Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard.
Foto: Miriam Dalsgaard.

Pedalkraft. Bededame Sille Kongstad på vej til krematoriet i Sundby på sin specialbyggede rustvogncykel efter en ceremoni i Vor Frelser Kirke i sidste uge.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Enkemand: Det virkede perfekt, at min kone skulle cykle herfra

Ægtemanden bad en kvindelig bededame med cykelvogn om hjælp til at tage afsked med sin hustru.

Livsstil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den cyklende bededame Sille Kongstad bliver bemærket, når hun cykler gennem Københavns gader med en kiste på ladet af sin sorte cykelrustvogn.

»Folk er enormt søde. De smiler til mig, og mange vil rigtig gerne tale med mig. Nogle bilister springer endda ud af bilen og tager billeder«, fortæller den 39-årige bededame.

Siden lanceringen i juni har der været pæn efterspørgsel efter hendes specialbyggede cykelrustvogn i København. Senest i forrige uge, hvor en forholdsvis ung kvinde blev bisat fra Vor Frelsers Kirke på Christianshavn i København.

LÆS ARTIKEL

Efter ceremonien og familiens afsked med kvinden cyklede Sille Kongstad kisten med de smukke blomsterdekorationer hele vejen ud til Sundby Krematorium – iført en mørkegrøn velourkjole, sorte højhælede sko og lang sort frakke.

Feminin til fingerspidserne. Ganske som den afdøde kvindes mand ønskede det.

Ikke i humør til bedemand

»Jeg var ikke i humør til en traditionel bedemand i sort tøj og med rustvogn. Jeg havde lyst til, at det skulle være en kvindelig bedemand, der stod for det. Måske fordi en kvinde er lidt mere empatisk«, fortæller ægtemanden, som ønsker at være anonym.

Det betød også noget for ham, at Sille Kongstad kunne tilbyde at foretage den sidste køretur på cykel frem for i bil.

»Når man bærer kisten ud, står man normalt lige midt i udstødningsosen fra bilen. Det har jeg aldrig kunnet forstå. Jeg kunne ikke have det, så en cykel virkede meget rigtig for mig, og også i min kones ånd. Jeg kunne heller ikke holde ud, at en vogn, efter kirken, skulle køre hende ud til krematoriet. Nærmest som et stykke gods. Det kunne jeg ikke have i mine tanker, så det virkede helt perfekt, at hun skulle cykle herfra«, fortæller han.

Den sorte ladcykel med guldspir, svungne former og små detaljer som for eksempel borter forneden og foroven, er designet af Sille Kongstad og håndbygget og svejset af Sorte Jernhest på Vesterbro.

Den har kostet hende 60.000 kroner, og inspirationen er hentet fra tidligere tiders hesterustvogne.

»Cyklen har både noget gammeldags, noget topmoderne og noget feminint over sig. Jeg har overvejet mange forskellige looks, men endte med denne her, som jeg synes passer til mig«, fortæller Sille Kongstad.

Som mor til tre børn lå ideen lige for.

»Jeg har altid kørt rundt på kæmpe ladcykler med mine børn, og med manden også, så jeg har cyklerne i blodet. Selvfølgelig er cykelrustvognen tung, når der kommer en kiste på, men når først man kommer i gang, er det lige meget, hvor tung den er. Jeg cykler meget langsomt, og den er bygget, så den ikke kan vælte«.

Ingen cykelhjelm

Der er mange, som spørger, om Sille Kongstad bruger elmotor på cyklen. Det gør hun ikke. Og kommer heller aldrig til det.

»Det er fesent med en elmotor, så det sker ikke. Jeg cykler heller ikke med cykelhjelm, for det passer ikke til en begravelse«.

Hverken dårligt vejr eller lange afstande kan få hende til at sige nej.

»Jeg glemmer hurtigt, hvor hårdt det er, og siger ja igen næste gang, fordi de pårørende så gerne vil have det«.

Kunderne til ladcyklen er meget forskellige.

Fra den unge mand, som efterlod kone og små børn, og hvor følget gik bag ved cyklen ned ad Vesterbrogade i silende regnvejr, til den ældre herre, som var ivrig motionist, og hvor familien ville overraske følget.

»Mange skrev til mig bagefter, at det var en god oplevelse for dem, selv om de ikke var forberedt på det«, siger Sille Kongstad.

Samme oplevelse havde ægtemanden:

»Alle var meget begejstrede for ceremonien i kirken og for cyklen. Man står meget tættere på kisten, når man kommer ud, ligesom man gjorde med hestevogne tidligere. Det var meget fantastisk«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden