Evolution. Det er ikke længere nødvendigt for kvinder, at finde en potentiel partner som vil hjælpe med at opfostre børn. Det leder til langt flere solomødre med donorbørn.
Foto: Mathilde Bech (arkiv)

Evolution. Det er ikke længere nødvendigt for kvinder, at finde en potentiel partner som vil hjælpe med at opfostre børn. Det leder til langt flere solomødre med donorbørn.

Livsstil

Kvinders valg af mænd ligner et abesamfund

Alfahanner får stadig flere børn. Højtuddannede kvinder skal ikke kun tænde på håndværkersex, men også på håndværkerfædre.

Livsstil

Vi er på vej hen mod helt nye forhold mellem kønnene, som pudsigt nok længe har været gængse hos mange grupper af aber, mener lektor og biolog Jes Søe Pedersen, der forsker i evolution på Københavns Universitet.

De evolutionære mekanismer, der styrer hunners valg af partner, er udviklet gennem millioner af år. Fra sex blev opfundet og frem til for 40-50 år siden, var sex farligt for hunner, især hvis de valgte den forkerte han, som kun tænkte på de fem minutters nydelse og ikke på det afkom, der nogle gange fulgte.

Derfor har især menneskehunnen, kvinden, udviklet en ekstremt god evne til at vælge den rigtige far.

»Den evne – den biologisk meget velfunderede kræsenhed – bruger kvinden stadigvæk i høj grad, når hun mærker den stærke biologiske trang til at reproducere sig. Men hendes valg bliver anderledes, fordi forholdene i samfundet har ændret sig så drastisk de seneste 40-50 år«, forklarer Jes Søe Pedersen.

LÆS OGSÅ

Der er i denne sammenhæng især tale om tre afgørende ændringer: P-pillen og den frie abort gjorde det ufarligt – eller mindre farligt – at have sex. Kvinder er for alvor kommet ud på arbejdsmarkedet og trumfer mændene inden for mange fagområder, så de ikke længere er afhængige af at blive forsørget. Og så er det nu teknisk og socialt muligt at få et barn alene.

Det betyder, at det ikke længere er nødvendigt for en kvinde at se på, om en potentiel partner vil blive hos kvinden og hjælpe med at opfostre barnet. Det er kun nødvendigt at se på, om generne er i orden. Men kravet til de gener er blevet større i takt med kvinders højere status.

Lavtrangerende hanner får for lidt
Det skal med andre ord helst være en præmiepartner, en alfahan, der er på niveau med eller over kvinden. Og er der ikke bid, vælger stadig flere kvinder i sidste ende at blive solomor med et donorbarn.

Udviklingen vil medføre, at børnene bliver koncentreret på færre mænd.

»Vi ser allerede nu, at højtuddannede, velbeslåede mænd ofte får mange børn, gerne med flere kvinder, mens den såkaldte tabermand har ret stor risiko for slet ikke at få børn. Den tendens vil blive forstærket, så det minder endnu mere om et abesamfund, hvor alfa- og betahanner har adgang til hunnerne, og de lavere rangerende hanner slet ikke får noget«, siger Jes Søe Pedersen.

LÆS OGSÅ

Han bakkes op af Mikkel Krogsholm, cand.scient.pol. og evolutionsblogger:

»Kvinders natur fortæller dem, at de skal finde en fyr med gener, der mindst kan matche dem. Men der er stadig færre af dem derude. Mens hun slavede i gymnasiet og på uni, gik han på teknisk skole og lærte at skrue træ sammen«, siger Krogsholm.

Flere mulige løsninger

Han peger på, at der er mest ubalance i udkantsområder, hvor der netop på grund af hjerneflugt er stort underskud af unge, fødedygtige kvinder. Jes Søe Pedersen er enig. »Samfund med stort overskud af mænd er opskriften på frustration. Ikke kun fordi det er svært at få sex, måske endnu mere, fordi mændene ikke har nogen at få børn med«, siger han. Han vil ikke afvise, at der kan findes en samfundsmæssig løsning. Mænd kan måske nemmere få lov at adoptere alene, eller man kan finde nye familieformer, hvor de løse mænd også har en plads. LÆS OGSÅ Mikkel Krogsholm vil tage fat i uddannelsessystemet, så det ikke favoriserer de pæne, stillesiddende piger – og taber drenge, bare fordi de har krudt i røven. »Hvis man kunne samle de drenge op bedre end i dag eller gøre håndværkeruddannelser og andre lavtrangerende job mere prestigefyldte, ville kvinder biologisk tænde mere på dem«, siger han. »Det er jo os selv, der med en voldsom samfundsudvikling over få årtier ubevidst har pillet ved de her naturskabte dynamikker. Så skal vi måske også mere bevidst pille for at undgå, at vi ender med et samfundsproblem med nogle meget frustrerede mænd og kvinder, der ikke kan finde en partner, de tænder på«, siger han.













Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce