældre.

Her svarede 8 procent, at de helst vil bo i bofællesskab, og særligt 50-54-årige og 60-64-årige er tiltrukket af boformen, hvor henholdsvis 13 procent og 7 procent helst vil flytte i bofællesskab. Ud af dem vil 40 procent helst bo i et aldersblandet bofællesskab.

Chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler mener, at det er godt for ældre at kunne tale om gigt og stæroperationer med hinanden, men samtidig blive holdt på sporet af de unge.



»Børn er fantastiske, fordi de stiller frække spørgsmål som: Hvorfor synes du egentlig det? Det er rigtig sundt for ældre at blive udfordret og komme ud af vanen med at tænke som dem, der ligner dem selv«, siger hun.

Da Kirsten Mitchell flyttede ind i Andedammen, var det afgørende for hende at bo med folk, der var yngre end hende selv. Hun ville stadig være en del af det, hun kalder »det virkelige liv« med alt, hvad det indebærer af bøvl og hverdagsproblemer.

»Tanken om at blive pakket ind i en beskyttet ældrebolig, hvor maden bliver serveret, og alle sørger for, at jeg ingen problemer har, synes jeg, er kuldegysende frygtelig. Jeg vil ikke nøjes med at få ting at vide, som folk mener, jeg kan tåle at høre. Her taler jeg med forældrene om deres karriereproblemer og med børnene om, hvad de har lavet i børnehaven. Alt det, der er en del af det virkelige liv«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Bella Marckmann, der er sociolog ved Københavns Universitet og har beskæftiget sig med aldersblandede bofællesskaber, er der et stort potentiale for børnefamilier i at bo sammen med den ældre generation.

»Vi lever i et samfund, hvor børn bliver passet med andre børn, og ældre bor med andre ældre. Folk færdes med dem, der er i samme aldersgruppe som dem selv, men generationerne har rigtig meget at give hinanden«, siger hun.

Sundt for børnene
Det mærker Jakob Borbye også. Sammen med kæresten Pernille og datteren Agnes er han nyeste skud på Andedammens stamme og flyttede ind for halvandet år siden.

Jakob Borbye sidder i en turkis sofa i fælleskøkkenet, mens Agnes holder fast i kanten på sofabordet. Hun får fat i et spil kort, som hurtig bliver spredt på bordet. Tua Müller på 83 år sætter sig i sofaen, og sammen lægger de kortene tilbage i en lille kasse.



Jakob og Pernilles familie bor i Jylland, så Agnes har ikke sine bedsteforældre tæt på i dagligdagen.

»Jeg tror, det er sundt for børn at vokse op med ældre omkring sig. De ældre kan ikke altid hjælpe med at slå græsplænen, men til gengæld har de den tid, vi unge ikke har. De er hjemme, hvis posten kommer midt på dagen, og de er gode til at snakke med børnene«, siger Jakob Borbye.

Tone Madsen på 39 år er enig. Hun bor i Andedammen med sin mand, Morten Sørensen, og tre små børn.



»Jeg kan se, at vores børn har tillid til mange forskellige mennesker. De er vant til at tale med ældre og ved godt, at de ikke skal cykle for hurtigt, når Tua lister rundt uden for«, siger hun.


Tone Madsen synes også selv, hun får meget ud af at dele sin hverdag med bofællesskabets ældre generation, som er mennesker, hun aldrig ville møde på sit arbejde eller i sin vennekreds.

»Jeg synes, det er så givende. De snakke jeg kan have med Kirsten – jeg kan blive helt høj af det. Hun har sådan en livserfaring og ser verden på en anden måde, end jeg gør. Jeg ville aldrig komme så tæt på en person på hendes alder, hvis ikke vi boede her«, siger hun. Bonusbedste

Forældre har ifølge sociolog Bella Marckmann højere ambitioner for både deres arbejdsliv og deres familieliv end tidligere og vil ikke nødvendigvis gå på kompromis med nogle af delene. Hun mener, at aldersblandede bofællesskaber kan være en gylden løsning for forældre, der er flyttet væk fra deres familie for at finde arbejde.

LÆS OGSÅ »Børn kan komme tæt på den ældre generation og opleve den tryghed, der er i at have en bedsteforælder, uden at forældrene nødvendigvis behøver at flytte tilbage til den landsby, de kommer fra«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men ifølge Margrethe Kähler fra Ældre Sagen er det vigtigt at overveje beslutningen om at flytte i bofællesskab meget grundigt og gøre sig klart, at bofællesskaber ikke nødvendigvis er for alle. Hun mener, at viljen til at deltage i fællesskabet er det vigtigste, og at man skal kunne lytte til hinanden, grine sammen og tolerere hinandens forskellighed for at bo i et bofællesskab.

»Det dur ikke at være meget egoistisk anlagt. Man skal være solidarisk, hjælpe med at rydde op efter festen og have lyst til at gøre noget for andre. Ellers går der mug i det«, siger hun.



Kirsten Mitchell mener ikke, man skal vælge et bofællesskab, hvis man ikke vil være en del af problemerne. For hende handler fællesskabet om at gøre sit bedste for at være en god bofælle.

»Jeg render ikke og spiller fransk klovn for ungerne og kravler på alle fire på græsplænen, men hvis børnene er syge og vil lave puslespil, så kan de komme til mig. Jeg bidrager med det, jeg kan«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden