Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
David Aurvig
Foto: David Aurvig

Frækt? Hos 3x34 er tonen kæk og brysterne xl.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Kvindesamfund: Sexistisk humor er ikke harmløs

Sexisme i reklamer og medier gennemsyrer vores samfund, siger næstforkvinde.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Solbrændt blodine i pink bh og med sikkerhedshjelm oven på de lyse lokker. Trykt på siden af et rengøringsfirmas kassevogn.

Hun er ledsaget af en tekst, der fortæller, at man ikke skal lade en kvinde klare en arbejdsmands opgave.

Ligebehandlingsnævnet har frikendt reklamen for sexisme, fordi den ifølge deres vurdering ikke strider mod ligestillingsloven.

Dansk Kvindesamfund og journalist og debattør Irene Manteufel har siden henvist til Forbrugerombudsmandens retningslinjer for kønsrelateret reklame under markedsføringsloven, som de mener, at nævnets afgørelse strider mod.

Men også hos Forbrugerombudsmanden går reklamen fri.

Sexisme fastholder kønsstereotyper
Ulla Tornemand, næstforkvinde i organisationen Dansk Kvindesamfund, fortæller, at man gennem de sidste 20 år har set en signifikant stigning i mængden af seksualiserede billeder af piger og kvinder i det offentlige rum

»Så hvis reklamen havde været et enkeltstående tilfælde, ville det nok aldrig blive et problem. Den er et problem nu, fordi den sexisme i reklamer og medier, som den er udtryk for, gennemsyrer hele vores samfund«.

I sit arbejde fokuserer Ulla Tornemand på sexisme og fremstillingen af køn i medier, og hun mener, at billedet på firmabilen er stærkt seksualiseret. Og at reklamen burde have fået et påbud ud fra Forbrugerombudsmandens retningslinjer.

Hun taler om en udvikling, hvor mange ikke længere er bevidste om, hvornår de opfører sig sexistisk. Det er nemlig så dybt forankret i os, at der er forskel på mænd og kvinder. En forestilling som jokes om køn er med til at fremme ifølge Ulla Tornemand.

»Det har vist sig, at sexistisk humor ikke er harmløs. Den bidrager til at normalisere en fjendtlig attitude over for kvinder. Jo mere du udsættes for sexistisk humor som i reklamen på bilen, jo mere tolererer du, at diskrimination af kvinder finder sted«, siger hun.

»Sexisme og sexistiske jokes bidrager til at fastholde og forstærke begrænsende kønsstereotyper, som forhindrer piger og kvinder i at udvikle deres potentialer og indtage positioner i samfundet på lige vilkår med mænd«.

Og hvis lige muligheder på arbejdsmarkedet, lige løn og lige repræsentation af begge køn skal være en realitet, må man ifølge Ulla Tornemand arbejde med den kønsopfattelse.

»Og så skal det altså opfattes som et problem, at en kvinde fremstilles som mindre værd - eller kun noget værd i kraft af sit udseende«, siger hun med henvisning til reklamen.

Forbrugerombudsmandens retningslinjer for kønsrelateret reklame blev vedtaget i april 2012 og skal være med til at definere, hvad der er god markedsføringsskik. Først og fremmest må reklamer ikke fremme kønsdiskrimination.

En retningslinje lyder, at man ikke må udstille det ene køn som mindre begavet, fysiologisk svagere eller mindre egnet til at udføre opgaver end det andet køn.

»Og det bliver simpelthen fejet af bordet i den konkrete sag med rengøringsfirmaets biler«, siger Irene Manteufel.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe modtog i første omgang klagen over reklamen og henviste til nævnet. Nu har han selv truffet en afgørelse om firmaets reklame, fordi klager henvendte sig igen.

»Jeg har kigget på sagen, læst nævnets afgørelse og vurderet, at nævnets afgørelse er rigtig«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han indrømmer, at reklamen befinder sig på grænsen, når man kigger på det faste kriterium for, at det ene køn ikke må fremstilles svagere end det andet.

»Men samtidig må der også godt være plads til humor og kreativitet, og i det her tilfælde, synes jeg ikke, at grænserne for, hvad der er lovligt, er overskredet«, siger han.

Han tror ikke, at domstolene ville være endt med at andet resultat, hvis han havde taget sagen dertil.

»Hvis man forbød reklamen, ville man gribe ind i ytringsfriheden, som virksomhederne efter menneskerettighedskonventionen også nyder godt af. Et forbud mod reklamen ville derfor kræve, at der var tale om en mere klar overtrædelse«.

Hos Dansk Kvindesamfund så man Forbrugerombudsmandens retningslinjer som et skridt i den rigtige retning, men i den konkrete situation, er man stødt på et hul i vejen.

»Forbrugerombudsmanden siger, at det ville være et indgreb i ytringsfriheden. Men når jeg ser på retningslinjerne fra 1. april 2012, så blev de vedtaget for at forbedre mulighederne for at sætte ind over for sexistiske fremstillinger. Noget tyder på, at retningslinjerne ikke virker efter hensigten«, siger næstforkvinden.

LINKLæs Forbrugerombudsmandens retningslinjer her (eksternt link)

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden