Den serbiske maler Dragana Debeljakovic maler kusseportrætter, der akkompagnerer en stor videnskabelig undersøgelse af danske kvinders kønslæber. Affotografering af maleri: Finn Frandsen

Den serbiske maler Dragana Debeljakovic maler kusseportrætter, der akkompagnerer en stor videnskabelig undersøgelse af danske kvinders kønslæber. Affotografering af maleri: Finn Frandsen

Livsstil

Gynækolog blæser til kamp mod 'designervaginaer'

Unge kvinder får skåret deres kønslæber af i stadigt større omfang.

Livsstil

»De store kønslæber dækker de små«, står der i seksualundervisnings- og anatomibøgerne. Men det er lodret forkert.

»Det er ikke underligt, at der sidder en masse piger og føler sig forkerte. Vi skal simpelthen have skrevet bøgerne om. Det kan virke banalt, men det er virkelig vigtig viden«, siger gynækolog Annemette Lykkebo.

Hun har gennem det seneste år stået bag verdens største videnskabelige undersøgelse af sin art: en opmåling af kvinders indre og ydre kønslæber for at sætte fokus på, hvad der er normalt, og hvad der ikke er normalt.

I dag fremlægger hun resultaterne, som hun netop har præsenteret på en stor international vulvakonference.

Unødvendige operationer
»Jeg fandt ud af, at 45 pct. ikke har indre læber, der titter udenfor, mens 55 pct. har synlige indre kønslæber. Mange kvinder har en opfattelse af, at det er unormalt med synlige indre kønslæber, men det er jo helt normalt. Det er jo ret sjovt, at der findes hele leksikoner over penissens tykkelse, længde, højre og venstre-hængninger og skiftende tilstande. Penissen er meget belyst. Men der er ikke nogen, der har undersøgt kvindens vulva og målt læberne før«, siger Annemette Lykkebo.

Det hedder ikke længere ’skamlæber’, men ’kønslæber’, ’fordi der er ikke noget at skamme sig over’, som det i årevis har lydt fra gynækologer og kvindesagsforkæmpere.

Men noget tyder på, at der er en del kvinder, der går rundt og skammer sig over deres kønsorganer. For både herhjemme og internationalt er kosmetisk omskæring af kvinder en business i vækst.

»Det er en ond spiral det her. Det handler ikke bare om en kønsdel, men om at man forsøger at skabe det perfekte, hvilket avler flere og flere unødvendige operationer«, fortæller gynækolog Annemette Lykkebo.

I Danmark må man, i modsætning til i de fleste andre vestlige lande, ikke operere på raske kvindelige kønsdele som følge af omskæringsloven fra 2003. Den skal forhindre muslimske omskæringer af kvinder, men rammer også kønslæbereduktioner.

Kunstmaler Dragana Debeljakovic har malet kvinders kønslæber for at vise den kvindelige variation.
Foto: Finn Frandsen

Kunstmaler Dragana Debeljakovic har malet kvinders kønslæber for at vise den kvindelige variation.

Alligevel sker der herhjemme tre gange så mange kønslæbe-amputeringer som for ti år siden. Og der er et stort, ukendt skyggetal, fordi de praktiserende gynækologer og privathospitaler ikke har indberetningspligt til Sundhedsstyrelsen, ligesom en del kvinder får det gjort i udlandet.

Alvorlige konsekvenser
Det er ifølge Lykkebo ret unikt for Danmark, at der ikke er sket en større vækst i operationerne, hvilket nok kan tilskrives den restriktive lovgivning på området.

De utilfredse kvinder, der får operationen, får alle skåret i deres indre små kønslæber, hvis de ’hænger udenfor’.

Overlægen, der arbejder på Kolding Sygehus, satte sig for et år siden for at måle 1.000 kvinders kønslæber. Men hun fandt hurtigt ud af, at der ikke var de store udsving, så hun stoppede ved 250 kvinder. Og gynækologen kan nu konkludere, at kvinders indre kønslæber måler 15,5 millimeter, altså cirka halvanden centimeter, i gennemsnit.



Undersøgelsen er lavet på den måde, at når kvinderne alligevel skulle til gynækologisk undersøgelse, spurgte Lykkebo og hendes tre kolleger, om de måtte måle kønslæberne og stille et par spørgsmål.

Stort set alle kvinderne sagde ja, og møbelkæden Ikea donerede nogle hundrede af deres velkendte papirmålebånd til opmålingsprojektet. Målet af læberne er taget fra folden mellem de indre og ydre kønslæber og ud til spidsen af læben.

Hvorfor er det her vigtigt?

»Mit formål er jo at oplyse kvinder om, hvad der er normalt. At der ikke er nogen grund til at få en operation, hvor man kan risikere problemer med orgasmer og lystfølelsen eller ikke at kunne holde på fugten eller få ømt arvæv eller bristninger, når man skal føde«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Stærke og usikre danske kvinder
I kampen mod de ofte unødvendige operationer har gynækologen fundet en allieret i den herboende serbiske kunstner Dragana Debeljakovic. Hun har malet billeder af flere end 50 kvinders kønsorganer, nogle på bestilling, andre på egen opfordring, som til ferniseringen i dag i alle farver og former vil illustrere Lykkebos undersøgelse.

»Kussen er det mest naturlige i hele verden, og jeg ønsker at vise mangfoldigheden med mine malerier. Og det er, uanset om læberne er store eller små. Alle kusser er smukke«, siger Dragana Debeljakovic.

»Jeg er jo ikke gynækolog og kommer fra et land, hvor man ikke er så åben med sådan noget her. Når jeg tænker på mine 40 års tabuer! I Serbien taler man ikke om sine kønsorganer med hverken mor, i skolen eller med veninderne. Jeg har ellers hele mit liv syntes, at mit hår var for rødt og mine negle for lange, men jeg har været nødt til at gentænke mig selv som kunstner og kvinde med det her projekt«.



Hun er overrasket over, at danske kvinder er utilfredse med deres kønsorganer, og fortæller, at hun som tilflytter til landet og den frigjorte danske seksualitet altid har opfattet danske kvinder som meget ligestillede, stærke og selvsikre. Men åbenbart er noget i gang med at ændre sig.

»Når jeg læser de her kvinders forklaringer, er årsagen ofte den samme. At de føler sig usikre, har svært ved at være sammen med mænd og få en kæreste og gerne vil have det bedre med dem selv og få mere selvtillid. Men naturen er smuk, som den er, og vi er smukke, som vi er, og du kan ikke operere dig til selvtillid«, siger maleren om sit engagement i projektet.
Kirurgi-reklamer på busserne

Eftersom kosmetiske operationer på raske kvindelige kønsorganer er ulovligt herhjemme, skal kvinder, der vil opereres, komme med en god begrundelse – andet end æstetik – eller tage til Sverige eller Østeuropa og få det gjort.

Mange af dem påstår derfor, at det gør ondt at cykle, at de har besvær ved samleje, eller at læberne kommer i klemme. Det, man lægefagligt kalder en mekanisk gene.

En del får gennemtrumfet operationen – enten gratis i det offentlige eller i det private, hvor sådan en operation koster cirka 10.000 kroner.

Men Annemette Lykkebo vil have sine kolleger til at oplyse kvinderne bedre.



»Når jeg har piger til samtale, spørger jeg altid, hvor tit det generer. Så siger de måske en gang om måneden eller hvert halve år, og jeg prøver at forklare dem, at det ikke virker som grund nok til at operere. At mænd jo ligesom også har noget hængende foran, som de sidder på, når de cykler! At man kan få særlige cykelsadler eller spinningbukser, hvis det er«, siger Annemette Lykkebo.

Når hun viser kvinderne billeder af almindelige kønsorganer, ofte Kvinde kend din krop-redaktionens berømte kussomat-billeder, der ligger på nettet, opdager kvinderne, at de slet ikke er så unormale, som de gik og troede. Lykkebo mener, at en stor del af forklaringen er, at den almindelige kvindekrop er mere gemt, mens den stiliserede, retoucherede kvindekrop er overalt i medierne.

»For ti år siden var der ikke reklamer på busserne med kosmetisk kirurgi. Men nu tager skolepiger badetøj på, når de skal bade efter gymnastik. De går i enekabiner i svømmehallen. I fitnesscentrene bader de ikke, og man skjuler sig for hinanden. Piger og kvinder kigger ikke længere på hinanden, men spejler sig i undertøjsmodeller og pornomodeller, som de finder på nettet og i reklamer«. Designervagina fra Hollywood

Moden med ’det flade look’ startede ifølge Lykkebo for cirka 10 år siden, da en dr. Matlock i Hollywood begyndte at optræde i diverse tv-programmer og talte om designervagina og mulighederne for vagina rejuvenation – altså foryngelse af skeden.

Siden er primært reduktion af kønslæberne blevet en industri i vækst, især i USA, Australien, England, Venezuela, Argentina og Brasilien.

I Australien bliver der i dag foretaget flere kønslæbereduktioner, eller labiaplasty, end brystforstørrelser. Der har været debat i Australien om, hvorvidt stigningen i operationerne kan hænge sammen med myndighedernes spidsfindige censurregler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De lyder på, at hvis man kan se de indre kønslæber på et billede, er det hård porno. Derfor retoucherer softporn-blade og magasiner kvindelige modellers kønsorganer i en slags digital amputering – ligesom når modebladene gør modellerne tyndere eller fjerner rynker og bumser.



Også i pornobranchen bliver den plastikopererede designervagina dyrket, og stadig flere kvindelige pornomodeller får skåret deres indre læber af.

»Det er et modefænomen lige nu, hvor kønsdelene er blottet, fordi langt de fleste unge kvinder barberer sig. I USA er der mindst lige så meget kirurgi i skridtet som alle andre steder på kroppen, og det nye lige nu er at få sprøjtet silikone ind ved sit g-punkt for at gøre det mere fremtrædende! Det amerikanske selskab for obstetrik og gynækologi fraråder nu kosmetiske operationer på kønsdelene«, siger Annemette Lykkebo.

Der er generelt to grupper kvinder, der vil opereres: nyskilte voksne kvinder, der vil shines op til singlelivet, og unge piger, ofte fra 15-16-års alderen, der er bekymrede for deres underlivs fremtoning.

»En del piger kommer med en mor, der siger: Pigen ser ikke normal ud. Og når jeg så siger, at alt er helt normalt, siger de: Jamen, jeg har jo ikke selv noget, der hænger udenfor. En enkelt gang har jeg oplevet en mor, der blev stiktosset og marcherede ud, fordi jeg ikke ville operere hendes datter. Men man skal være fuldt udvokset, før det overhovedet er forsvarligt«, siger Lykkebo, der understreger, at der sagtens kan være tilfælde, hvor en operation er på sin plads, f.eks. hvis en kvinde har en kønslæbe, der er meget længere end den anden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce