Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Genbrugsleg. Tilde Plambech prøver at gøre affaldssorteringen til en leg sammen med sønnerne Carl og Osvald, som her hopper ned og får papaffaldet til genbrug til at fylde mindre i containeren.
Foto: Finn Frandsen

Genbrugsleg. Tilde Plambech prøver at gøre affaldssorteringen til en leg sammen med sønnerne Carl og Osvald, som her hopper ned og får papaffaldet til genbrug til at fylde mindre i containeren.

Livsstil

Forbrugere: Vi vil gerne kunne genbruge mere

Tilde Plambech gør en stor indsats for at affaldssortere så vidt det er muligt.

Livsstil

Tilde Plambech, operation marketing director, bor med sin mand og to børn på 4 og 7 år i lejlighed på Frederiksberg:

»Vi er middelgode til at sortere vores affald, men vi sorterer ikke alt. Jeg gør det meget gerne, hvis det er nemt og til at håndtere i hverdagen. Ejendommen har containere til pap, papir, metal, hård plast og batterier, og der er en glascontainer i nærheden, så alt det sorterer vi.

LÆS ARTIKEL

Farligt affald som f.eks. maling og kemikalier er derimod en udfordring, for det skal på genbrugspladsen, som ligger lidt længere væk. Vi samler det typisk i bunden af et skab i lejligheden og får nogen til at tage det med, hvis de skal derhen. Men det er da sket, at jeg har smidt spraydåser ud som almindeligt affald, fordi de fyldte for meget i skabet.

Jeg kan blive endnu bedre til at sortere affald, hvis jeg får nogle hjælpemidler, der lynhurtigt kan fortælle mig, om sprayflasken skal tilbage til Matas, og hvordan elsparepæren skal kasseres. Jeg har afprøvet en prototype på en stregkodeskanner med den type informationer placeret lige ved skraldespanden, men systemet fungerer ikke til alle former for affald. Hvad gør man f.eks., når stregkoden på tyggegummipapiret er revet itu?

Det er fint at sætte teknologien i spil, f.eks. med en app, hvor man kan tracke sit affaldstryk og holde øje med sin affaldsadfærd. Jeg tænder dog ikke på at konkurrere med andre om at være bedst til genbrug.

Vores børn er med til at sortere affald, og vi prøver at føre lidt leg ind i det. De får f.eks. lov til at hoppe på pappet, så det fylder mindre i containeren.

Jeg er helt overbevist om, at det batter og gør en forskel, at vi sorterer affaldet. Jeg vil gerne bidrage til en grønnere kommune og en bedre planet – både det nære og det helt store perspektiv tæller for mig. Jeg vil gerne vide noget konkret om, hvordan affaldet bliver genbrugt, og hvor meget CO2-udledning det sparer osv.«.

God genbruger: Jeg kan godt komme i tvivl

Michele Rosa, ingeniør, bor alene i lejlighed på Frederiksberg:

»Jeg betragter mig selv som en god genbruger og er vant til at bruge de forskellige genbrugscontainere, som vi har i gården. Jeg tager som regel lidt med ned ad gangen – det jeg kan have i en hånd. Men jeg kan godt komme i tvivl, når jeg står med tingene oppe i lejligheden, f.eks. en emballage af hård plast, som er beskidt. Kan den så genbruges, eller skal den smides ud med restaffaldet? Metaldåser er også en udfordring – man kan samle dem i en beholder i køkkenet, men det kan godt komme til at lugte, hvis der går for lang tid imellem, at beholderen bliver tømt.

Det ville være smart med en app, hvor man kan tage billeder af sine varer med en smartphone og straks få information om, hvordan varen og emballagen skal kasseres. Om den f.eks. skal deles i pap og plastik. I udlandet har jeg set flere eksempler på, at den slags oplysninger er fortrykt på emballagerne. Det er en super hjælp til forbrugerne.

Jeg er helt overbevist om, at det nytter at indsamle affald til genbrug og har ikke behov for at se beviser for det«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce