Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tara og Jørgen: Vi har også sex med andre end hinanden

Parret lever i et åbent forhold og får en masse oplevelser med deres elskere.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jørgen har altid været sine kærester utro. Ligegyldigt, hvor tæt og stærkt et forhold, han var i, så blev han fristet af det nye seksuelle møde. Nu har han og Tara taget konsekvensen og sat hinanden fri til at have elskere.

»Vi har én regel: at vi ikke må sove sammen med andre. Vi kommer altid hjem og sover. I begyndelsen havde vi også en regel om, at vi skulle gå i bad og børste tænder, når vi kom hjem efter at have været sammen med en elsker«, fortæller Tara.

Det kan ligefrem være et turn on for Tara, når hun ved, at Jørgen er sammen med en anden kvinde.

»Så kommer jeg hjem fuldstændig udkneppet, og så vil konen også«, sukker Jørgen påtaget.

»Du har det fuldstændig som alle andre mænd drømmer om«, svarer Tara leende.

Men det er ikke kun Jørgen, der benytter sig af friheden til at have flere sengekammerater. Tara har også elskere, og hun er specielt glad for mænd i uniform.

»Kan du huske første gang, jeg skulle ud til en politimand? Da havde du bedt mig vise ham en sms fra dig, hvor du skrev, at han skulle passe godt på mig, fordi jeg var din kæreste. Det var ret sødt«, husker Tara.

Hun har også været sammen med en ambulancefører, som en aften havde lovet at tage ambulancen med hjem, så de kunne lege inde i den.

»Han havde hængt tæpper op for vinduerne, så vi kunne være i fred, men så var der pludselig en, der bankede på ruden og spurgte, om han måtte være med. Det var hans makker fra ambulancen, og der var ikke noget, jeg hellere ville; to mænd i uniform!«, fortæller Tara.

»Jeg kom hjem med helt røde kinder og var så glad. Nogle gange havde vi udrykning på, og til sidst endte vi alle tre på båren sammen. Hold kæft, hvor var det fedt«, siger hun, mens hun og Jørgen kigger forelskede på hinanden.

»Ved du hvad det er, skat? Det er det, man kalder oplevelser«, siger Jørgen og fortsætter:

»Mange tænker, at det er, fordi vi ikke elsker hinanden nok, at vi lever på den her måde. Men det er ikke rigtigt. Det er tværtimod omvendt – vi elsker næsten hinanden endnu mere end andre. Vi har sat kærligheden fri, og vores forhold er blevet stærkere«.

De indrømmer begge, at de i begyndelsen var bange for, at den anden skulle blive forelsket i en af elskerne.

»Og det er jeg stadig lidt. En lille smule. Men på den gode måde«, siger Tara.

»Det er godt. Så bevarer vi spændingen«, svarer Jørgen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden